X5A149.26440Forsaavidt det er sandt, ►hvad Jfr. 👤Dencker har ⓘ fortalt mig (og Jfr. 👤D. har jeg stundom saadan benyttet til at faae sagt hvad jeg vilde have sagt, Alt i Retning af at consolidere hendes Ægteskab) at hun har sagt: »at det var hun egentligen ikke vred paa mig for, at jeg havde hævet Forlovelsen; men den Maade, jeg havde gjort det paa« saa viser dette, at hun dog i temmelig høi Grad har Noget af denne qvindelige Glemsomhed, 13r der er Umiddelbarhedens. Hun glemmer, ►at hun 2 Maaneder før det Afgjørende fik et Skilsmisse-Brev og i for mig saa ydmygende Udtryk som muligt – den Maade var der jo dog vel Intet at indvende mod. Men da var det hende, der i Mangel af at slaae op, slog saa fortvivlet bag ud, at jeg maatte ►trække et heelt Alphabet mere ud. Hun glemmer, at hun selv sagde, at hvis jeg kunde overbevise hende om, at jeg var en Skurk, vilde hun let finde sig i det Hele. Og nu klager hun over Maaden, formodentlig »den skurkeagtige Maade«. Og forøvrigt var den Maade ikke blevet brugt, saa vare vi vel endnu ifærd med at slaae op. Forsaavidt kan det være rigtigt at klage over »Maaden«, thi paa ingen anden Maade vilde det være lykkedes mig.