Uddrag fra Notesbog 15

Notesbog 15 er ikke registreret i 👤H.P. Barfods fortegnelse over SKs efterladte papirer (B-fort.).* Dette skyldes, at 👤Henrik Lund efter SKs død fjernede den fra boet og sendte den til 👤Regine Schlegel i 📌Vestindien. De to pakker indeholdt også Regines breve til SK, som nu er gået tabt; »dem har jeg dog heldigvis brændt«, meddelte hun 👤Raphael Meyer, der i vinteren og foråret 1898-99 nedskrev sine samtaler med hende og efter hendes ønske senere udgav det relevante materiale vedrørende forlovelsen.* Papirerne beroede nogen tid hos SKs søsterdatter 👤Henriette Lund, førend Meyer den 12. nov. 1898 indleverede dem til 📌Universitetsbiblioteket. Efter Regine Schlegels død 18. marts 1904 åbnedes den forseglede pakke, og »Mit Forhold til 'hende'« indgik i Kierkegaard Arkivet.* Teksten blev første gang offentliggjort i den anførte udgave af Raphael Meyer.