Uddrag fra Journalen NB6

jeg begyndte min Forfatter-Virksomhed ... en lille Usandhed : SK havde allerede i 1838 udgivet Af en endnu Levendes Papirer og i 1841 Om Begrebet Ironi, men her sigtes til Enten – Eller, som SK udgav under pseudonymet 👤Victor Eremita den 20. feb. 1843. Enten – Eller blev i anmeldelserne priset for forfatterens åndrighed, lærdom og stilistiske færdighed (jf. fx 👤J.L. Heiberg »Litterær Vintersæd« i Intelligensblade, nr. 24, 1. marts 1843, bd. 2, s. 290). Forinden havde SK den 11. okt. 1841 brudt forlovelsen med 👤Regine Olsen, hvorfor han angiveligt blev anset for en skurk og bedrager. Denne opfattelse søgte han ifølge eget udsagn at støtte, ligesom han ved ofte at lade sig se på konditorier og i teateret ville give indtryk af at være en dagdriver og alt andet end en flittig forfatter (jf. fx Pap. X 5 A 153).

I trykt udgave: Bind 21 side 13 linje 22