Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB5

Men selv om jeg vilde betragte min Forfatter-Existents aldeles isoleret fra mit hele øvrige Liv – en Mislighed bliver der dog, den, at jeg har været begunstiget m: H: t: at kunne leve uafhængig. Dette erkjender jeg fuldkomment, og føler mig forsaavidt saare ringe i Sammenligning med saadanne Mænd, der have kunnet


Journalen NB5, s. [40] (NB5:41)

udvikle en sand Aands-Existents i virkelig Armod. Det var allerede i Oldtiden det Store, endnu mere i Χstheden. Havde mit Tungsind imidlertid ikke været, min hele sjelelig-legemlige Elendighed, saa havde jeg dog maaskee forsøgt at vove et saadant Liv. Medens jeg nu ydmyger mig under min Begunstigelse, der, ligesom min Elendighed i en anden Forstand, har lært mig at nøies med en ringere Plads.