◄ Hvori laae egl. Socratess Ironie? Mon i Udtryk og Vendinger i Talen o: D:? : SK har i sin magisterafhandling Om Begrebet Ironi (1841) hævdet og vist, at ironien hos 👤Sokrates ikke blot bestod i retoriske talefigurer (sml. SKS 1, 286f.), men at hele Sokrates' livsanskuelse var ironi. – Socratess: gr. filosof (o. 470-399 f.Kr.); udviklede sin tænkning i dialog med sine samtidige; søgte gennem sin majeutiske metode (sin jordemoderkunst) at forløse andre, der i forvejen var svangre med viden, og at hjælpe dem af med deres vrangforestillinger, hvilket altid skete i samtalens form. Han blev anklaget for at dyrke andre guder end dem, staten anerkendte, og for at fordærve 📌Athens ungdom; en folkedomstol i Athen kendte ham skyldig, og han blev henrettet med et bæger gift, som han tømte med sindsro. Han har intet skriftligt efterladt sig; hans karakter, samtalekunst og lære er hovedsagelig blevet skildret af tre samtidige forfattere, nemlig af 👤Aristofanes i komedien Skyerne, af 👤Xenofon i de fire 'sokratiske' skrifter, herunder mindeskriftet Memorabilia, og af 👤Platon i dialogerne.
I trykt udgave: Bind 26 side 363 linje 14