Indhold
- NB34:1 NB34. etiket på bindets forsid...
- NB34:2 Guds-Forholdet (Taushed) Selv ...
- NB34:3 Guddommelig Fornemhed. Hvor rø...
- NB34:4 Christenheden. I en vis Forsta...
- NB34:5 Det Populaire. Hvad der skal b...
- NB34:6 Sproget er en Idealitet, som e...
- NB34:7 »Præsten« Som der i saa meget ...
- NB34:8 MskMenneske-Tilværelsen. Det e...
- NB34:9 Slægts-Forplantelsen. Christen...
- NB34:10 Christd.Christendommen spærrer...
- NB34:11 Det for ΧstdommenChristendomme...
- NB34:12 En Grund mere til at gifte sig...
- NB34:13 9. Journalen NB34, s. 37. SK h...
- NB34:14 Christenheden. Det er egl.egen...
- NB34:15 Den Religieuse – Millionernes ...
- NB34:16 Fader – Søn – det nye Testamen...
- NB34:17 Latterligt. Det er dog i Grund...
- NB34:18 Umiddelbar Begeistring i Forho...
- NB34:19 Brylluppet i Cana. ΧsthedensCh...
- NB34:20 Martyriet – Askesen. At Luther...
- NB34:21 Protestantismen er aldeles uho...
- NB34:22 Christendom omsat i Optimisme....
- NB34:23 Lader de smaae Børn komme til ...
- NB34:24 Eenlig Stand. (Christenhed.) A...
- NB34:25 Guds Majestætiskhed. Som Draco...
- NB34:26 Det Numeriske. Ogsaa saaledes ...
- NB34:27 Kæmpe-Foretagender. Ak, hvilke...
- NB34:28 At Christendommen slet ikke er...
- NB34:29 Den guddommelige Styrelse. Sty...
- NB34:30 At forholde sig til Gud. Gud e...
- NB34:31 Χstd.Christendommen som Doctri...
- NB34:32 Hedenskab – »ΧsthedChristenhed...
- NB34:33 »Christenhed« en Sammensværgel...
- NB34:34 En personlig Gud. Derom er det...
- NB34:35 Ægteskabet. At Slægtens Forpla...
- NB34:36 Menneskelig Dannelse. Af Styre...
- NB34:37 10. Journalen NB34, s. 107, me...
- NB34:38 Christendommen. Det der gjør d...
- NB34:39 Naaden. (Paradox). For dog at ...
- NB34:40 Christendom (Ironie) Vilde Nog...
- NB34:41 Verden er som man tager den (d...
- NB34:42 Det oplyste 19de Aarhundrede. ...
- NB34:43 11. Journalen NB34, s. 128. Op...
Alle forekomster
✂ [a] af det at være Mand skal ►fast segne under. Saaledes er Χstd. oprindelig. ►Fra 📌Østen kommer den. Og hvorledes var Forholdet der? ►Der var Manden Msket, Fruentimmer og Børn omtrent et Slags Husdyr. Men som hele den verdenshistoriske Proces er det Kunststykke at forkluddre alle Guds Anlæg og faae lige det Modsatte ud saaledes er det ogsaa forbeholdt den romantiske protestantiske Χsthed at gjøre Børn og Fruentimmer til »Msket« og Manden til ►et Nummer Nul. Jeg imødeseer, at Perfectibiliteten naaer: Fleer-Mænderiet, Modstykket til: Fleer-Koneriet, som der begyndtes med. Men denne Forandring at Børn og Fruentimmer ere blevne »Msket« har atter forandret Χstd. til lige det Modsatte af det Oprindelige: den er blevet idel ►Præsent – den var idel Opgave.