Kierkegaard, Søren Journalen NB34 : 1854

NB34:43

#

Børn og Fruentimmer; Manden;

Χstd. Alvoren.


──────────


Christendommen er Alvoren. Selvfølgeligt er derfor ogsaa Maalestokken lagt an paa: Manden; den christelige Fordring forholder sig til: Manden, endog til Guds Forestilling om hvad det har at betyde; Manden er Msket.

Men Enhver der har den mindste Praxis i Livet, i Forretnings-Livet, veed, at altid naar det gaaer løs paa at skulke sig fra Noget, saa bruges denne Taktik: at anbringe Fruentimmer og Børn.

Og her kommer en ny Forklaring af dette ene Samme, hvorledes Χstd. er blevet ved en Bagvendthed, som Mskene behageligst kalde Perfectibilitet, blevet lige det Modsatte af hvad den er oprindelig.

Χstd., hedder det, er jo for Msker; et Barn er jo ogsaa et Mskergo er Barnet Maalestok for hvad Χstd. er.

Dette er nu i den Grad Løgn, at det meget mere ligefrem er Samvittighedsløshed at opdrage et Barn i Χstd; thi Barnet kan umuligt tilegne sig hvad Χstd. egl. er (eller kan vel Barnet have nogen Forestilling om Arvesynden, Barnet, som jo opdrages til i Faderen og Moderen at see sine Velgjørere, at takke dem for den store Velgjerning at være blevet til o: s: v:?) Altsaa maa man enten gjøre Χstd. til noget Andet end den er for at Barnet kan tilegne sig den – og har man vel Lov til at bilde et Barn Noget ind under Navn af at undervise det; eller Barnet forvandler selv Χstd., fordi det ikke kan det anderledes


11. Journalen NB34, s. 128. Optegnelsen NB34:43 er afsluttet i marginalspalten på journalens sidste side

men har man Lov til at foranledige et Barn til at sætte sig fast i Indbildninger, og har man Lov til at gjøre det under Navn af at undervise og belære.

Nei, men det Hele med Barnet i Forhold til Χstd. er en Gavtyvestreeg. Aldeles som i Forretningslivet, naar fE Øvrigheden kommer og spørger efter Manden, som da, han seer at skulke bort og anbringer Fruentimmer og Børn, der skal see at røre og formilde: saaledes er Χsthedens senere Historie denne Gavtyvestreeg, at Manden er skulket fra det, har faaet Χstd. gjort til Noget for Børn og Fruentimmer. Og naar saa det er lykkedes, og Religionen er blevet Barne-Slik, saa kommer Manden hjem denne Skulke-Peer, og saa slikker han med, og taler sentimentalt om, at Religionen, Χstd. er især for Børn og Fruentimmer.

Hvilken Uforskammethed og hvilken nederdrægtig Løgn, at Religionen er Noget for Børn og Fruentimmer, formodl. fordi dens Opgave er for let for den Stærke: Manden. Jo jeg takker, især for saadanne Mænder, som nu leve.

Nei, Religionen, Χstd. er en Idealitet, en Opgave, som den største Idealitet[a]

[a] af det at være Mand skal fast segne under. Saaledes er Χstd. oprindelig. Fra 📌Østen kommer den. Og hvorledes var Forholdet der? Der var Manden Msket, Fruentimmer og Børn omtrent et Slags Husdyr. Men som hele den verdenshistoriske Proces er det Kunststykke at forkluddre alle Guds Anlæg og faae lige det Modsatte ud saaledes er det ogsaa forbeholdt den romantiske protestantiske Χsthed at gjøre Børn og Fruentimmer til »Msket« og Manden til et Nummer Nul. Jeg imødeseer, at Perfectibiliteten naaer: Fleer-Mænderiet, Modstykket til: Fleer-Koneriet, som der begyndtes med. Men denne Forandring at Børn og Fruentimmer ere blevne »Msket« har atter forandret Χstd. til lige det Modsatte af det Oprindelige: den er blevet idel Præsent – den var idel Opgave.