Kierkegaard, Søren Journalen NB34 : 1854

NB34:33

#

»Christenhed« en Sammensværgelse


»Christenhed« er en Sammensværgelse mod det nye Testamentes Χstd.

Derom gjælder det, at see dette; thi det sees ikke saa let, om det end, naar det er sagt, sees uendelig let. Men det sees ikke saa let, fordi Ingen falder paa at tænke sig en Sammensværgelse i det Mønster. Men dog er det en Sammensværgelse, og, som andetsteds viist, Respekts-Udtrykket i en vis Forstand for Χstd., at man nemlig ikke har vovet en Sammensværgelse i Retning af aabenlyst at gjøre Oprør, men listigt sammensvoret sig ved at forfalske Begrebet Χsten, gjøre Verden (den Verden man skulde ifølge det nye T: ligge i Kamp med, og forfølges af) til Christen.

»Christenhed« er en Sammensværgelse mod det n: T:s Christd. Jeg veed det vel, Christenheden vil bilde os ind, at de ere rare Χstne, at Fritænkerne derimod, Sektmagerne o: s: v: at de ere de Sammensvorne. Nei, nei, det er et gammelt Kneb, at fE en Tyv naar han forfølges hitter paa selv at raabe: stop Tyven, for at bortlede Opmærksomheden fra sig. Og saaledes er »Christenhed« i travl Virken for at værne om Rettroenheden mod Sekter og Fritænkere o: s: v:, men det narres man ikke af, Χstheden er selv Sammensværgelsen mod det n: T.s Χstd, og langt farligere end alle Fritænkere og Sekter.

Christenhed er Sammensværgelse mod det nye Ts Χstd. Og hvad var 👤 👤Catilinas og hvad var nogen historisk bekjendt Sammensværgelse, og hvad vare de alle tilsammen mod denne Sammensværgelse.

Men nu det Næste – hvad bruges der mod denne uhyre Sammensværgelse, hvor findes der Mandskab nok til at tage det op med disse Masser? Ja dette Næste det er, især for Publikum og slige moralske Personer til at blive rasende over, det Næste, det der bruges er: den Enkelt[e], en Enkelt.

Frygteligt! Og dog det eneste Sande, det eneste Conseqvente. Thi bruges der en Forening af To, saa er Sammensværgelsen ikke radicalt sprængt; bruges der en Forening af To, saa er i Det, som brugtes mod Sammensværgelsen, Spiren indeholdt til en ny Sammensværgelse mod det nye Ts Χstd; thi hvor der er To er ogsaa Ti, og saa Hundrede o: s: v: – og naar der saa er Million: saa har vi Sammensværgelsen. Det Numeriske er egl. Sammensværgelsen, thi det Numeriske qvæler lumskt Pointen i Χstd. Under Skin af Iver for Χstd. qvæler det Numeriske Χstdommen, ligesom hvis en Moder under Skin af Omsorg for Barnet ligger det ihjel – saaledes ligger det Numeriske Χstd. ihjel.

Det Numeriske er Sammensværgelsen. Som i Staten, naar der paa Gaden er samlet en Masse Msker – Politiet udenvidere hugger ind, uden Hensyn til om her er begaaet en Forbrydelse eller ikke, thi denne Sammenstimlen af Msker er en Forbrydelse: saaledes, og med en ganske anden Art Ret, gjør det høiere Politie udenvidere Angreb over alt hvor der viser sig Millioner Χstne – jo større Antallet er, desto vissere at det er Løgn, desto vissere at her er en Falsation.

Dette kan ansees som Contra-Sætningen til hvad nu længst har lyksaliggjort Præsterne: Χstds Udbredelse.