Uddrag fra Journalen NB34

Naar »Præsten« derimod forklarer, at det koster en 100rd og 10rd til Præsten : hentyder dels til 👤Peer Degns praksis hos 👤Holberg ( 318,16), dels til det forhold, at præsten tog penge for at forrette kirkelige handlinger som brudevielse, barnedåb og begravelse. – 100rd og 10rd: dvs. 100 hhv. 10 rigsdaler. Den da. møntfod var ved forordning af 31. juli 1818 delt i rigsdaler (egl. rigsbankdaler), mark og skilling, sådan at der gik 6 mark på en rigsdaler og 16 skilling på en mark; på 1 rigsdaler gik således 96 skilling. I Hof- og Stadsretten havde en dommer 1.200-1.800 og en fuldmægtig 400-500 rigsdaler i årsløn. En pige i huset fik højst 30 rigsdaler om året foruden kost og logi. Et par solide herrestøvler kostede 4 rigsdaler, en god flaske rom 8 mark og et pund rugbrød 2-4 skilling.

I trykt udgave: Bind 26 side 319 linje 2