Uddrag fra Journalen NB34

»vil Du have fiint Sand koster det saa meget, vil Du have grovt Sand koster det saa meget« : tillempet citat fra 1. akt, 3. scene af 👤Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus (1731), hvor 👤Peer Degn i en monolog redegør for sine kundskaber. Han siger bl.a.: »Folk tænker, at der er ingen Observationer [overvejelser] ved at være Degn, jo jo! Degne Kald er, min Troe, et vanskeligt Embede, naar man skal have det paa den Fod [dvs. bringe det så vidt med det], at det skal føde sin Mand. For [Før] min Tid holdt Folk her i Byen alle Liigsange lige gode, men jeg har bragt det paa den Fod, at jeg kan sige til en Bonde, hvilken Psalme vil du have, den koster saa meget, den anden saa meget; iligemaade [ligeledes] naar der skal kastes Jord paa den Døde; vil du have fiint Sand, eller slet og ret Jord.« Jf. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 eller 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 5. Bindene er uden årstal og sidetal.

I trykt udgave: Bind 26 side 318 linje 16