◄ Lucrets, i det ofte nok citerede Sted ... see en Anden i de Lidelser ... man selv er fri : se fx følgende passage i § 58 i fjerde bog »Der Welt als Wille zweite Betrachtung: Bei erreichter Selbsterkenntniß Bejahung und Verneinung des Willens zum Leben« i 👤Arthur Schopenhauer Die Welt als Wille und Vorstellung bd. 1-2, 2. forbedrede og forøgede udg., 📌Leipzig 1844 [1819], ktl. 773-773a; bd. 1, s. 361: »Auch ist nicht zu leugnen, daß in dieser Hinsicht und auf diesem Standpunkt des Egoismus, der die Form des Lebenwollens ist, der Anblick oder die Schilderung fremder Leiden uns auf eben jenem Wege Befriedigung und Genuß giebt, wie es Lukretius schön und offenherzig ausspricht, im Anfang des zweiten Buches: / Suave, mari magno, turbantibus aequora ventis, / E terra magnum alterius spectare laborem: / Non, quia vexari quemquam est jucunda voluptas; / Sed, quibus ipse malis careas, quia cernere suave est.« I 👤Lukrets Om verdens natur, overs. af Ellen A. og 👤Erik H. Madsen, 📌Frederiksberg 1998, lyder passagen således, s. 57: »Lifligt, når vindene rejser storhavets bølger til oprør, / inde fra land at betragte en andens trængsler derude; / ikke at andres lidelser er os en kilde til glæde, / men at få indblik i kvaler, man selv er foruden, er lifligt.« Citatet er fra 2. bog, v. 1-4, i De rerum natura (lat., Om tingenes natur) af den rom., epikuræiske digter 👤Titus Lucretius Carus (o. 95 - o. 55 f.Kr.). I journaloptegnelsen NB25:41, fra begyndelsen af 1852, i SKS 24, 462, bringer SK det samme citat, med få ortografiske afvigelser, og oplyser, at det er citeret efter Chr. Meiners Geschichte der ältern und neuern Ethik oder Lebenswissenschaft bd. 1-2, 📌Göttingen 1800-01, ktl. 675-676; bd. 2, s. 300f.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 18