◄ »Studenstrup« ... Ret, at Raad- og Domhuset er en meget anseelig Bygning ... var 10rd meget for dyrt : hentyder til 3. akt, 6. scene, i 👤Ludvig Holbergs komedie Den Ellefte Junii (1724). Skyldenborg har en gæld på 1.000 rigsdaler hos den rige jyske forpagter 👤Studenstrup, der forfalder til betaling den 11. juni, men da han ingen penge har, udtænker hans tjener 👤Henrich en listig løsning på problemet. Den unge 👤Niels Studenstrup, søn af forpagteren, ankommer – for første gang – til 📌København for at opkræve gælden. Henrich modtager ham og lader, som om han er hans fætter, der studerer i København. Henrich overtaler Studenstrup til at overføre Skyldenborgs gæld til Lars Andersen, en opdigtet rig københavner, der ejer en del gårde i byen, mod at få renter for gælden og prioritet i en af gårdene. Desuden har Henrich fået en kammerat af Skyldenborg til at udgive sig for at være Lars Andersen og udvalgt Rådhuset til at være den gård, Studenstrup skal have prioritet i. I 3. akt, 6. scene, spørger Henrich, hvad Studenstrup synes om »Lars Andersens store Gaard paa Torvet«. Studenstrup svarer: »Det var et skiønt Huus nok, Fetter, men det var saa underlig bygget.« Hertil siger Henrich: »Det Huus kand jeg forsikkre Monfrere ikke blev solgt under 20000 Rixdaler, han har selv ladet det bygge, men jeg tør sige ikke med 30000 Rixdaler.« Det undrer Studenstrup, at nogen vil sætte så mange penge i en bygning. Hertil siger Henrich: »Ach! hvad meener I Lars Andersen agter 30000 Rixdaler, ikke meere end Monfrere 10 Rixdaler.« Pludselig dukker Lars Andersen op, i skikkelse af Skyldenborgs kammerat; og da han indrømmer, at Skyldenborg har penge til gode hos ham, fortæller Henrich ham, at Studenstrup ønsker at opsige sit tilgodehavende på 1.000 rigsdaler hos Skyldenborg for at overføre gælden til et sikrere sted. Det ender med, at der bliver indgået aftale om, at Skyldenborgs gæld til Studenstrup skal overføres til Lars Andersen, og at Studenstrup skal have prioritet i den »store Gaard paa Torvet«, dvs. Rådhuset. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 2. Bindene er uden årstal og sidetal. – Raad- og Domhuset: beliggende på 📌Nytorv i København (se kort 2, AB2). – »St.«: Studenstrup. – de kunne: kan. – 10rd: rigsdaler, da. møntfod siden 1713, ved forordning af 31. juli 1818 delt i rigsbankdaler (i samtiden ofte blot kaldt 'rigsdaler' og forkortet 'rd'), mark og skilling, i 1875 afløst af kroner (2 kroner for 1 rigsdaler). Der gik 16 skilling på en mark og 96 skilling, svarende til 6 mark, på 1 rigsbankdaler. I Hof- og Stadsretten havde en dommer 1.200-1.800 og en fuldmægtig 400-500 rigsdaler i årsløn. En håndværkersvend tjente 5 rigsdaler om ugen; et par sko kostede 3 rigsdaler og et pund rugbrød 2-4 skilling.
I trykt udgave: Bind 26 side 247 linje 3
◄ de to Gaudiebe : sigter til Skyldenborg og hans tjener 👤Henrich el. til Henrich og den falske Lars Andersen, se foregående kommentar. I 2. akt, 4. scene, kalder Skyldenborg sin tjener Henrich en 'Gaudieb'. – Gaudiebe: gavtyve, bedragere.
I trykt udgave: Bind 26 side 247 linje 16
◄ Charakteer-Forvandling : det at forvandle sin person til at være i fuld og hel overensstemmelse med sin tro og omsætte denne i handling.
I trykt udgave: Bind 26 side 247 linje 27
◄ horreur : fr., gysen, forfærdelse, rædsel.
I trykt udgave: Bind 26 side 248 linje 15
◄ var (...) i Retning af : tenderede mod.
I trykt udgave: Bind 26 side 248 linje 15
◄ Intet mindre end : alt andet end, lige det modsatte af.
I trykt udgave: Bind 26 side 248 linje 18
◄ kluddrer (...) ned til : forkludrer ved at nedskrive til.
I trykt udgave: Bind 26 side 248 linje 22
◄ hine Kirkelærere : de betydeligste teologiske forfattere i kirkens første århundreder.
I trykt udgave: Bind 26 side 248 linje 25
◄ Kjætter-Dommer : dommer ved (inkvisitions)domstolene, nedsat (af paven) til afsløring af kættere.
I trykt udgave: Bind 26 side 248 linje 26
◄ Biskop Mynster : 👤Jakob Peter Mynster (1775-1854), da. teolog, præst, forf. og politiker; fra 1802 sognepræst i 📌Spjellerup, fra 1811 residerende kapellan ved 📌Vor Frue Kirke i 📌København og fra 1826 tillige hofprædikant, fra 1828 kgl. konfessionarius samt hof- og slotspræst ved 📌Christiansborg Slotskirke, fra 1834 biskop over 📌Sjællands stift. Som 📌Sjællands biskop var Mynster den da. kirkes primas og kongens personlige rådgiver. I årene 1835-46 var han medlem af stænderforsamlingen i 📌Roskilde og i 1848-49 medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling. Han havde sæde i en lang række styrende organer og var primus motor i udarbejdelsen af den autoriserede oversættelse af Det Nye Testamente af 1819, af Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual for Danmark, 📌Kbh. 1839, og af et autoriseret Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog, Kbh. 1845. Mynster døde den 30. jan. 1854.
I trykt udgave: Bind 26 side 248 linje 29
◄ fremkoglede : fremtryllede.
I trykt udgave: Bind 26 side 248 linje 32
◄ raffinerende al sin øvrige Nydelse : I de seneste tre-fire år beskrev SK mere og mere 👤Mynsters kristelige anskuelse som raffineret livsnydelse, se fx journaloptegnelserne NB14:148, fra dec. 1849 el. jan. 1850, i SKS 22, 433,6f.; NB18:84, fra maj el. juni 1850, og NB20:153, fra aug. el. sept. 1850, i SKS 23, 309-311 og 473; samt NB24:111, fra aug. 1851, og NB25:50, fra en af de første måneder i 1852, i SKS 24, 389 og 471f.
I trykt udgave: Bind 26 side 249 linje 1
◄ en Regjeringsmand : egl. en person, der ene el. (især) sammen med andre leder regeringen, også med betydningen: hersker, fører. Indtil 1848 var 👤Mynster som kongens personlige rådgiver kirkens reelle leder og kendt for sin faste og magtfulde statskirkelige styreform. Efter enevældens fald i marts 1848 og en de facto-indførelse af et konstitutionelt monarki blev der dannet konstitutionelle ministerier, herunder et kultusministerium (for kirke og undervisning). I det første havde pastor 👤D.G. Monrad, i det andet prof. 👤J.N. Madvig det politiske ansvar for kirken, og derfor måtte Mynster nu forhandle sig frem til sine kirkepolitiske resultater. I et udkast, fra 1852, til en ikke udgivet artikel om sit forhold til biskop Mynster uddyber SK sagen. Om tiden før 1848 skriver SK: »jeg veed det ikke, maaskee har den gamle Regjerings Tryghed, det kongelige danske Cancellie o: s: v: skjult over Noget saa det var anderledes med ham, men kunde ikke komme til at vise sig«. Og om tiden efter 1848: »nu synes det mig, at de Handlinger Biskop M. sætter ind staaer i et besynderligt Forhold til 'Prædikenens' Søndags-Høitidelighed«. Og videre, at Mynster efter 1848 åbenbart »ikke vil være christelig Biskop[,] ikke staae fast ene med Gud og Evigheden og Ansvaret og Dommen for Øie – men hellere spille verdslig klogt næsten som en Journalist, velsigne hvad der har Magten, bøie sig efter Vinden, gaae med Strømmen (...) negotiere [underhandle] med tvetydige Avisskrivere, og maaskee per dem med et Publikum« (Pap. X 6 B 212, s. 334f.). Sml. 👤H.L. Martensens brev af 21. dec. 1850 til pastor L.J.M. Gude: »Tilforn blev dog i det mindste Biskoppen hørt i enhver vigtig Sag, og Intet foretaget uden hans Raad. Nu have vi kun Rigsdagen og en tilfældig Cultusminister [altså Madvig], der aldeles ikke behøver at tage Hensyn til Biskoppen, heller ikke gjør det« (Biskop H. Martensens Breve, udg. af B. Kornerup, bd. 1, 📌Kbh. 1955, s. 22).
I trykt udgave: Bind 26 side 249 linje 2
◄ Eudaimonist : tilhænger af en lyksalighedslære, der betragter menneskets egen lykke og nydelse som dets højeste mål og som den væsentligste bevæggrund for dets opfyldelse af pligterne.
I trykt udgave: Bind 26 side 249 linje 4
I trykt udgave: Bind 26 side 249 linje 7
◄ trods Nogen : så godt som el. mere end nogen anden.
I trykt udgave: Bind 26 side 249 linje 7
◄ Privat sagde jeg ham det : Sml. fx journaloptegnelsen NB24:121, dateret den 9. aug. 1851, hvor SK refererer sin samtale med 👤Mynster efter udgivelsen af To Taler ved Altergangen om Fredagen og Om min Forfatter-Virksomhed, der udkom samme dag, den 7. aug. 1851 (se tekstredegørelsen til To Taler ved Altergangen om Fredagen i SKS K12, 329). SK skriver bl.a.: »Han [Mynster] var enig med mig, og det var ganske hans Mening, hvad jeg havde udtalt om Regjering. Derpaa talte vi lidt derom. Jeg sagde, det var ikke saa rart, at skulle sige Sligt, og derfor var der Ingen, der vilde til det, men siges skulde det dog, og saa har jeg gjort det.« SKS 24, 397,33-38. – SK aflagde ofte Mynster besøg i bispegården for at tale med ham. Se en optegnelse på et løst ark, dateret den 29. juni 1855, hvor SK under overskriften »Nogle historiske Data betræffende [angående] mit Forhold til Biskop Mynster« bl.a. noterer: »Afsluttende Efter[skrift]. Den bragte jeg ham. Det var første Gang jeg efterat være optraadt som Forf. var hos ham.« Og videre: »Det sidste Aar omtrent saae jeg ham ikke. (...) Den sidste Gang jeg saa talte med ham var hen paa For-Sommeren. Det var en ualmdl. oprømt Samtale, længe; mod Sædvane fulgte han mig heelt ud i Forværelset og talte endnu der med mig. Da jeg gik sagde jeg til mig selv 'det bliver sidste Gang' og det blev det« (Pap. XI 2 A 419, s. 409f.).
I trykt udgave: Bind 26 side 249 linje 10
◄ Helvedstraffes Evighed : hentyder til læren om (evigt varende) helvedsstraffe, dvs. om (evig) fordømmelse af de ugudelige, som skal straffes med (evigt varende) pine i 📌Helvede. Se fx SKs referat af § 30, pkt. 3 »Om den evige Fordømmelse og Helvedstraffene«, i 👤H.N. Clausens »Dogmatiske Forelæsninger« (1833-34), i SKS 19, 31f. Og § 132 »Damnatio et beatitudo aeterna« (»Evig fordømmelse og salighed«) i 👤K. Hase Hutterus redivivus oder Dogmatik der evangelisch-lutherischen Kirche, 4. udg., 📌Leipzig 1839 [1828], ktl. 581, s. 341-346. Som belæg i NT for læren om (evigt varende) helvedsstraffe henvises bl.a. til ►Matt 25,41: »Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for 👤Djævelen og hans engle«; ►Mark 9,47-48: »(...) at kastes i Helvede, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes«; og ►2 Thess 1,9: »De skal straffes med evig undergang fjernt fra Herrens ansigt og fra hans herlighed og magt«.
I trykt udgave: Bind 26 side 249 linje 24
◄ Nittengrynerie : smålighed, pedanteri, ubetydelighed.
I trykt udgave: Bind 26 side 249 linje 25
◄ Christd. er et Rige ikke af denne Verden : allusion til beretningen i ►Joh 18,33-38 om 👤Pilatus' forhør af 👤Jesus, hvor det fortælles, at Jesus på Pilatus' spørgsmål om, hvad han havde gjort, svarede, v. 36: »Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.«
I trykt udgave: Bind 26 side 249 linje 31
◄ den ligefremme Kjendelighed : den ligefremme genkendelighed el. tydelighed, de ligefremme kendetegn.
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 4
◄ skjult Inderlighed : sml. fx journaloptegnelsen NB20:74, formentlig fra aug. 1850, hvor SK skriver: »Efterhaanden som Bekymringen for virkelig at være Χsten, og Begeistringen ved virkelig at være det tog af, medens man da paa den anden Side dog hell. ikke ganske vilde bryde med Χstd. saa opkom den skjulte Inderlighed. Den skjulte Inderlighed fritager fra den egl. Forsagelse, og den fritog En fra hele Besværet med Lidelse for Χstd.s Sag. Det gik man da ind paa, og paa det Vilkaar vedblev man at være Christen, det convenerede [behagede].« SKS 23, 435,3-9. Og: »Det blev da forklaret som[,] beundret som Dannelse, at man saaledes i skjult Inderlighed kunde være Χsten, uden at 👤Satan selv skulde opdage, at den var derinde«, s. 435,28-30. Og videre: »Forresten tilstaaer jeg, at jeg selv baade som Ironiker og som Tungsindig har været en Elsker af den skjulte Inderlighed, og vist er det baade, at jeg har haft en Inderlighed, og at jeg har anvendt store Kræfter for at skjule den. Og der er ogsaa noget Sandt i den Undseelse, der skjuler sin Inderlighed. Men hvad mig angaaer, saa har jeg derimod stræbt at indrette mine Handlinger i Stræben efter det Christelige. Jeg har ikke forsikkret, at jeg i skjult Inderlighed var Christen, og saa forresten af alle Livsens Kræfter arrangeret mig verdsligt. Tvertimod, jeg har lagt et Skjul over min Inderlighed, seet ud som Egoisten, den Letsindige o: s: v: – og saa dog handlet saaledes, at jeg er kommet til at opleve de christelige Collisioner«, s. 435f. SK slutter optegnelsen således: »den skjulte Inderlighed var det just der skulde pirres ved, hvilket kun kan gjøres indirecte«, s. 436,30f.
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 6
◄ kjendelig : tydelig.
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 14
◄ Χsthedens saakaldte Fremskridt : hentyder formentlig til læren om kristendommens perfektibilitet, dvs. dens evne til at udvikle sig, gøre fremskridt, blive mere og mere fuldkommen. Se fx afsnittet om »Det christelige Perfectibilitetsbegreb« i § 21 i 👤H.N. Clausen Christelig Troeslære, 📌Kbh. 1853, ktl. 256, s. 54-58, hvor det bl.a. hedder, s. 54f.: »Men, naar saaledes den Skikkelse, hvori Christendommen fra først af er indtraadt i Verden, er paa mange Maader bleven betinget med Hensyn til en bestemt Tidsalder, dens aandelige Vilkaar, og til bestemte personlige Forhold; naar det maa indrømmes, at hine Vilkaar og disse Forhold i mange Henseende vare lidet gunstige for det guddommelige Ord, at Jordbunden, hvori Evangeliets første Udsæd skete, var mager og rig paa ondartet Ukrudt; naar det er unægteligt, at iblandt en mindre kjødeligsindet og vantro Slægt [generation] Hindringerne vilde have været færre, og saaledes en renere og friere Meddelelse af Ordet mulig: hvorledes skal det da kunne nægtes, at Christendommen, saaledes som den er overleveret i de hellige Bøger, er modtagelig for og trængende til Fuldkommengjørelse? Men – dette indrømmet, hvorledes kan der da endnu tillægges den en Fuldkommenheds-, en Absolutheds-Charakteer? Er ikke Fuldkommenheds-Begrebet ligefrem ophævet ved Begrebet af mulig Fuldkommengjørelse, Perfectibilitet? / Det er denne formeentlige Selvmodsigelse, der ligger til Grund for en Tanke, som fra Kirkens ældste indtil dens nyeste Tid kommer frem under de forskjelligste Skikkelser; at Evangeliet, saaledes som det foreligger, ikkun [blot] skal være at betragte som Forarbeide, Forberedelse til en fuldkomnere Sandheds-Aabenbarelse.«
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 18
◄ det første Χstlige : dvs. det kristelige i NT og i kristendommens første tid.
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 21
◄ simplement : fr., simpelt, ligefremt.
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 21
◄ vistnok : rigtignok, sandt nok.
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 22
◄ trods nogensinde: mere end.
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 23
◄ Gjenfødelse : sml. første del af beretningen i ►Joh 3,1-8 om Jesu samtale med 👤Nikodemus, hvor 👤Jesus siger: »Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige«, v. 3. Hertil siger Nikodemus: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« v. 4. Og Jesus svarer: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden«, v. 5-8.
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 28
◄ Charakteer Forvandling : 247,27.
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 30
◄ som Ældre at fødes : hentyder til ►Joh 3,4 ( 250,28).
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 35
◄ har man forlagt Scenen ... til den spædeste Alder : hentyder til barnedåben. Sml. dåbstiltalen i dåbsritualet, hvor det hedder: »Men [for] at vi skulle [skal] faae Ret og Adgang til saadan Guds Naade i Christo, har han indstiftet Igienfødelsens og Fornyelsens Bad, som skeer ved den Hellig Aand, hvilken han udøser rigeligen over os formedelst Jesum Christum, vor Frelser, at vi skulle retfærdiggiøres ved hans Naade, og efter Haabet vorde Arvinger til det evige Liv«, Forordnet Alter-Bog for Danmark, 📌Kbh. 1830 [1688], ktl. 381, s. 243. Og videre, s. 243f.: »Paa det [for] altsaa at dette Barn (...) som er undfanget (...) i Synd og fød (...) i Misgierninger, maa see Guds Rige, i hvilket vor Herre 👤Jesus selv har sagt, at ingen kan indkomme, uden han fødes paa ny af Vand og Aand: saa ville [vil] vi og [også] nu i den Herres Jesu Navn indlemme samme ved den hellige Daab i hans troende Kirke«.
I trykt udgave: Bind 26 side 250 linje 36
◄ et Født fødes anden Gang : hentyder til ►Joh 3,4 ( 250,28).
I trykt udgave: Bind 26 side 251 linje 2
◄ Gjenfødelsen er det evige Liv, er Udødelighed : se fx ►Tit 3,4-7, hvor 👤Paulus skriver: »Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved 👤Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv«.
I trykt udgave: Bind 26 side 251 linje 12
◄ høre Præsterne ... titulere Drenge: smaae Christne : En kilde er ikke identificeret. Se dog en ikke anvendt passage i udkast til nr. V i »Fra Høiheden vil han drage Alle til sig. Christelige Udviklinger«, nr. III i Indøvelse i Christendom (1850): »Et Stykke Msk., der hjemme i Huset betragtes som Dreng, i Skolen kaldes Dreng, hvad han, hvis der var Tale om selvstændigt, paa eget An- og Tilsvar, at skulle bestemme blot over 100rd, med særdeles Eftertryk vilde faae at høre baade af Fader og Moder (...), at Sligt i den Alder han er umuligt lader sig gjøre, han er jo kun en Dreng: en saadan Dreng, ell. som han ved Præstens Affectation – maaskee for at skjule over Misligheden [tilføjet i margin og senere slettet: men rigtignok lige saa heldigt, som hvis det blev Skik at Corfirmanten paa den høitidelige Dag for at see ud som Mand bar forlorent Skjæg] – høitidsfuldt tituleres mell. 11 og 1 paa Kirkegulvet: en ung Chrsten, ham tillades (...) det ved et helligt Løfte at forbinde [binde, forpligte] sig for Tid og Evighed!« (Pap. X 5 B 29,9, s. 244f.).
I trykt udgave: Bind 26 side 251 linje 18
◄ Mit Forslag ... Skik ved Confirmation ... Drengene havde forlorent Skjæg og Knebelsbart : hentyder til den slettede tilføjelse i den ikke anvendte passage, citeret i foregående kommentar. – Knebelsbart: el. knevelsbart, mustache, især stort, svært overskæg (der giver et barsk, krigerisk udseende).
I trykt udgave: Bind 26 side 251 linje 19
◄ Anti-Climacus har Ret i hvad han taler om msklig Deeltagelse : hentyder til følgende passage i nr. I i »Indbydelsen« i »'Kommer hid alle I som arbeide og ere besværede, jeg vil give Eder Hvile.' Til Opvækkelse og Inderliggjørelse«, nr. I i Indøvelse i Christendom (1850): »'Kommer hid til mig!' Forunderligt! Thi menneskelig Deeltagelse gjør jo ogsaa villigt Noget for dem, som arbeide og ere besværede, man bespiser de Hungrige, klæder de Nøgne, giver milde Gaver, bygger milde Stiftelser, og er Deeltagelsen inderligere, besøger man vel ogsaa dem, som arbeide og ere besværede. Men at indbyde dem at komme til En, det lader sig ikke gjøre, saa maatte Ens hele Huusholdning og Levemaade forandres. Det gaaer ikke an, selv levende i Overflod, eller dog i Fryd og Glæde, at leve og boe i Huus sammen i Samliv og daglig Omgang med de Fattige og Elendige, med dem, som arbeide og ere besværede. For saaledes at kunne indbyde dem til sig maa man selv leve aldeles paa samme Viis, fattig som den Fattigste, ringe anseet som den ringe Mand i Folket, fortrolig med Livets Sorg og Qval, ganske tilhørende det samme Vilkaar som de, man indbyder til sig, de, som arbeide og ere besværede. Naar man vil indbyde den Lidende til sig, maa man enten forandre sit Vilkaar i Lighed med den Lidendes, eller den Lidendes i Lighed med sit; thi hvis ikke, bliver Forskjelligheden kun desto større ved Modsætningen. Og vil man indbyde alle Lidende til sig (thi en Enkelt kan man jo gjøre en Undtagelse med og forandre hans Vilkaar), kan det kun gjøres paa een Maade, ved at forandre sit Vilkaar i Lighed med deres, hvis det ikke allerede oprindeligt er beregnet herpaa, som Tilfældet var med ham, der siger: kommer hid til mig alle I, som arbeide og ere besværede [►Matt 11,28]. Det siger han, og de, der levede med ham, de saae, og see, der er sandeligen heller ikke det Mindste i hans Maade at leve paa, der modsiger det. Med Gjerningens tause og sanddrue Veltalenhed udtrykker hans Liv, selv om han aldrig havde sagt dette Ord, hans Liv udtrykker: kommer hid til mig alle I, som arbeide og ere besværede. Han staaer ved sit Ord, eller han er selv sit Ord, han er hvad han siger, ogsaa i denne Forstand er han Ordet.« SKS 12, 23f., se kommentarerne dertil. – Anti-Climacus: den pseudonyme forf. af Sygdommen til Døden (1849) og af Indøvelse i Christendom. 👤Anti-Climacus er med præfikset 'anti' dannet som en modstilling til 👤Johannes Climacus, den pseudonyme forf. af Philosophiske Smuler (1844) og af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846).
I trykt udgave: Bind 26 side 251 linje 33
◄ Pinligste : mest pinefulde, smerteligste.
I trykt udgave: Bind 26 side 252 linje 2
◄ Mc: 12,34: Du er ikke langt fra Guds Rige : citat fra ►Mark 12,34 (NT-1819), hvor 👤Jesus siger dette til en af de skriftkloge, se følgende kommentar.
I trykt udgave: Bind 26 side 252 linje 7
◄ efter at den Skriftkloge havde forklaret det om Kjerligheds-Budet : henviser til beretningen i ►Mark 12,28-34, hvor det fortælles: »Og En af de Skriftkloge, som havde hørt dem [nogle saddukæere], da de bespurgte sig med hverandre, gik til ham [👤Jesus], og eftersom han skiønnede, at han havde svaret dem vel, spurgte han ham ad: hvilket er det fornemste Bud af alle? Men Jesus svarede ham: det første Bud af alle er dette: hør 📌Israel! Herren, vor Gud, Herren er een. Og du skal elske Herren din Gud, af dit ganske Hierte, og af din ganske Siel, og af dit ganske Sind, og af din ganske Styrke: dette er det første Bud. Og det Andet, liigt dette, er: du skal elske din Næste, ligesom dig selv. Der er intet andet Bud større end disse. Og den Skriftkloge sagde til ham: Mester! du haver talet vel og efter Sandhed; thi der er een Gud, og der er ingen anden foruden ham. Og at elske ham af ganske Hierte, og af ganske Forstand, og af ganske Siel, og af ganske Styrke; og at elske sin Næste ligesom sig selv, er mere end alle Brænd-Offere og Slagt-Offere. Og der [da] Jesus saae, at han svarede forstandeligen, sagde han til ham: du er ikke langt fra Guds Rige. Og der torde Ingen spørge ham ydermere« (NT-1819). – den Skriftkloge: en af gruppen 'de skriftkloge', på Jesu tid betegnelse for medlemmer af det jødiske samfunds akademiske stand; de var både juridisk og teologisk uddannede og spillede en stor rolle blandt farisæerne.
I trykt udgave: Bind 26 side 252 linje 8
◄ gavtyveagtige : bedrageriske med bibetydning af det lumske, snedige.
I trykt udgave: Bind 26 side 252 linje 12
◄ »Lærer dem, at holde Alt hvad jeg haver befalet Eder.« : frit citat fra ►Matt 28,20, der indgår i den opstandne 👤Jesu sidste tale til de elleve disciple på det bjerg i 📌Galilæa, hvor han havde sat dem stævne. Hele talen, der dels kaldes Jesu dåbsbefaling, dels Jesu missionsbefaling, lyder i sin helhed: »mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden. Gaaer derfor hen, og lærer alle Folk, og døber dem i Navnet Faderens, og Sønnens, og den Hellig Aands. Og lærer dem at holde alt det, jeg haver befalet Eder. Og see, jeg er med Eder alle Dage, indtil Verdens Ende«, v. 18-20 (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 252 linje 15
◄ Med disse Ord forlader Χstus Jorden : hentyder til Kristi himmelfart. Kap. 28,18-20 udgør de sidste vers i Matthæusevangeliet, der ikke indeholder en beretning om 👤Jesu himmelfart. Se derimod beretningen i ►Mark 16,15-19 om Jesu sidste tale til de elleve disciple og om hans himmelfart: »Og han sagde til dem: gaaer bort i al Verden, og prædiker Evangelium for al Skabningen. Hvo [den] som troer og bliver døbt, skal blive salig; men hvo som ikke troer, skal blive fordømt. Men disse Tegn skulle [skal] følge dem, som troe: i mit Navn skulle de uddrive Diævle; de skulle tale med nye Tunger; de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Forgift, skal det ikke skade dem; paa de Syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes. Da blev Herren, efterat han havde talet med dem, optagen til Himmelen, og satte sig hos Guds høire Haand« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 252 linje 16
◄ især i D.: 📌Danmark.
I trykt udgave: Bind 26 side 252 linje 17
◄ Troen alene : hentyder til 👤Luthers ( 296,16) lære om 'sola fide' (lat., 'ved tro alene', underforstået: uden gerninger), som han især fandt udtrykt i ►Rom 3,28. I sin oversættelse af dette vers skærpede han 👤Paulus' udtryk, »at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger«, ved at tilføje ordet 'allein': »daß der Mensch gerecht werde ohne des Gesetzes Werke, allein durch den Glauben«, se Die Bibel, oder die ganze Heilige Schrift des alten und neuen Testaments, nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers. Mit einer Vorrede vom Prälaten Dr. Hüffell, 📌Carlsruhe og 📌Leipzig 1836, ktl. 3. Til Luthers lære om troen hører også den opfattelse, at det menneske, der er gjort retfærdigt, lever af tro alene, en opfattelse, han læste ud af ►Rom 1,17 (uden dog her at indføre et 'allein' i sin oversættelse).
I trykt udgave: Bind 26 side 252 linje 19
◄ Nemesis : gr., den straffende retfærdighed, der retter sig mod en ufortjent el. misbrugt lykke og overmod. I gr. mytologi tillige gudinde for balance i tingene, derfor også for hævn og straf.
I trykt udgave: Bind 26 side 252 linje 30
◄ saa er der sat Ild paa Philisternes Leier : Her står 'Philisterne' formentlig i betydningen: spidsborgerne, og 'Leier' i betydningen: indbegrebet af personer, der har sluttet sig sammen el. i en ell. anden henseende danner et hele.
I trykt udgave: Bind 26 side 252 linje 32
◄ længst : for længst.
I trykt udgave: Bind 26 side 253 linje 12
◄ underfundigt : listigt, snedigt.
I trykt udgave: Bind 26 side 253 linje 13
◄ paa Liv og Død : med livet som indsats.
I trykt udgave: Bind 26 side 253 linje 15
◄ Da jeg i sin Tid tog mig af »Corsaren« : sigter til SKs angreb på det satiriske ugeskrift Corsaren. Som svar på 👤P.L. Møllers kritik af Stadier paa Livets Vei (1845) i artiklen »Et Besøg i Sorø« i årbogen Gæa for 1846 skrev SK under pseudonymet Frater 👤Taciturnus en avisartikel, hvori han identificerede P.L. Møller med Corsaren, se »En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet« i Fædrelandet den 27. dec. 1845 (nr. 2078, sp. 16653-16658 (SV2 13, 459-467)). Samtidig bad han om selv 'at komme i Corsaren', da han ikke kunne acceptere, at han som den eneste da. forfatter ikke hidtil var blevet skældt ud, men kun lovprist i bladet. Corsaren svarede med at bringe en række satiriske artikler om, allusioner til og karikaturtegninger af SK (se ►SKS K20, 41-44). Efter den anden Corsar-artikel den 9. jan. 1846 (nr. 277) svarede SK, atter under pseudonymet Frater Taciturnus, i Fædrelandet den 10. jan. 1846 (nr. 9, sp. 65-68) med »Det dialektiske Resultat af en literair Politi-Forretning« (SV2 13, 468-471); heri skriver han, at han har gjort »Skridtet for Andres Skyld«, nemlig det skridt »selv at begjere at blive udskjeldt« (SV2 13, 468). Om angrebet på Corsaren, se fx »Regnskabet« i Om min Forfatter-Virksomhed, 📌Kbh. 1851, s. 11, noten: »Den literaire Foragteligheds Presse havde naaet en frygtelig uproportioneret Udbredelse: oprigtigt talt, jeg troede, hvad jeg gjorde tillige var en Velgjerning; den blev af Adskillige blandt Dem, ogsaa for hvis Skyld jeg udsatte mig saaledes, lønnet – ja, som en Kjerligheds-Gjerning gjerne lønnes i Verden, og blev, ved Hjælp af denne Løn, en sand christelig Kjerligheds-Gjerning« (SV2 13, 532, noten).
I trykt udgave: Bind 26 side 253 linje 26
I trykt udgave: Bind 26 side 253 linje 31
◄ de Forskjelligste (...) kunne: kan.
I trykt udgave: Bind 26 side 253 linje 41
◄ Forretninger: virksomhed, opgave.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 2
◄ forsage Verden : hentyder formentlig til ►Luk 14,33, hvor 👤Jesus i sin tale om prisen for efterfølgelse siger: »Saaledes og [også] Enhver af Eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 9
◄ fornegte sig selv : hentyder til ►Matt 16,24, hvor 👤Jesus siger til sine disciple: »vil Nogen komme [følge] efter mig, han fornægte sig selv, og tage sit Kors, og følge mig« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 9
◄ afdøe : Det er en central tanke hos 👤Paulus, at mennesket ved Kristus er død fra synden, jf. fx ►Rom 6,2: »Vi, som ere døde fra Synden, hvorledes skulle [skal] vi endnu leve i den?« (NT-1819). Jf. også ►1 Pet 2,24, hvor det siges, at Kristus »selv bar vore Synder paa sit Legeme, paa Træet, paa det [for at] vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed« (NT-1819). Jf. endvidere ►Kol 2,20, hvor Paulus skriver: »Dersom I da ere afdøde med Christo fra Verdens Børne-Lærdom, hvi [hvorfor] besværes I da med Anordninger, som de, der leve i Verden?« (NT-1819). Disse tanker blev inden for dele af mystikken og pietismen skærpet således, at menneskets liv er en daglig afdøen fra synden, fra lysterne og fra verden i selvfornægtelse og fuldstændig løsgørelse fra alt, hvad der har med det timelige, endelige og verdslige at gøre. Herved blev vægten forskudt, fra at mennesket ved Kristus er afdød fra synden, til at mennesket ved troen også skal afdø fra synden. For SK er det at afdø også »at gjennemlide den Smerte, at Gud for En virkelig bliver Aand, hvorved Kjendet [kendetegnet] paa Guds-Forholdet bliver Lidelse.« NB26:40, i SKS 25, 46,34-36.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 10
◄ item : lat., fremdeles, ligeledes.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 10
◄ at hade sig selv : hentyder til ►Luk 14,26, hvor 👤Jesus i sin tale om prisen for efterfølgelse siger: »Dersom nogen kommer til mig, og hader ikke sin Fader, og Moder, og Hustru, og Børn, og Brødre, og Søstre, og tilmed sit eget Liv, han kan ikke være min Discipel« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 10
◄ i Retning af : i henseende til, med sigte på.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 14
◄ Gavtyve-Streeg : gavtyveagtig handling, dvs. bedragerisk handling med bibetydning af det lumske, snedige.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 16
◄ det kniber paa: med.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 18
◄ eviterer : undviger, unddrager sig.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 20
◄ forelyver : fortæller (en) noget usandt, en løgn.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 24
◄ betræffende : angående.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 24
◄ et Liigs Dissection : På SKs tid var det almindeligt, at lig blev dissekeret; på Det Kgl. 📌Frederiks Hospital var der indrettet et særligt dissektionsrum.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 26
◄ Prosector : lægevidenskabeligt uddannet person, der er knyttet til et hospital el. et videnskabeligt institut, og som foretager obduktioner el. dissektioner.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 27
◄ Politie-Agent : spion for politiet (især det hemmelige politi); civil politibetjent, der tager sig af opdagelser.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 30
◄ benauet : benovet, ubehageligt til mode, forlegen, beklemt, ængstelig.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 31
◄ jeg har medfødt Genialitet i Retning af det Criminelle : sml. fx journaloptegnelsen JJ:163, formentlig fra sommeren 1843, hvor SK skriver: »Havde jeg fulgt min Lyst, valgt hvad jeg aabenbart har haft et afgjort Talent til: at blive Politie-Embedsmand, saa var jeg bleven langt lykkeligere end jeg senere blev det, om nu end Alt er bedre.« SKS 18, 192f. Og journaloptegnelsen NB2:63, fra juni 1847, hvor det hedder: »Det var engang mit eneste Ønske at blive Politie-Embedsmand. Det synes mig en Opgave for mit søvnløse intriguante Hoved.« SKS 20, 166,26f. Se endvidere journaloptegnelsen NB21:32, fra sept. 1850, hvor SK taler om »min Politie-Snildhed«, i SKS 24, 28,30f. – i Retning af: i henseende til, hvad angår.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 35
◄ hiin Corruption i Rusland, hvor hver Embedsmand var bestukken : En kilde til SKs viden om den omfattende korruption i det store russiske bureaukrati under 👤Nikolaj I (zar 1825-55) er ikke identificeret.
I trykt udgave: Bind 26 side 254 linje 38
◄ det Gud vil er, at Du skal elske ham : allusion til kærlighedsbuddet: »du skal elske Herren din Gud, af dit ganske Hierte, og af din ganske Siel, og af dit ganske Sind, og af din ganske Styrke«, ►Mark 12,30 (NT-1819). Se også ►5 Mos 6,5; ►Matt 22,37; ►Luk 10,27.
I trykt udgave: Bind 26 side 255 linje 11
◄ tosser Livet hen : lever livet på en tankeløs, fjollet måde.
I trykt udgave: Bind 26 side 255 linje 16
◄ eedsvorne Lærere : sigter til, at præsterne aflægger (embeds)ed, ofte kaldt præsteeden el. præsteløftet, se »Juramentum, qvod in timore Domini præstabunt, qvi muneri Ecclesiastico initiabuntur« (»Eden, som i frygt for Herren skal aflægges af dem, der skal indvies til et kirkeligt embede«) i Dannemarkes og Norges Kirke-Ritual, 📌Kbh. 1762 [1685], s. 379f.
I trykt udgave: Bind 26 side 255 linje 22
◄ kunne de: kan.
I trykt udgave: Bind 26 side 255 linje 28
◄ om hans Død som Offer taler han kun en ganske enkelt Gang ... betingelsesviis : henviser formentlig til ►Matt 20,25-28, hvor 👤Jesus siger til disciplene: »I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de Store bruge Myndighed over dem. Men saa [således] skal det ikke være iblandt Eder; men hvo [den] som vil være stor iblandt Eder, han være Eders Tiener; og hvo som vil være den Ypperste iblandt Eder, han være Eder underdanig. Ligesom Menneskens Søn er ikke kommen, at lade sig tiene, men for at tiene, og at give sit Liv til en Gienløsning for Mange« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 255 linje 38
◄ det han egl. lærer er: Efterfølgelse : hentyder til ►Matt 8,21-22, hvor det fortælles, at da en af Jesu disciple sagde til ham: »Herre! tilsted mig, at jeg først maa gaae hen og begrave min Fader«, svarede 👤Jesus: »følg mig, og lad de Døde begrave deres Døde« (NT-1819). Til ►Matt 10,38, hvor Jesus i sin udsendelsestale til de tolv disciple siger: »hvo [den] som ikke tager sit Kors, og følger efter mig, er mig ikke værd« (NT-1819). Og til beretningen i ►Matt 19,16-22 om den rige unge mand, der opsøgte Jesus og spurgte ham, hvad han skulle gøre for at få evigt liv. Jesus svarede, at han skulle holde budene; men da den unge mand forsikrede, at dem havde han allerede holdt, sagde Jesus til ham: »vil du være fuldkommen, da gak [gå] hen, sælg, hvad du haver, og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefæ [skat] i Himmelen; og kom, følg mig«, v. 21 (NT-1819). Se desuden ►Matt 4,19; 9,9; 16,24 ( 254,9); ►Mark 2,14; ►Luk 9,59-62; 14,27.
I trykt udgave: Bind 26 side 255 linje 39
◄ især i D.: 📌Danmark.
I trykt udgave: Bind 26 side 256 linje 3
◄ min afdøde Fader : 👤Michael Pedersen Kierkegaard (1756-1838); trak sig i en alder af 40 år tilbage fra sin forretning med en betragtelig formue, som han i tiden efter forøgede; giftede sig i 1797 med 👤Ane Lund, med hvem han fik syv børn, hvoraf SK var den yngste; købte i 1808 huset 📌Nytorv 2, i dag 📌Frederiksberggade 1 (se kort 2, B1-2), hvor han boede til sin død den 9. aug. 1838.
I trykt udgave: Bind 26 side 256 linje 4
◄ pinegal : i høj grad forkert, urigtig, meningsløs, tåbelig.
I trykt udgave: Bind 26 side 256 linje 4
◄ billige : rimelige.
I trykt udgave: Bind 26 side 256 linje 18
◄ holde Ørene stive : holde sig standhaftig, fattet (i en kritisk situation), ikke lade sig anfægte el. gå på (på trods af en dårlig samvittighed).
I trykt udgave: Bind 26 side 256 linje 21
◄ blot den lille Finger er nok at give ham : spiller på talemåden 'Byder man en finger frem, så vil han have den hele hånd', optegnet i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, 📌Kbh. 1879; bd. 1, s. 220. Jf. også ordsproget 'Giver du 👤Fanden en finger/en lillefinger, tager han hele hånden', optegnet som nr. 617 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld, Kbh. 1845, ktl. 1549, s. 23.
I trykt udgave: Bind 26 side 256 linje 24
◄ det Sociale, Dyre-Skabningen, der forholder sig til Flokken : sml. journaloptegnelsen NB31:3, hvor SK skriver, at »Msket er 'et selskabeligt Dyr'«, SKS 26, 10,32, hvormed der hentydes til den definition af mennesket som et ζῷον πολιτιϰόν (gr., zēon politikón), et politisk, dvs. (by)statsligt el. samfundsmæssigt, levende væsen, der af den gr. filosof 👤Aristoteles (384-322 f.Kr.) fremsættes i hans Statslære i 1. bog, kap. 2 (1253a 2-3), se Die Politik des Aristoteles, overs. af 👤C. Garve, udg. af 👤G.G. Fülleborn, bd. 1-2, 📌Breslau 1799-1802, ktl. 1088-1089; bd. 1, s. 9, hvor det hedder, »daß die bürgerliche Gesellschaft, wie sie in ihrer ersten und einfachsten Form, in einer, Stadt besteht, unter die Werke der Natur gehört, und der Mensch ein zum bürgerlich-gesellschaftlichen Leben bestimmtes und eingerichtetes Geschöpf ist«. Se også den definition af mennesket, som Aristoteles fremsætter i begyndelsen af 1. bog, kap. 2 (1252a 24-30), hvor han i sin undersøgelse af statens natur skriver følgende om den metode, han vil anvende for at afdække de mindste dele, som en stat er sammensat af: »Man kann die Natur einer Sache nicht besser erforschen, als wenn man sie unter seinen Augen entstehen sieht. Diese Methode wollen wir also auch, in Absicht unsers Gegenstandes, einschlagen. Z. dem Ende müssen wir zuerst die zwey Menschen in eine Gesellschaft vereinigen, welche, nach ihrer Bestimmung, einander durchaus nicht entbehren können. Diese zwey Menschen sind Mann und Weib, und ihre Bestimmung ist die Fortpflanzung ihres Geschlechts. Die Verbindung unter ihnen ist nicht ein Werk des Vorsatzes und der Vernunft, sondern des Instincts; dergleichen wir bey den Thieren, und selbst bey den Pflanzen finden, die sämmtlich einen natürlichen Trieb äußern, ihres Gleichen zu erzeugen«, Die Politik des Aristoteles, s. 3f. Garve opdeler 1. bog således, at det sidst anførte citat i hans oversættelse findes i kap. 1. Sml. endvidere journaloptegnelsen NB23:216, fra april 1851, hvor SK skriver: »Aristoteles siger meget rigtigt, at 'Mængden' er Dyre-Bestemmelse.« SKS 24, 312,13f. I 1. bog, kap. 5, af Den Nikomachæiske Etik (1095b 19) skelner Aristoteles ml. de forskellige måder at leve på. Om 'mængden' skriver han: »Der große Haufe, d. h. die Menschen von der gemeinsten Denkungsart setzen die Glückseligkeit in das sinnliche Vergnügen. Um deßwillen geben sie auch der genießenden Lebensart den Vorzug. / (...) Die Meinung des großen Haufens nun, welcher ein bloß thierisches Wohlleben über alles schätzt, ist ohne Zweifel nur der Antheil niedriger und sklavischer Seelen.« Die Ethik des Aristoteles, overs. og kommenteret af C. Garve, bd. 1-2, Breslau 1798-1801, ktl. 1082-1083; bd. 1, s. 431f. Garve opdeler 1. bog således, at det, der traditionelt tælles som kap. 5, i hans oversættelse er kap. 3.
I trykt udgave: Bind 26 side 257 linje 15
◄ ϰατα δυναμιν : gr. (kata dýnamin), som mulighed, potentielt; en term, der stammer fra 👤Aristoteles' filosofi.
I trykt udgave: Bind 26 side 257 linje 20
◄ Numerus : lat., tal, antal, den store mængde, massen.
I trykt udgave: Bind 26 side 257 linje 21
◄ i Retning af : i henseende til; med sigte på.
I trykt udgave: Bind 26 side 257 linje 25
◄ i Papir-Fabrikken Klude arbeides sammen til Masse : Metoden til fabrikation af papir af en masse, fremstillet af rensede, sønderdelte klude el. forskellige former for træ og planter, blev påbegyndt i begyndelsen af det 19. årh. Se fx artiklen »Papier« i Allgemeine deutsche Real-Encyklopädie für die gebildeten Stände. (Conversations-Lexikon), 8. udg., bd. 1-12, 📌Leipzig (👤F.A. Brockhaus) 1833-37, ktl. 1299-1310 (forkortet Allgemeine deutsche Real-Encyklopädie); bd. 8, 1835, s. 265-268; s. 266f.
I trykt udgave: Bind 26 side 257 linje 31
◄ lige overfor : i forhold til.
I trykt udgave: Bind 26 side 258 linje 12
◄ Slægten : menneskeheden.
I trykt udgave: Bind 26 side 258 linje 13
◄ i Retning af : i henseende til.
I trykt udgave: Bind 26 side 258 linje 13
◄ Numerus : lat., tal, antal, mængde.
I trykt udgave: Bind 26 side 258 linje 16
◄ Socrates : 👤Sokrates (o. 470-399 f.Kr.), gr. filosof; udviklede sin tænkning i dialog med sine samtidige; søgte gennem sin majeutiske metode (sin jordemoderkunst) at forløse andre, der i forvejen var svangre med viden, og at hjælpe dem af med deres vrangforestillinger, hvilket altid skete i samtalens form. Han blev anklaget for at antage andre guder end dem, staten anerkendte, og for at fordærve 📌Athens ungdom; en folkedomstol i Athen kendte ham skyldig, og han blev henrettet med et bæger gift, som han tømte med sindsro. Han har intet skriftligt efterladt sig; hans karakter, samtalekunst og lære er hovedsagelig blevet skildret af tre samtidige forfattere, nemlig af 👤Aristofanes i komedien Skyerne, af 👤Xenofon i de fire 'sokratiske' skrifter, herunder mindeskriftet om Sokrates Memorabilia, og af 👤Platon i dialogerne.
I trykt udgave: Bind 26 side 258 linje 27
◄ Millioners Mulighed : millioner af muligheder.
I trykt udgave: Bind 26 side 258 linje 37
◄ alle skulle: skal.
I trykt udgave: Bind 26 side 259 linje 2
◄ vi Msker kunne: kan.
I trykt udgave: Bind 26 side 259 linje 8
◄ Ludvig og Maria : navne, der repræsenterer almendanskere.
I trykt udgave: Bind 26 side 259 linje 11
I trykt udgave: Bind 26 side 259 linje 16
◄ item : fremdeles, desuden.
I trykt udgave: Bind 26 side 259 linje 19
◄ at examinere: forhøre, afhøre.
I trykt udgave: Bind 26 side 259 linje 19
◄ tete a tete : egl. tête-a-tête, fr., møde el. samtale under fire øjne.
I trykt udgave: Bind 26 side 259 linje 23
◄ en Hest lærer at staae for Skud : en (jagt)hest lærer ikke at blive bange for skud.
I trykt udgave: Bind 26 side 259 linje 35
◄ Officianter : embedsmænd (af lavere rang).
I trykt udgave: Bind 26 side 259 linje 37
◄ den lange tynde Mand i Schlemihl tager hele Teltet og putter i sin Lomme : sigter til fortællingen om den lange, tynde, grå, bedagede mand i Adelbert von (egl. Louis Charles Adelaide de) 👤Chamisso Peter Schlemihl's wundersame Geschichte, 3. udg., 📌Nürnberg 1835 [1814], ktl. 1630. 👤Peter Schlemihl aflægger en visit hos hr. 👤Thomas John på dennes landsted; han slår følge med et selskab på en spadseretur i parken, og da solen begynder at skinne stærkere, henvender den skønne Fanny sig til den lange, grå mand og spørger, om han ikke har et telt, hvorefter han op af sin lomme trækker lærred, stænger, snore og jernkroge, alt hvad der hører til et pragtfuldt lysttelt, s. 25f. Senere får den lange, grå mand Peter Schlemihl til at sælge sin skygge for en uudtømmelig lykkepung, hvorpå han ruller skyggen sammen, stikker den til sig og opbevarer den i lommen, så Peter Schlemihl ikke længere kaster skygge, s. 30-32. Jf. Peter Schlemihl's forunderlige Historie, overs. af 👤Fr. Schaldemose, 📌Kbh. 1841, s.6f. og s. 10f.
I trykt udgave: Bind 26 side 260 linje 7
◄ Sandseligt : hvad angår den sanselige verden, verdsligt.
I trykt udgave: Bind 26 side 260 linje 9
◄ Numerus : lat., tal, antal, den store mængde, massen.
I trykt udgave: Bind 26 side 260 linje 11
◄ »Tragter ikke efter de høie Ting, men holder Eder til det Lave.« : frit citat fra ►Rom 12,16, hvor 👤Paulus skriver til romerne: »Haver eet Sind imod hverandre; tragter ikke efter høie Ting, men holder Eder til de Lave; mener Eder selv ikke kloge« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 260 linje 24
◄ Cancelliraad : underordnet embedsmand i kancelliet, det regeringskollegium, gennem hvilket den enevældige konge administrerede kongeriget 📌Danmarks indre anliggender indtil Grundloven af 5. juni 1849.
I trykt udgave: Bind 26 side 260 linje 26
◄ Ja, god Nat! : talemåde som opgivende el. afvisende udtryk for, at det er forbi med de gode udsigter, er ude med noget.
I trykt udgave: Bind 26 side 260 linje 28
◄ »Sæt Dig ikke øverst tilbords.« : citat fra ►Luk 14,8-11, hvor 👤Jesus siger: »Naar du er buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst tilbords, at ikke en hæderligere end du maatte være buden af ham; og den, som indbød dig og ham, maatte komme, og sige til dig: giv denne Plads; og du da med Blusel komme til at sidde nederst. Men naar du er buden, gak [gå] hen, og sæt dig nederst, at naar han kommer, som dig indbød, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig høiere op; og da skal du have Ære for dem, som sidde med dig tilbords. Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres; og hvo [hvem] sig selv fornedrer, skal ophøies« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 260 linje 33
◄ i Eventyret den dumme Gottlieb altid tager feil : hentyder til den ty., romantiske digter 👤Ludwig Tiecks eventyrdrama »Der gestiefelte Kater« (1797), hvor den enfoldige bondekarl 👤Gottlieb lyder ethvert bud, hans talende kat giver ham, selvom han ikke forstår ideen med det, jf. Ludwig Tieck's sämmtliche Werke bd. 1-2, 📌Paris 1837, ktl. 1848-1849; bd. 1, s. 466-489. Se også »Den bestøvlede Kat« i Digtninger af Ludwig Tieck, overs. af 👤A. Oehlenschläger, bd. 1-2, 📌Kbh. 1838-39; bd. 1, s. 3-48.
I trykt udgave: Bind 26 side 261 linje 2
◄ i Retning af : i henseende til, med henblik på.
I trykt udgave: Bind 26 side 261 linje 5
◄ Apostelen Jacob: mangler Nogen Viisdom, han bede om den : henviser til ►Jak 1,5: »dersom Nogen af Eder fattes Viisdom, han bede af [om at få den af] Gud, som giver Alle gierne, og bebreider ikke [uden bebrejdelser], saa skal den gives ham« (NT-1819). – Apostelen Jacob: If. den oldkirkelige tradition er forfatteren af Jakobsbrevet en af 👤Jesu tolv apostle, og endnu på SKs tid var det en udbredt opfattelse, at denne apostel var 👤Jakob den Yngre el. Jakob den Mindre (se ►Mark 15,40), Alfæus' søn (se ►Matt 10,3), jf. fx M. Gottfried Büchner's biblische Real- und Verbal-Hand-Concordanz oder Exegetisch-homiletisches Lexicon, 6. udg., forøget og udg. af 👤H.L. Heubner, 📌Halle 1840 [1740], ktl. 79, s. 781, § 5, d, i artiklen »Jacob, Jacobus«. If. 👤Hieronymus, en af de rom.-katolske kirkelærere, var denne Jakob imidlertid identisk med Jesu bror Jakob, også kaldt 👤Jakob Herrens bror; denne opfattelse, der medfører, at Jesu bror Jakob også var en af hans apostle, blev endnu på Kierkegaards tid livligt diskuteret, jf. 👤G.B. Winer Biblisches Realwörterbuch zum Handgebrauch für Studirende, Kandidaten, Gymnasiallehrer und Prediger, 2. udg., bd. 1-2, 📌Leipzig 1833-38 [1820], ktl. 70-71; bd. 1, s. 620-623; 👤W.M.L. de Wette Lehrbuch der historisch-kritischen Einleitung in die Bibel Alten und Neuen Testamentes bd. 1-2, 4. udg., 📌Berlin 1833-42 [1817-26], ktl. 80; bd. 2, Lehrbuch der historisch-kritischen Einleitung in die kanonischen Bücher des Neuen Testaments, § 167, s. 302-306; og 👤Ph. Schaf Das Verhältniss des Jakobus, Bruders des Herrn, zu Jakobus Alphäi, Berlin 1842, ktl. U 94.
I trykt udgave: Bind 26 side 261 linje 8
◄ brugte Χstus til Apostle ganske simple Msker : If. evangelierne var flere af de tolv apostle fiskere, jf. ►Matt 4,18-22, mens fx 👤Matthæus var tolder, jf. ►Matt 9,9.
I trykt udgave: Bind 26 side 261 linje 10
◄ Gavtyv (...) Gavtyvestreger : 254,16.
I trykt udgave: Bind 26 side 261 linje 13
◄ Ligelighed : ligestillethed, ligebyrdighed.
I trykt udgave: Bind 26 side 261 linje 15
◄ Narrestreger : en nars påfund; naragtige, tåbelige, absurde påfund el. foretagender.
I trykt udgave: Bind 26 side 261 linje 19
◄ det var saa: forholdt sig således.
I trykt udgave: Bind 26 side 261 linje 27
◄ knibe paa : være påholdende, smålige med.
I trykt udgave: Bind 26 side 261 linje 27
◄ som gik efter mensa : Det lat. ord mensa (bord) optræder ofte som paradigme for substantiver, der ender på -a og er af første deklination. Se § 40 i Grammatica latina det er Anviisning til det latinske Sprog udgivet til Skolens Brug i Danmark af 👤J. Baden, 7. udg. ved N. Fogtmann, 📌Kbh. 1830 [1782], ktl. 996 (forkortet Grammatica latina), s. 14f., hvor det s. 15 hedder: »Som Mensa gaae og [også]«, hvorpå der følger en lang række ord. 📌Badens lat. grammatik blev benyttet i skolerne indtil 1840.
I trykt udgave: Bind 26 side 261 linje 28
◄ dominus er den anden Declination : Det lat. ord dominus (herre) optræder ofte som paradigme for substantiver, der ender på -us og er af anden deklination. Se § 41 i Grammatica latina, s. 19.
I trykt udgave: Bind 26 side 261 linje 34
◄ hvo : hvem.
I trykt udgave: Bind 26 side 262 linje 17
◄ Styrelsens : Guds styrelse, jf. kap. 2, andet afsnit, »Hvad Skriften lærer om Guds Forsyn og de skabte Tings Opholdelse«, § 3, i Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler (af 👤N.E. Balle og 👤C.B. Bastholm, gerne omtalt som Balles Lærebog), 📌Kbh. 1824 [1791], ktl. 183, s. 23: »Gud, som er Verdens Herre og Regent, bestyrer med Viisdom og Godhed, hvadsomhelst der skeer i Verden, saa at baade det Gode og det Onde faaer et saadant Udfald, som han finder tienligst [mest formålstjenligt, gavnligst]«, og § 5, s. 24f.: »Hvad der møder os i Livet, enten det er sørgeligt eller glædeligt, bliver os tilskikket af Gud i de bedste Hensigter, saa at vi altid have Aarsag til at være fornøiede med hans Regiering og Bestyrelse.«
I trykt udgave: Bind 26 side 262 linje 23
◄ Numerus : lat., tal, antal, stor mængde.
I trykt udgave: Bind 26 side 262 linje 27
◄ gale Meier ... Lommen fuld af Stene og meente det var Specier : Hvis der er en kilde, er den ikke identificeret; men sml. følgende passage i »'Skyldig?' – 'Ikke-Skyldig?'« i Stadier paa Livets Vei (1845): »Det er comisk, at en gal Mand tager enhver Graasteen op og bærer den, fordi han troer, det er Penge«, SKS 6, 272,19f.; i kladden står der »gale Meyer« (jf. Pap. V B 103,3). – Specier: prægede (fuldgyldige) møntstykker, kurante mønter.
I trykt udgave: Bind 26 side 262m linje 3
◄ Peer Degn siger ... »og naar den indbindes ... declineres efter mensa.« : hentyder til 1. akt, 4. scene, i 👤Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus eller Rasmus Berg (1731), hvor 👤Jeppe spørger: »Men hvad vil det Ord Grammatica sige?« og 👤Peer Degn svarer: »Det samme som Donat. Naar man binder den ind i Tyrkisk Bind, saa kaldes den Donat; men naar man binder den ind i hvid Pergiment, saa kaldes den Grammatica, og declineres ligesom ala«, Den Danske Skue-Plads ( 247,3) bd. 5. Bindene er uden årstal og sidetal. Se også 1. akt, 2. scene, hvor Peer Degn siger: »Jeg er capabel, Jeppe Berg, at regne op den hele 👤Aurora. Ala det er en Vinge, Ancilla en Pige, Barba et Skieg, Cæna en Nat-Potte, Cerevisia Øl, Campana en Klokke, Cella en Kielder, Lagena en Flaske, Lana en Ulv, Ancilla en Pige, Janua en Dør, Cerevisia Smør.« – Aurora: sigter til 👤Th. Bangs lat. begynderbog Aurora Latinitatis (1638, Latinens Morgenrøde). – mensa: lat., bord.
I trykt udgave: Bind 26 side 262 linje 32
◄ declineres efter mensa : 261,28.
I trykt udgave: Bind 26 side 262 linje 34
◄ Dr. Rudelbachs Bøger : 👤Andreas Gottlob Rudelbach (1792-1862), da. teolog, præst og forf.; cand.theol. 1820, dr.phil. 1822, superintendent, konsistorialråd og hovedpræst i 📌Glauchau i 📌Sachsen 1828-45; forelæste 1847-48 som privatdocent ved 📌Københavns Universitet, blev fra 1848 sognepræst ved 📌Skt. Mikkels Kirke i 📌Slagelse. Rudelbach var i sine yngre år, mens han endnu var bibelteolog, en stærk tilhænger af 👤N.F.S. Grundtvig og kæmpede indædt sammen med ham mod rationalismen, men brød senere åbent med ham og nærmede sig mere og mere 👤J.P. Mynster ( 248,29) og 👤H.L. Martensen. Rudelbach udgav mange bøger, hvoraf SK ejede følgende: De ethices principiis hucusque vulgo traditis. Disquisitio historico-philosophica, 📌Kbh. 1822, ktl. 750; Den rette uforandrede Augsburgske Troesbekjendelse med sammes, af Ph. Melanchthon forfattede, Apologie, overs. af A.G. Rudelbach, Kbh. 1825, ktl. 386; Reformation, Lutherthum und Union. Eine historisch-dogmatische Apologie der Lutherischen Kirche und ihres Lehrbegriffs, 📌Leipzig 1839, ktl. 751; Christelig Biographie, Kbh. 1848, ktl. 1958; Den evangeliske Kirkeforfatnings Oprindelse og Princip, dens Udartning og dens mulige Gjenreisning fornemmelig i Danmark. Et udførligt kirkeretligt og kirkehistorisk Votum for virkelig Religionsfrihed, Kbh. 1849, ktl. 171; Kirchenspiegel. Ein Andachtsbuch zur häuslichen Erbauung an allen Sonn- und Fest-Tagen bd. 1-2, 📌Erlangen 1845-50; bd. 2, ktl. 284; Om det borgerlige Ægteskab. Bidrag til en alsidig, upartisk Bedømmelse af denne Institution, nærmest [især] fra Kirkens Standpunkt, Kbh. 1851, ktl. 752; Die Sache Schleswig-Holsteins, volksthümlich, historisch-politisch, staatsrechtlich und kirchlich erörtert. Nebst einer Apologie der Lehre und Praxis der evangelisch-lutherischen Kirche hinsichtlich des Gehorsams gegen die Obrigkeit, des Eides und der Fürbitte für die weltlichen Fürsten. In einem Sendschreiben an den hochwürdigen Herrn Dr. Claus Harms, 📌Stuttgart 1851, ktl. 2030; Kirke-Postille over Evangelierne bd. 1-2, Kbh. 1853-54, ktl. 285-293; og Om Psalme-Literaturen og Psalmebogs-Sagen. Historisk-kritiske Undersøgelser bd. 1, Kbh. 1854, ktl. 193.
I trykt udgave: Bind 26 side 262 linje 37
◄ Mc: 15,39. Høvedsmanden siger: sandelig var dette Msk. Guds Søn : forkortet citat fra ►Mark 15,39: »Men Høvedsmanden, som stod hos [nærved] tvært [lige] over for ham [👤Jesus], og saae, at han udgav [opgav] Aanden med saadant Raab, sagde: sandelig var dette Menneske Guds Søn« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 263 linje 6
◄ Han har aabenbart hørt feil ... troet, at Χstus kaldte paa Elias : hentyder til ►Mark 15,34-37: »Og ved den niende Time raabte 👤Jesus med stor Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig? Og Nogle af dem, som stode hos [i nærheden], der [da] de det hørte, sagde de: see, han kalder ad 👤Elias. Men En løb, og fyldte en Svamp med Æddike, og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke, og sagde: hold! lader os see om Elias kommer, at tage ham ned. Men Jesus raabte med stor Røst, og udgav [opgav] Aanden« (NT-1819). 'Eloi' (Eloí) er aramaisk og betyder 'min Gud'. – Elias: gammeltestamentlig profet (det 9. årh. f.Kr.), jf. ►1 Kong 17-19.21; ►2 Kong 1. I ►2 Kong 2,1-14 fortælles det, hvordan Gud tog Elias op i himlen i en storm; og i ►Mal 3,23f. forudsiges det, at Elias skal komme igen inden 'Herrens dag' for at rette op på 📌Israels gudsforhold. If. de tre første evangelier forbereder Elias Jesu komme, jf. beretningen i ►Matt 17,1-13 om Jesu forklarelse på bjerget, og identificerer Jesus 👤Johannes Døber med Elias, jf. ►Mark 9,11-13.
I trykt udgave: Bind 26 side 263 linje 8
◄ har jeg andetsteds viist : sigter fx til journaloptegnelserne NB26:60, fra aug. 1852, NB27:6, fra sept. 1852, NB28:57, fra marts 1854, og NB28:91, fra marts el. april 1854, i SKS 25, 65,15-19, 122,13-31, 265f. og 283,1-10; samt NB31:51, NB31:54 og NB32:124, i SKS 26, 37,22-36, 39,26-33, og 213,6-9.
I trykt udgave: Bind 26 side 263 linje 29
◄ item : fremdeles, ligeledes.
I trykt udgave: Bind 26 side 263 linje 29
◄ hvisaarsag : af hvilken årsag, hvorfor.
I trykt udgave: Bind 26 side 263 linje 32
◄ Affaldet : frafaldet; jf. ►2 Thess 2,3 og ►1 Tim 4,1.
I trykt udgave: Bind 26 side 263 linje 33
◄ er Gud velbehageligt : er Gud til behag, i overensstemmelse med Guds vilje el. ønske.
I trykt udgave: Bind 26 side 263 linje 33
◄ Dem han elsker straffer han : spiller på ►Hebr 12,6: »hvem Herren elsker, den revser han, og han tugter haardeligen hver Søn, som han antager sig [tager sig af]« (NT-1819). Jf. også ►Ordsp 3,12.
I trykt udgave: Bind 26 side 264 linje 2
◄ derom har jeg talt noksom paa andet Sted : sigter fx til journaloptegnelserne NB26:44, fra aug. 1852, NB27:71, fra jan. 1853, NB29:17, fra maj 1854, NB30:95 og NB30:96, begge fra juli el. aug. 1854, i SKS 25, 49f., 181-185, 308, 464f. og 465; samt NB31:76 og NB31:123, i SKS 26, 57f. og 92f.
I trykt udgave: Bind 26 side 264 linje 4
◄ en Allestedsnærværende : se fx kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, § 6, i Balles Lærebog ( 262,23), s. 14: »Gud er allestedsnærværende, og virker med sin Kraft i alle Ting allevegne. Han er ingensteds borte fra sine Skabninger.«
I trykt udgave: Bind 26 side 264 linje 6
◄ end : om så blot.
I trykt udgave: Bind 26 side 264 linje 7
◄ De fleste Msker ere afstumpede Jeg'er ... afstumpes hurtigt til en tredie Person : sml. journaloptegnelsen NB32:31, i SKS 26, 138f., og marginaloptegnelsen NB32:31.a, hvor det hedder: »som naar et spidst Instrument støder paa et saa haardt Legeme at det afstumpes saaledes med et Jeg der bliver tredie Person.« SKS 26, 139m, med kommentarer. – afstumpede: afkortede (især ved at en spids borttages).
I trykt udgave: Bind 26 side 265 linje 3
◄ Socrates : 258,27.
I trykt udgave: Bind 26 side 265 linje 8
◄ taler i det Øieblik han selv dømmes ... om Domfældelsen ... som tredie Mand : sigter til 👤Platons dialog Sokrates' Forsvarstale, 38c - 42a, hvor 👤Sokrates indleder den tale, han holder, efter at straffen er fastsat til dødsdom, således: »Det er ikke meget I opnaar ved denne Dom, der dog vil faa det til Følge for jer, at I af dem, der gærne vil tale ondt om vor Stat, vil faa at høre for, at I har ladet Sokrates henrette, den vise Mand (for det vil de sige, hvad enten jeg nu er det eller ej)« (Platons Skrifter, udg. af 👤Carsten Høeg og 👤Hans Ræder, bd. 1-10, 📌Kbh. 1992 [1932-41] (forkortet Platons Skrifter); bd. 1, s. 289-293; s. 272). Jf. Platonis opera quae extant, udg. af 👤Fr. Ast, bd. 1-11, 📌Leipzig 1819-32, ktl. 1144-1154 (forkortet Platonis opera); bd. 8, 1825, s. 148-159; s. 148.
I trykt udgave: Bind 26 side 265 linje 12
◄ i Maximum : højst.
I trykt udgave: Bind 26 side 265 linje 21
◄ som jeg andetsteds har viist : sigter til journaloptegnelsen NB32:134, i SKS 26, 227-230.
I trykt udgave: Bind 26 side 265 linje 24
◄ hvilket den msklige Subjektivitets Tilfælde er : hvilket er tilfældet med den menneskelige subjektivitet.
I trykt udgave: Bind 26 side 265 linje 29
◄ fuldkomme : fuldbyrde, virkeliggøre fuldt ud.
I trykt udgave: Bind 26 side 265 linje 35
◄ betræffende : angående
I trykt udgave: Bind 26 side 265 linje 36
◄ Münchhausens Hund en Mønde ...blev en Grævling : sigter til den ty. baron og officer Karl Friedrich Hieronymus 👤von Münchhausen (1720-97), der blev berømt for de overdrevne og fantastiske, men gemytlige historier, han digtede om sine egne bedrifter. Efter at han i 1781 havde udgivet nogle af historierne, blev de i 1785 oversat til eng. og i 1787 oversat tilbage til ty. af digteren 👤G.A. Bürger. Samlingen, der siden blev udvidet, blev oversat til da. i Baron von Münchhausens vidunderlige Reiser, Feldttog og Hændelser, fortalte af ham selv, udg. af 👤A.C. Hanson, 📌Roskilde 1834. Historien om Münchhausens jagthund fortælles i den da. udg., s. 16f., hvor det bl.a. hedder: »Det var en Vindspiller, og i min hele Levetid fandt jeg aldrig nogen bedre. Den blev meget gammel i min Tjeneste, og den var mindre mærkværdig [bemærkelsesværdig] formedelst sin Skabning, end formedelst sin overordentlige Hurtighed. Med denne Hund jagede jeg Aar ud og Aar ind. Havde de seet den, mine Herrer, saa vilde det ikke forundre dem, at jeg elskede den saa høit, og saa gjerne jagede med den. Den løb saa meget, saa ofte og saa langt i min Tjeneste, at den ganske havde opslidt Benene indtil tæt oppe ved Livet, og dog løb den endnu meget godt paa Stumperne. Tilsidst brugte jeg den dog kun til Grævlingejagten, hvortil den endnu i adskillige Aar var meget nyttig.« – En 'Vindspiller' er betegnelse for en jagthund, navnlig en (mindre) mynde, en dværgmynde.
I trykt udgave: Bind 26 side 265m linje 1
◄ Msk-Slægtens: menneskeheden.
I trykt udgave: Bind 26 side 266 linje 3
◄ udvise : udtrykke.
I trykt udgave: Bind 26 side 266 linje 6
◄ tager (...) selv Partes : tager selv del, er selv deltagende.
I trykt udgave: Bind 26 side 266 linje 12
◄ der blot bringer En gode Gaver : formentlig allusion til ►Matt 7,11, hvor 👤Jesus siger: »Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!« Se også ►Jak 1,17.
I trykt udgave: Bind 26 side 266 linje 14
◄ frister og prøver : sætter på prøve; i beretningen i ►1 Mos 22 om 👤Abraham, som Gud sætter på prøve ved at kræve, at han skal ofre sin søn 👤Isak, benyttes ordet 'friste' i v. 1: »Gud fristede Abraham« (GT-1740). Se også ►Matt 6,13; ►1 Kor 10,13 og ►Jak 1,13-14.
I trykt udgave: Bind 26 side 266 linje 15
◄ være elsket som en Brudgom af sin Brud : Det er både i mystikken og i pietistisk andagtslitteratur og salmer et yndet motiv at se Kristus som brudgommen og den troende, den troendes sjæl el. den troende menighed som bruden. Sml. fx ►Åb 19,7-8; 22,17 og ►Joh 3,29.
I trykt udgave: Bind 26 side 266 linje 16
◄ Accommodation : tilpasning, tillempning (fx af religiøse udsagn, forhold og forestillinger til menneskers fatteevne, meninger, sæder og skikke).
I trykt udgave: Bind 26 side 266 linje 19
◄ den frygteligste Forskjel som den mellem Godt og Ondt : formentlig allusion til syndefaldsberetningen i ►1 Mos 3 om 👤Adam og 👤Eva, der trodser Guds forbud og spiser af træet til kundskab om godt og ondt. Se også ►Rom 7,18-19, hvor 👤Paulus skriver: »Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.«
I trykt udgave: Bind 26 side 266 linje 34
◄ Det Hegelske Sludder om, at det Virkelige er det Sande : allusion til 👤Hegels ( 273,29) kendte udtalelse: »Was vernünftig ist, das ist wirklich; und was wirklich ist, das ist vernünftig« i fortalen til Grundlinien der Philosophie des Rechts oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse, udg. af 👤E. Gans, 📌Berlin 1833 [1821], ktl. 551 (forkortet Grundlinien der Philosophie des Rechts), i Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45 (forkortet Hegel's Werke); bd. 8, 1833, s. 17 (Jub. bd. 7, s. 33). Da udtalelsen ofte blev misforstået el. karikeret, gentages og forklares den i Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften im Grundrisse, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1-3, Berlin 1840-45 [1817], ktl. 561-563; bd. 1, »Die Logik«, § 6, i Hegel's Werke bd. 6, s. 10 (Jub. bd. 8, s. 48).
I trykt udgave: Bind 26 side 266 linje 37
◄ paanøde : påtvinge.
I trykt udgave: Bind 26 side 266 linje 38
◄ dramatiske Personers: talende, handlende, fiktive.
I trykt udgave: Bind 26 side 266 linje 38
◄ saaledes digte, ikke er, som Hedenskabet meente, for Tidsfordriv : hentyder til, at de olympiske guder greb afgørende ind i menneskers liv for at underholde sig. Se fx Karl Philipp Moritz's Guderlære, oversat og tilligemed et Omrids af den nordiske Mythologie, udg. af 👤Chr. Winther, 📌Kbh. 1847, ktl. 1946 (forkortet Karl Philipp Moritz's Guderlære), s. 28, hvor det oplyses: »De Gamle yndede i deres Digtninger især det tragiske Stof, hvortil Menneskenes Forhold til Guderne, saaledes som de tænkte sig dette, ikke bidrog lidet. Paa de stakkels Dødelige bliver der taget lidet Hensyn; de ere ofte en Leg for Guderne; der bliver dem intet andet tilovers, end at underkaste sig den jernhaarde Nødvendighed og den urokkelige Skjæbne, hvis Overherredømme udstrækker sig baade over Guder og Mennesker.« Og om de olympiske guder i en senere fase i den mytologiske udvikling hedder det, s. 58f.: »Fra nu af er Gudernes Historie indflettet og indvævet i Menneskenes. – Guderkrigene ere nu tilende, og hvad der endnu beskjeftiger de salige Guder, det er de Dødeliges Skjebner, med hvem deres Magt som oftest gjerne driver sit Spil, snart hævende den Ene, snart styrtende en Anden; – men som oftest ogsaa tager sig af den høie Heltedyd og Tapperhed; først glæder sig ved Heltenes Kamp, og dernæst belønner Seierherren med Udødelighed.«
I trykt udgave: Bind 26 side 267 linje 4
◄ Gud er Kjerlighed : allusion dels til ►1 Joh 4,8: »Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed«, dels til ►1 Joh 4,16: »Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.«
I trykt udgave: Bind 26 side 267 linje 12
◄ Gud elsker – og Gud vil være elsket : dels allusion til ►1 Joh 4,19: »Vi elsker, fordi han [Gud] elskede os først«, dels allusion til kærlighedsbuddet ( 255,11).
I trykt udgave: Bind 26 side 267 linje 14
◄ discrimen : lat., forskel, adskillelse; afgørende prøve, vendepunkt.
I trykt udgave: Bind 26 side 267 linje 23
◄ Christenheden er (...) som jeg andetsteds har viist ... just Affaldet fra Χstd : sigter fx til journaloptegnelserne NB31:83, NB32:48 og NB33:22, i SKS 26, 61,32-36, 150f. og 263,32f. – Affaldet: frafaldet; jf. ►2 Thess 2,3 og ►1 Tim 4,1.
I trykt udgave: Bind 26 side 268 linje 2
◄ Gud er Kjerlighed : allusion dels til ►1 Joh 4,8, dels til ►1 Joh 4,16 ( 267,12).
I trykt udgave: Bind 26 side 268 linje 8
◄ stærk Føde : føde med kraftigt næringsindhold.
I trykt udgave: Bind 26 side 268 linje 14
◄ Som jeg seer af Aviserne ... hans Enke ... Stormartyrinden Chatarines Orden anden Classe : se artiklen »Rusland« i Berlingske Tidende, nr. 267, den 15. nov. 1854; her bringes først den kondolenceskrivelse, som zar 👤Nikolaj I (russisk kejser 1825-55) har sendt til enken efter Admiral Kornilew, der for kort tid siden var faldet ved Sebastopol el. Sevastopol, en russisk havne- og fæstningsby på den sydvestlige del af halvøen 📌Krim i 📌Sortehavet, der spillede en vigtig rolle i Krimkrigen (1853-56). Derefter meddeles følgende: »Ogsaa Keiserinden har skriftligt bevidnet Enken sin Deeltagelse i følgende Ord: 'Det har behaget den Almægtige at hjemsøge Dem med en bitter Ulykke; De har mistet Deres værdige Ægtefælle, Generaladjudant Kornilew, der er falden som Helt ved Sebastopols Forsvar. Men ikke blot De alene begræder hans ærefulde Død, det samme gjør ogsaa Hs. Mjst. [Hans Majestæt] Keiseren, Fædrelandet og hele Flaaden, der isandhed vare stolte af ham, og i hvis Annaler hans Navn skal forblive uudsletteligt. Gid De i denne ophøiede Bevidsthed og i christelig Hengivenhed i Guds Villie maa finde al mulig Trøst i Deres nuværende Stilling. Med den inderligste Deeltagelse i Deres Sorg fra min Side, og med det Ønske, i Deres Person at ære den Forevigedes Fortjenester, har jeg med Hs. Mjst. Keiserens Indvilligelse optaget Dem mellem Tallet af Damerne af den hellige Stormartyrinde Catharina-Ordenens anden Classe, hvis Insignier jeg her lader medfølge, forblivende Dem for bestandig bevaagen. / Alexandra.'« – Keiserinden: Charlotte, kaldt 👤Alexandra Feodorovna (1798-1860), datter af den preussiske kong 👤Frederik Wilhelm III, gift med Nikolaj I. – Stormartyrinden Chatarines: el. 👤Katharina (på russisk Ekaterina) fra 📌Alexandria, if. helgenlegenden en meget smuk jomfru af fyrstelig herkomst, der led martyrdøden den 24. el. 25. nov. 305; i Den russisk-ortodokse Kirke fejres hun den 24. nov. som stormartyrinde. – Orden anden Classe: Blandt de mange russiske ordner anføres »der Katharinenorden für fürstliche Frauen in zwei Classen« i artiklen »Rußland« i Allgemeine deutsche Real-Encyklopädie ( 257,31) bd. 9, 1836, s. 501.
I trykt udgave: Bind 26 side 268 linje 24
◄ geheime : ty., hemmelig, spiller fx på titlen geheimeråd el. gehejmeråd, dvs. rådgiver, der er indviet i hemmeligheder, opr. betegnelse for kongens øverste rådgiver; med rangforordningen af 12. aug. 1808 forsvandt titlen og erstattedes af gehejmekonferensråd og gehejmeetatsråd.
I trykt udgave: Bind 26 side 268 linje 32
◄ general : alm. forled i den officielle titel på personer, der besidder udstrakt magt, ofte udgør den øverste myndighed inden for det pågældende område og er overordnet for de personer, der betegnes ved sidste led alene, fx generaladjudant, den øverste adjudant, der står i spidsen for adjudantstaben.
I trykt udgave: Bind 26 side 268 linje 32
◄ ober hof : el. Oberhof-, der på ty. anvendes som forled i titler på overordnede embedsmænd ved hoffet, fx Oberhofprediger, overhofpræst.
I trykt udgave: Bind 26 side 268 linje 32
◄ pynte sig med en vis Art Baand : hentyder til de insignier, der fulgte med optagelsen i den hellige Stormartyrinde Katharina-Ordenens anden klasse; om de har haft form af ordensbånd er ikke verificeret.
I trykt udgave: Bind 26 side 268 linje 36
◄ Raffinement : spidsfindighed.
I trykt udgave: Bind 26 side 269 linje 6
◄ Χstus siger, at De, som bygge Propheternes Grave ... De der slog dem ihjel : henviser til ►Matt 23,29-32, hvor 👤Jesus siger »Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke [øjentjenere, hyklere]! at I bygge Propheternes Grave, og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige: Havde vi været i vore Fædres Tiid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod. Saa [således] bære I da Vidnesbyrd om Eder selv, at I ere deres Børn, som have ihielslaget [ihjelslået] Propheterne. Saa fylder og [også] I Eders Fædres Maal!« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 269 linje 7
◄ distingveret : udmærket, berømmet.
I trykt udgave: Bind 26 side 269 linje 12
◄ kjendeligt paa : til at kende på, kendetegnet ved.
I trykt udgave: Bind 26 side 269 linje 23
◄ i skjult Inderlighed : 250,6.
I trykt udgave: Bind 26 side 269 linje 30
◄ vover ud : vover sig ud.
I trykt udgave: Bind 26 side 269 linje 36
◄ han gaaer for længe hen og leger : han bliver ved for længe med at lege.
I trykt udgave: Bind 26 side 269 linje 37
◄ i Maximum : højst.
I trykt udgave: Bind 26 side 269 linje 38
◄ Phantasie-Mediet : sml. udkastene til »Den ethiske og den ethisk-religieuse Meddelelses Dialektik«, hvor det under overskriften »Phantasie Mediet« hedder: »Det Bedrageriske i at undervise Ynglinge i Phantasie-Mediet, medens Alt tager sig omvendt ud i Virkelighedens Medium« (Pap VIII 2 B 81,26; se også Pap. VIII 2 B 83, s. 159, og 85,14-15, s. 163f.), og videre i en marginaltilføjelse hertil: »Al Videns-Meddelelse er i Phantasie-Mediet, Kunst Meddelelse mindre, forsaavidt det er det executive. Men Meddelelse i det Ethiske kan kun gives i Virkeligheden, saaledes at Meddeleren ell. Læreren selv existerer i det, og i Virkelighedens Situation, selv er og i Virkelighedens Situation det han lærer« (Pap. VIII 2 B 81,28).
I trykt udgave: Bind 26 side 270 linje 11
I trykt udgave: Bind 26 side 270 linje 11
◄ som Χstd. kalder den onde, syndige Verden : formentlig allusion til ►1 Joh 5,19: »Vi vide, at vi ere af Gud, og den ganske Verden ligger i det Onde« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 270 linje 13
◄ paa Lavden: lavvande.
I trykt udgave: Bind 26 side 270 linje 26
◄ Gud er Kjerlighed : allusion dels til ►1 Joh 4,8, dels til ►1 Joh 4,16 ( 267,12).
I trykt udgave: Bind 26 side 271 linje 2
◄ jeg har sagt, at deri ligger det Dobbelte ... at han vil elskes : sigter til journaloptegnelsen NB33:25, i SKS 26, 267.
I trykt udgave: Bind 26 side 271 linje 3
◄ betræffende : hvad angår.
I trykt udgave: Bind 26 side 271 linje 4
◄ ret : virkelig, for alvor.
I trykt udgave: Bind 26 side 271 linje 7
◄ hvo : hvem.
I trykt udgave: Bind 26 side 271 linje 17
◄ skuffe : vildlede, bedrage.
I trykt udgave: Bind 26 side 271 linje 20
◄ er i Charakteer af : er i fuld og hel overensstemmelse med.
I trykt udgave: Bind 26 side 271 linje 27
◄ en Talen hen i Veir og Vind : fast udtryk for at tale uden menig og mål.
I trykt udgave: Bind 26 side 271 linje 29
◄ Skulkerie : det at luske sig fra noget, unddrage sig.
I trykt udgave: Bind 26 side 271 linje 35
◄ i en stille Time : et af 👤J.P. Mynster ( 248,29) jævnligt anvendt udtryk om andagt såvel i lønkammeret som i kirken. Se fx Betragtninger over de christelige Troeslærdomme bd. 1-2, 2. opl., 📌Kbh. 1837 [1833], ktl. 254-255; bd. 1, s. 240; bd. 2, s. 298, s. 299, s. 301 og s. 306; samt Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret, 3. opl., bd. 1-2, Kbh. 1837 [1823], ktl. 229-230 og ktl. 2191; bd. 1, s. 8, s. 12, s. 15, s. 38, s. 215 og s. 384; bd. 2, s. 127; Prædikener holdte i Kirkeaaret 1846-47, Kbh. 1847, ktl. 231, s. 63 og s. 67; Prædikener holdte i Aaret 1848, Kbh. 1849, ktl. 232, s. 10, s. 11 og s. 14; Prædikener holdte i Aarene 1849 og 1850, Kbh. 1851, ktl. 233, »Prædikener holdte i Aaret 1850«, s. 204 og s. 216; Prædikener holdte i Aarene 1851 og 1852, Kbh. 1853, ktl. 234, »Prædikener holdte i Aaret 1851«, s. 44 og s. 98, »Prædikener holdte i Aaret 1852«, s. 259; samt Prædikener holdte i Aarene 1852 og 1853, [udg. af 👤F.J. Mynster], Kbh. 1855, s. 43 og s. 103.
I trykt udgave: Bind 26 side 272 linje 11
◄ Biskop M.: 👤Mynster ( 248,29).
I trykt udgave: Bind 26 side 272 linje 24
◄ Det er (...) saa: forholder sig således.
I trykt udgave: Bind 26 side 272 linje 32
◄ ret : virkelig, for alvor.
I trykt udgave: Bind 26 side 272 linje 32
◄ Slægtens: menneskeheden.
I trykt udgave: Bind 26 side 272 linje 33
◄ Babylons Taarn : sigter til beretningen i ►1 Mos 11,1-9 om 📌Babelstårnet. Her fortælles det, at hele jorden havde ét sprog, og at menneskene besluttede at bygge en by med et tårn, der skulle nå op til himlen, for at skabe sig et navn og for ikke at blive spredt ud over hele jorden. Men da Gud indså, at det ville sætte dem i stand til at gennemføre alt, hvad de forsøgte sig med, forvirrede han deres sprog, så de ikke kunne forstå hinanden, og spredte dem ud over hele jorden, så de måtte holde op med at bygge byen.
I trykt udgave: Bind 26 side 272 linje 34
◄ Jernbaner : sigter til jernbanen som samtidens store anlægsprojekt. Den udvikledes i 📌England for derefter at brede sig til det europæiske kontinent. De første, spredte banestrækninger blev åbnet i midten af 1830'erne, og i 1838 blev den første preussiske bane taget i brug, fra 📌Berlin til det nærliggende 📌Potsdam; i 1840'erne blev de strækninger indviet, der senere placerede Berlin som knudepunkt i ty. jernbanetrafik. Den første da. jernbane blev anlagt i hertugdømmet 📌Holsten på strækningen ml. 📌Altona og 📌Kiel og taget i brug i sept. 1844. I juni 1847 blev driften af banen på strækningen ml. 📌København og 📌Roskilde påbegyndt; den blev udbygget i 1850'erne. Allerede i midten af 1840'erne var der planer om at føre en jernbane gennem 📌Nordsjælland, men det skete først i 1860'erne. I 1854 blev banestrækningen ml. 📌Flensborg og Tønder taget i brug.
I trykt udgave: Bind 26 side 272 linje 34
◄ Commerce : fr., samkvem; kommers, sjov.
I trykt udgave: Bind 26 side 273 linje 1
◄ hvo : hvem.
I trykt udgave: Bind 26 side 273 linje 2
◄ malitieus : maliciøs.
I trykt udgave: Bind 26 side 273 linje 8
◄ ordentligviis : almindeligvis, sædvanligvis.
I trykt udgave: Bind 26 side 273 linje 13
◄ Gasbelysningen: gadebelysning ved lygter med gasindlæg. Belysningsgas blev første gang fremstillet i 📌England i slutningen af det 18. årh., og allerede i 1808 blev der installeret gasværk i 📌London og i 1826 i 📌Berlin, som SK besøgte flere gange. Det første gasværk i 📌København blev ikke åbnet før i 1857; derimod var der indført gasbelysning i enkelte af de da. købstæder, fx i 📌Odense i 1853 samt i 📌Ålborg og 📌Helsingør i 1854.
I trykt udgave: Bind 26 side 273 linje 17
◄ skrækker : skræmmer.
I trykt udgave: Bind 26 side 273 linje 18
◄ naturligt : ifølge sin natur, sit væsen.
I trykt udgave: Bind 26 side 273 linje 21
◄ »Personlighed« er dannet i Retning af Lyden (personare) : sigter til, at det lat. ord persona blev afledt af det lat. verbum personare, en etymologi, der går tilbage til den rom. grammatiker Gabius el. Gavius Bassus (det 1. årh. f.Kr.), refereret i 5. bog, kap. 7, i Aulus Gellius Noctes Atticae (Attiske Nætter). Se fx 👤P. Arnesen Ny Latinsk Ordbog til Brug for den studerende Ungdom, 📌Kbh. 1848, ktl. 1012, sp. 2245, hvor det i indledningen til artiklen »persona« oplyses: »efter Gabius Bass. ap. Gell. 5, 7, m. fuldere Qvantitet af persono, quoniam clarescere et resonare vocem facit, etc.« (efter Gabius Bassus hos Gellius 5, 7, med fuldere kvantitet af persono, eftersom den ['persona'] giver klarhed og resonans til stemmen osv.). Verbet persono, i infinitiv personare, betyder: tone el. lyde igennem, lade genlyde, råbe højt. Substantivet persona betyder: teatermaske (der forstærker lyden), og overført: rolle, karakter; person, dels et menneske mht. dets personlighed, dels et hvilket som helst menneske, individ. – i Retning af: i henseende til.
I trykt udgave: Bind 26 side 273m linje 1
◄ af Hegel ... at Staten var af moralsk Betydning, at kun den sande Dyd kan vise sig i Staten : refererer formentlig til Hegels opfattelse af individet i form af den moralske samvittighed og dennes forhold til det almene. If. Hegels retsfilosofi eksisterer moralen ikke som et abstrakt princip, men i et folks sædelighed ('Sittlichkeit'), dvs. i dets traditioner, vaner, religion og politiske system; staten har 'moralsk betydning', for så vidt som den indeholder alle disse institutioner, traditioner osv. I § 136 i Grundlinien der Philosophie des Rechts ( 266,37) definerer Hegel samvittighed ('Gewissen') som »die absolute Gewißheit ihrer selbst«, i Hegel's Werke bd. 8, 1833, s. 179 (Jub. bd. 7, s. 195). I § 139 udvikler Hegel, at denne 'Gewißheit' kan være i overensstemmelse med det universelle, dvs. med de af staten accepterede love og normer – i så fald er den god; og at den kan være i modsætning til statens love og normer – i så fald er den ond, bd. 8, s. 184 (Jub. bd. 7, s. 200). Det ondes mulighed er således en nødvendig konsekvens af viljens frihed og af samvittighedens natur. SK påpeger andre steder (fx i Frygt og Bæven (1843), i SKS 4, 148f.; i journaloptegnelsen NB2:166, i SKS 20, 207; og i Indøvelse i Christendom (1850), i SKS 12, 96,17-32), at if. Hegels opfattelse er det højeste for den enkelte at være i fuld harmoni med det universelle, dvs. med de accepterede normer el. staten el. nationen. – Hegel: 👤Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831), ty. filosof og teolog; fra 1816 prof. i 📌Heidelberg og fra 1818 til sin død prof. i 📌Berlin. SK havde i sit bibliotek en række bind af Hegel's Werke, jf. ktl. 549-565 og 1384-1386.
I trykt udgave: Bind 26 side 273 linje 29
◄ hvad ogsaa jeg barnagtigt prækede ham efter i min Disputats : sigter til afsnittet »I hvilken Forstand er 👤Socrates Stifter af Moralen?« i tillægget, »👤Hegels Opfattelse af Socrates«, til kap. 3 i første del af SKs magisterafhandling Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates (1841), i SKS 1, 269-278, især 271-275.
I trykt udgave: Bind 26 side 273 linje 31
◄ Plato (...) for at blive opmærksom paa Dyderne at studere dem i Staten : hentyder til 2. bog af 👤Platons dialog Staten, 368c-e, med følgende samtale mellem 👤Sokrates ( 258,27) og Adeimantos om at undersøge retfærdigheden: »Det vil jeg [Sokrates] sige Dig. Retfærdigheden, antage vi, findes hos det enkelte Menneske, men den findes ogsaa hos en heel Stat. / Det er sandt. / Men Staten er jo meget større, end det enkelte Menneske? / Ja vel. / Maaskee er der altsaa mere Retfærdighed i det Større, og den kan her lettere erkjendes? Ifald I altsaa ønske det, ville [vil] vi først undersøge dens Beskaffenhed ved Staterne og derpaa betragte den ved de Enkelte, og ved det Mindres Skikkelse opsøge Ligheden med det Større. / Det synes at være et fornuftigt Forslag, sagde han [Adeimantos]. / Og naar vi i Tankerne see en Stat opstaae, ville vi ogsaa see, hvorledes Retfærdighed og Uretfærdighed opstaae i den. / Maaskee. / Og da tør vi vel ogsaa lettere haabe at finde det, vi søge. / Ja, meget lettere. / Skulle [skal] vi altsaa forsøge at udføre denne Sag? Thi jeg troer, at det ikke er noget ringe Arbeide; betænker det vel. / Det er betænkt, svarede Adeimantos, begynd Du kun.« Platons Stat, overs. af 👤C.J. Heise, bd. 1-3, 📌Kbh. 1851 (bd. 4-6 i Udvalgte Dialoger af Platon, overs. af C.J. Heise, bd. 1-6, Kbh. 1830-51, ktl. 1164-1167 (forkortet Udvalgte Dialoger af Platon)); bd. 1 (bd. 4), s. 94f.; jf. Platonis opera ( 265,12) bd. 4, 1822, s. 90f. (Platons Skrifter bd. 4, s. 78f). – Plato: eller Platon (427-347 f.Kr.), gr. filosof, elev af Sokrates, som er den gennemgående hovedperson i hans dialoger; grundlagde 387 f.Kr. Akademiet i 📌Athen; blandt hans elever var 👤Aristoteles.
I trykt udgave: Bind 26 side 274 linje 1
◄ sindrigt : snedigt, opfindsomt.
I trykt udgave: Bind 26 side 274 linje 4
◄ vistnok : rigtignok, sandt nok.
I trykt udgave: Bind 26 side 274 linje 5
◄ udvise : vise, udtrykke.
I trykt udgave: Bind 26 side 274 linje 6
◄ det Uendeliges Calcule : hentyder til infinitesimalregning el. det uendeliges analyse, dvs. regning med uendelig store og uendelig små størrelser, normalt kendt som integral- og differentialregning, sammenfattet under disciplinen matematisk analyse el. 'uendelighedsmatematik'. Se fx artiklen »Infinitesimalrechnung« i Allgemeine deutsche Real-Encyklopädie ( 257,31) bd. 5, 1834, s. 537. Sml. også »Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse« i anden del af Enten – Eller (1843), hvor 👤assessor Wilhelm henviser til, at æstetikeren A har »studeret Integral- og Differential-Regning og det Uendeliges Calcule«, SKS 3, 279,24f.
I trykt udgave: Bind 26 side 274 linje 9
◄ forbedres i Forbedringshuset : sigter til den forbedring, som straffefanger burde blive genstand for, når de hensattes på åremål i 📌Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på 📌Christianshavn (se kort 2, C4).
I trykt udgave: Bind 26 side 274 linje 15
◄ de græske Sophister : fælles betegnelse for en gruppe lærere, der i det 5. årh. f.Kr. tilbød undervisning på professionel basis i filosofi, retorik, statsmandskunst osv.; ikke mindst kendt som 👤Sokrates' modstandere i 👤Platons dialoger (se fx Sokrates' Forsvarstale, Sofisten, Protagoras, Gorgias og Theaitetos), hvor de – i modsætning til Sokrates – bl.a. klandres for at tage penge for deres undervisning.
I trykt udgave: Bind 26 side 274 linje 25
◄ i det Store : i stor stil.
I trykt udgave: Bind 26 side 274 linje 26
◄ punktere : anbringe punkter el. prikker ved fremstilling af kobberstik el. male ved blot at sætte penselspidsen til uden at lave strøg ved fremstilling af miniaturemaleri (punkterkunst). Der kan også være tænkt på at anbringe et ark papir, der er trykt på den ene side, således i en trykkemaskine, at dennes stålspidser (punkturer) griber nøjagtigt ned i de huller, der er frembragt ved første trykning.
I trykt udgave: Bind 26 side 274 linje 35
◄ Gavtyvesproget : den bedrageriske med bibetydning af lumske, snedige sprogbrug.
I trykt udgave: Bind 26 side 274 linje 41
◄ betrygget mod: sikret.
I trykt udgave: Bind 26 side 275 linje 1
◄ Decorum : lat., sømmelighed, anstændighed.
I trykt udgave: Bind 26 side 275 linje 8
◄ at afdøe : 254,10.
I trykt udgave: Bind 26 side 275 linje 26
◄ Stats-Kirke : En 'statskirke' betegner en kirke, som staten retsgyldigt hævder som sin kirke, og hvis tro og lære staten erklærer som sin officielle religion; staten giver således vedkommende kirke en (ofte monopoliseret) særstilling, men fordrer samtidig (en mere el. mindre udviklet) bestemmelsesret over den. Ved Grundloven af 5. juni 1849 blev den da. statskirke omdannet til en folkekirke; herom hedder det i § 3: »Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.« Og endvidere i § 80 (ofte kaldt 'løfteparagraffen'): »Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.« Se Danmarks Riges Grundlov. Valgloven. Bestemmelser angaaende Forretningsordenen i begge Thingene, 📌Kbh. 1850, s. 6 og s. 26.
I trykt udgave: Bind 26 side 276 linje 1
◄ Da Staten, som sagt, er ... de enkelte Egoismers Calcule : sigter til journaloptegnelsen NB33:34, i SKS 26, 273-275.
I trykt udgave: Bind 26 side 276 linje 2
◄ Borgersind : borgernes hengivenhed for staten og vilje til at fremme det fælles vel.
I trykt udgave: Bind 26 side 276 linje 16
◄ Borgerdyd : indbegrebet af moralsk værdifulde egenskaber hos borgerne, især mht. samfundet som helhed.
I trykt udgave: Bind 26 side 276 linje 16
◄ de Enkelte ville: vil.
I trykt udgave: Bind 26 side 276 linje 23
◄ Vistnok : rigtignok, sandt nok.
I trykt udgave: Bind 26 side 276 linje 34
◄ Man kan ogsaa kjøbe Guld for dyrt : ordsprog, optegnet som nr. 413 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 256,24), s. 16.
I trykt udgave: Bind 26 side 276 linje 36
◄ Gaderne oplyses om Aftenen : 273,17.
I trykt udgave: Bind 26 side 280 linje 5
◄ svarer vi noget Vist : betaler vi et bestemt beløb.
I trykt udgave: Bind 26 side 280 linje 9
◄ Betryggelse : sikkerhed, tryghed.
I trykt udgave: Bind 26 side 280 linje 12
◄ indestaae (...) for : må el. skal indestå for.
I trykt udgave: Bind 26 side 280 linje 28
◄ si placet : lat., hvis man har lyst; 'om man vil'.
I trykt udgave: Bind 26 side 276m linje 5
◄ akuratere : dvs. akkuratere.
I trykt udgave: Bind 26 side 276m linje 12
◄ fra Slægt til Slægt : fra generation til generation.
I trykt udgave: Bind 26 side 276m linje 13
◄ Fabrik-Stempel : stempel el. mærke, som en fabrik sætter i sine producerede produkter, jf. § 3 i Lov af 16. april 1834 om fabrikation og mærkning af klædevarer.
I trykt udgave: Bind 26 side 276m linje 15
◄ Fabrik-Entrepreneur : driftig fabrikant.
I trykt udgave: Bind 26 side 276m linje 18
◄ At see Gud er at døe : allusion til ►2 Mos 33,20, hvor Gud siger til 👤Moses: »Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.« Jf. også ►2 Mos 33,23; 19,21; ►Dom 13,22.
I trykt udgave: Bind 26 side 281 linje 1
◄ at afdøe : 254,10.
I trykt udgave: Bind 26 side 281 linje 2
◄ Hedenskabet ogsaa Jødedommet ... at det at see Gud er at døe ... at blive blind, stum : Inden for hedenskaben kan der være tænkt på 👤Semele, om hvem det i den gr. mytologi fortælles, at hun døde, da 👤Zeus (lat. 👤Jupiter) viste sig for hende i sin guddomsskikkelse som tordenguden, se fx Karl Philipp Moritz's Guderlære ( 267,4), s. 55f.: »Da Semele, Datter af Kadmus i 📌Theben, ved Jupiter skulde føde Bacchus, saa fandt 👤Juno [gr. 👤Hera] paa i hendes Ammes Skikkelse, med snedigt Bedrag at overtale hende til, at lade Jupiter sværge, at han vilde komme til hende saadan, som naar han besteg Junos Seng. Jupiter kom da til hende i Tordengudens Skikkelse, og Semele blev et Rov for Flammerne; Jupiter frelste den unge Bacchus og skjulte ham i sin Hofte.« Der kan desuden være tænkt på Epizelos fra 📌Athen, om hvem den gr. historiker 👤Herodot i 6. bog, 117, i sit værk Historiae, beretter det under, at han i forbindelse med slaget ved 📌Marathon blev slået af blindhed ved synet af en særlig stor kriger, der almindeligvis forstås som en gud; jf. Die Geschichten des Herodotos, overs. af 👤F. Lange, bd. 1-2, 📌Berlin 1811, ktl. 1117; bd. 2, s. 122f. – Inden for jødedommen er det en udbredt forestilling, at det at se Guds ansigt medfører døden ( 281,1). Desuden kan der være tænkt på beretningen i ►ApG 9,1-9, hvor det fortælles, at Saulus (senere kaldt 👤Paulus) blev blind, v. 8, fordi han havde en guddommelig åbenbaring, og beretningen i ►Luk 1,5-25, hvor det fortælles, at 👤Zakarias blev stum, fordi han havde en guddommelig åbenbaring, se især v. 22.
I trykt udgave: Bind 26 side 281 linje 4
◄ leve hen : henleve, tilbringe livet.
I trykt udgave: Bind 26 side 281 linje 9
◄ Peer og Povel : alle og enhver. Talemåden henviste opr. til apostlene 👤Peter og 👤Paulus.
I trykt udgave: Bind 26 side 281 linje 10
◄ in pausa : lat., 'i en pause', ved et ophold. Udtrykket benyttes i den hebr. grammatik, hvor det betegner et ords position umiddelbart før et større ophold i teksten. Ved oplæsning forlænger man ofte vokalen i den betonede stavelse i et ord i denne position. Jf. 👤J.C. Lindberg Hovedreglerne af Den Hebraiske Grammatik Tilligemed Conjugations- og Declinations-Tabeller, 2. opl., 📌Kbh. 1835 [1831], ktl. 989, s. 12.
I trykt udgave: Bind 26 side 281 linje 11
◄ Gud er Kjerlighed : allusion dels til ►1 Joh 4,8, dels til ►1 Joh 4,16 ( 267,12).
I trykt udgave: Bind 26 side 281 linje 22
◄ Menneske-Slægtens: menneskeheden.
I trykt udgave: Bind 26 side 282 linje 2
◄ end : endnu.
I trykt udgave: Bind 26 side 282 linje 5
◄ i Retning af : i henseende til, med sigt på.
I trykt udgave: Bind 26 side 282 linje 12
◄ mistvivlende om ... ikke var blevet : tvivlende om, betvivlende, at han dog var blevet.
I trykt udgave: Bind 26 side 282 linje 17
◄ Guds Majestæt : Udtrykket forekommer i ►Luk 9,43 (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 282 linje 23
◄ lige overfor : i forhold til.
I trykt udgave: Bind 26 side 282 linje 33
◄ eleverede : ophøjede, opløftede.
I trykt udgave: Bind 26 side 282 linje 33
◄ pathologisk : lidenskabeligt.
I trykt udgave: Bind 26 side 282 linje 37
◄ saa har villet: således.
I trykt udgave: Bind 26 side 282 linje 38
◄ tvinge : ave, undertvinge, beherske, bekæmpe.
I trykt udgave: Bind 26 side 283 linje 7
◄ Kjød og Blod : fast udtryk i NT som betegnelse for menneske, jf. fx ►Matt 16,17; ►Gal 1,16; ►Ef 6,12. Se også ►1 Kor 15,50, hvor 👤Paulus skriver til korintherne: »Men dette siger jeg, Brødre, at Kiød og Blod kan ikke arve Guds Rige« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 283 linje 8
◄ Charakteer-Omdannelse : det at omdanne, omforme sig, så der bliver fuld og hel overensstemmelse mellem personlig holdning og handling (teori og praksis).
I trykt udgave: Bind 26 side 283 linje 9
◄ Talleyrand har sagt om Talen ... givet Mskene for at skjule Tanker : sml. § 3 i kap. 3 i Begrebet Angest (1844), hvor den pseudonyme forf. 👤Vigilius Haufniensis skriver om »Passiaren, der ikke mærker, hvad Talleyrand (og allerede før ham Young har sagt) opdagede og dog ikke fuldkommede saa godt som Passiaren gjør det, at Sproget er til for at skjule Tankerne – nemlig, at man ingen har«, SKS 4, 409f. – I digtet »Love of Fame« 1, v. 207f., siger den eng. digter og præst 👤Edward Young (1683-1765) om hofferne: »Where Nature's end of language is declined / and men talk only to conceal their mind«. Jf. Einige Werke von Dr. Eduard Young, overs. af 👤J.A. Ebert, bd. 1-2, 2. forbedrede udg., 📌Braunschweig og 📌Hildesheim 1777, bd. 3, Braunschweig og Hildesheim 1772, ktl. 1911; bd. 3, s. 36, hvor det i prosaform hedder: »wo der natürliche Zweck der Sprache vermieden wird, und Menschen nur reden, um die Seele zu verhehlen«. – Den fr. biskop og statsmand 👤Charles-Maurice de Talleyrand (1754-1838) skal i 1807 have sagt til den sp. gesandt 👤Isquierdo: »La parole a été donnée à l'homme pour déguiser sa pensée« (»Sprogets/talens gave har mennesket fået for at skjule sin tanke«).
I trykt udgave: Bind 26 side 283 linje 12
◄ det er saa: forholder sig således.
I trykt udgave: Bind 26 side 283 linje 18
◄ Skuffelse : illusion.
I trykt udgave: Bind 26 side 283 linje 20
◄ Figenbladet : allusion til syndefaldsberetningen i ►1 Mos 3, hvor det fortælles om 👤Adam og 👤Eva, at deres øjne åbnedes, da de havde spist af kundskabens træ, og de opdagede, at de var nøgne. »Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet«, v. 7
I trykt udgave: Bind 26 side 283 linje 22
◄ sagt om Pharisæerne, at de ikke ... gaae ind i Himmeriges Rige ... forhindre Andre deri : sigter til ►Matt 23,13, hvor 👤Jesus siger: »Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke [øjentjenere, hyklere]! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae ikke derind, og dem, som ville [vil] gaae ind, tillade I det ikke« (NT-1819). – Pharisæerne: Farisæerne udgjorde en af de mest indflydelsesrige bevægelser i den antikke jødedom i hellenistisk-rom. tid, dvs. fra o. 100 f.Kr. til 📌Jerusalems ødelæggelse i 70 e.Kr. De lagde vægt på en nøje overholdelse af Moseloven, herunder også det kompleks af renhedsforskrifter, der angik præsteskabet; ud fra Moseloven skabte de en omfattende mundtlig tradition for udlægning af dens bud, kaldet 'fædrenes' el. 'de gamles overlevering'. De troede desuden på de dødes opstandelse til dom og på mellemvæsner, engle. Farisæernes antal på Jesu tid skal have været o. 6.000.
I trykt udgave: Bind 26 side 283 linje 24
◄ ordentligviis : almindeligvis, sædvanligvis.
I trykt udgave: Bind 26 side 283 linje 31
◄ Affaldet : frafaldet.
I trykt udgave: Bind 26 side 284 linje 2
◄ Schüler : ty., elev.
I trykt udgave: Bind 26 side 284 linje 4
◄ ret tilgavns : eftertrykkeligt.
I trykt udgave: Bind 26 side 284 linje 14
◄ han ikke, msklig talt, har Sag : sml. journaloptegnelsen NB32:135, der bærer overskriften »Guds Majestæt – Guds Sag«, i SKS 26, 230-232.
I trykt udgave: Bind 26 side 284 linje 22
◄ Kjender : kendetegn.
I trykt udgave: Bind 26 side 284 linje 26
◄ Gud jo er Kjerlighed ... lider med ... den Elskede, uden at Gud forandrer sig : sml. journaloptegnelserne NB31:82, NB31:83 og NB31:86 samt NB32:67 og NB32:93, i SKS 26, 60,24-29, 61 og 63 samt 166f. og 182,16-21. – Gud (...) er Kjerlighed: allusion dels til ►1 Joh 4,8, dels til ►1 Joh 4,16 ( 267,12).
I trykt udgave: Bind 26 side 284 linje 28
◄ Paahæng : noget, der er hængt (løst) på, ikke udgør en egl., opr. bestanddel.
I trykt udgave: Bind 26 side 284 linje 36
◄ Omklædning : påklædning; forklædning, maskering.
I trykt udgave: Bind 26 side 284 linje 36
◄ udvise : vise, udtrykke.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 1
◄ jeg fra tidligste Tid har været udsondret i særlig Qval : sml. journaloptegnelsen NB2:73, fra juni 1847, hvor SK skriver: »👤Paulus taler om at være αφοϱισμενος, see det har jeg været fra min tidligste Barndom. Min Qval var først selve Lidelsen i mig, da igjen at man bestandigt maatte ansee det for Stolthed som var Lidelse og Elendighed.« SKS 20, 172,20-23. Det gr. ord αφοϱισμενος, fejl for αφωϱισμενος (aphērisménos), betyder: afsondret, udskilt, og anvendes af Paulus i ►Rom 1,1. Se også journaloptegnelserne NB17:14, fra marts 1850, i SKS 23, 172f., og NB32:147, i SKS 26, 239f.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 3
◄ at jeg da først ret bliver opmærksom paa Χstd. og Guds Majestæt : sml. journaloptegnelsen NB26:39, dateret den 7. aug. 1852, hvor SK skriver: »Det bliver mig nu i disse Dage tydeligt, at det i hiin Natte-Samtale med mig selv som gik forud for Udgivelsen af den sidste Pseudonym: Anti-Cl. [👤Anti-Climacus ( 251,33) her som den pseudonyme forf. af Sygdommen til Døden (1849)], var min Forstandighed, der vilde holde mig tilbage og ikke det Bedre i mig.« Efter at have beskrevet, hvordan økonomiske bekymringer og andre lidelser kom til, skriver SK videre: »O, det har været strenge, strenge Tider, indtil Døden. Og hvad der piinte mig som Dødsstødet var dette, om det skulde være muligt, at det var min Stolthed der tiltrods for min Forstandighed, der noksom havde seet Farerne forud, og endog tiltrods for en advarende Stemme, skulde have vovet ud. Det er forfærdeligt, jeg har følt Lidelser som det at døe. / Men Styrelsen [ 262,23] veed nok hvad den gjør. Thi dersom til alle Lidelserne ikke var kommet den Lidelse: om det ikke var min egen Skyld, om det ikke var Guds Unaade, at dette hændte mig, saa var Lidelsen aldrig blevet indtil Døden – og det var nok Bestemmelsen. Derfor lod Styrelsen mig forblive i en Uklarhed over hiin Natte-Samtale, for at jeg paa denne Uklarhed skulde saare mig indtil Døden. / Det har jeg ogsaa gjort. O, men hvad har jeg ogsaa nu lært! Trættet [udmattet] i denne indre Qval tabte jeg Lysten til at ville nyde Livet, selv om nu Betingelserne tilbødes – men jeg blev i dybeste Forstand opmærksom paa Χstdommen.« SKS 25, 44-46.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 8
◄ ordentlig : ligefrem, formelig.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 18
◄ i Retning af : i henseende til, hvad angår.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 23
◄ Opfindelse : påhit, påfund.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 23
◄ Salt : her som udtryk for stærk, frisk kraft, sml. ►Matt 5,13, hvor 👤Jesus siger: »I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.«
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 24
◄ Flauere : flovere.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 25
◄ saa er: således.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 26
◄ »han skaber Gud i sit Billede : hentyder til den ty. filosof 👤Ludwig Feuerbach, der i sit fil. hovedværk Das Wesen des Christenthums fra 1841 (jf. ktl. 488, der er en 2. udg., 📌Leipzig 1843), hævdede, at alle religioner, herunder kristendommen især pga. dens trinitetslære og bestemmelse af Gud som kærlighed, i deres væsen er antropologi, fordi menneskets forestilling om Gud er et idealt billede af dets egne artsbestemte væsenstræk, se fx følgende passage i kap. XII »Die Bedeutung der Creation im Judenthum«, i 2. udg., s. 174: »Erst schafft der Mensch ohne Wissen und Willen Gott nach seinem Bilde und dann erst schafft wieder dieser Gott mit Wissen und Willen den Menschen nach seinem Bilde.« Se i øvrigt følgende optegnelse med kommentarer.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 26
◄ Nittengryn : smålig person; ubetydelighed, pjok.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 27
◄ Hedenskabet sin Gud, til en Oxe : hentyder formentlig til den hellige okse el. tyr 👤Apis, der i den egyptiske mytologi blev opfattet som et levende billede på guden 👤Osiris' sjæl; se fx artiklen »Apis« i Paul Fr. A. Nitsch neues mythologisches Wörterbuch, 2. udg. ved 👤Fr. G. Klopfer, bd. 1-2, 📌Leipzig og 📌Sorau 1821 [1793], ktl. 1944-1945; bd. 1, s. 235-239.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 31
◄ Fritænkeren: if. 👤C. Molbech Dansk Ordbog bd. 1-2, 📌Kbh. 1833, ktl. 1032; bd. 1, s. 319, sp. 2: »den, som tænker frit (især om den, der i Religionssager ikke antager Kirkens Lærdomme)«.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 36
◄ at Fritænkeren i vore Tider (...) forkynder Χstd. : sml. journaloptegnelsen NB13:92, fra nov. 1849, hvor SK skriver: »Egentligen er Omvæltningen meget nærmere end man troer. Den sidste Formation af Fritænkere (👤Feuerbach [ 285,26] og hvad dertil hører) har angrebet ell. grebet Sagen langt snildere an end før; thi see nærmere til, skal Du see de have egl. paataget sig den Opgave at forsvare Χstd. mod de nulevende Χstne. Sagen er[,] den bestaaende Χsthed er demoraliseret, man har tabt al Respekt i dybeste Forstand (thi denne Forsikkrings-Respekt er da Intet) for Χstds existentielle Forpligtelser. Nu siger Feuerbach nei holdt: skal I have Lov til at leve som I leve, saa skal I ogsaa vedgaae at I ikke ere Χstne. Feuerbach har fattet Fordringerne, men han kan ikke tvinge sig ind under dem – ergo giver han hellere Afkald paa at være Χsten. Og nu tager [indtager] han Positionen ikke urigtigt, hvor stort et Ansvar han end andrager [pådrager sig]. Det er nemlig en Usandhed, naar den bestaaende Χsthed siger, at Feuerbach angriber Χstd, det er ikke sandt, han angriber de Χstne ved at vise, at deres Liv ikke svarer til Χstds Lære. Dette er en uendelig Forskjel. At han vistnok [rigtignok, sandt nok] er en malitieus [maliciøs] Dæmon kan nok være, men i taktisk Henseende er han en brugbar Figur.« SKS 22, 335f., med kommentarer. Sml. også journaloptegnelsen NB32:55, der bærer overskriften »Fritænkernes Oplysning om hvad Χstd er«, i SKS 26, 157.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 37
◄ lide Forfølgelse af Regjeringen : Hvis der sigtes til noget konkret, er det ikke identificeret. Der kan dog mere generelt være tænkt på, at fritænkeri el. ateisme ofte er blevet set som et oprør mod staten og dens religiøse grundlag.
I trykt udgave: Bind 26 side 285 linje 37
◄ orthodoxe Kirke: rettroende.
I trykt udgave: Bind 26 side 286 linje 1
◄ Epicuræisme : egl. det, der hidrører fra den filosofi, som er udformet af den gr. filosof 👤Epikur (o. 341 - o. 270 f.Kr.), for hvem lykken var livets formål. Her er 'epikuræisme' forstået i nedsættende betydning som det, der er bestemt af nydelsessyge.
I trykt udgave: Bind 26 side 286 linje 3
◄ den Kirkelærer, som ... sagde: et Martyrium er umuligt, thi Fjenderne hedde Χstne : If. journaloptegnelsen NB23:143, fra feb. 1851, i SKS 24, 276, sigtes der til følgende citat af Basilus fra et brev, bragt i kapitlet »Basilius« i F. Böhringer Die Kirche Christi und ihre Zeugen ( 293,25) bd. 1, 2. del, s. 190: »Drückend sind die Mühsale; und doch ist nirgends ein Martertod, weil unsere Verfolger denselben Namen tragen wie wir.« – Basilius fra 📌Kæsarea el. 👤Basilios den Store (o. 330-79), gr. kirkefader, var fra 370 biskop i Kæsarea i 📌Kappadokien i 📌Lilleasien.
I trykt udgave: Bind 26 side 286 linje 8
◄ i Retning af : i henseende til, med sigte på.
I trykt udgave: Bind 26 side 286 linje 10
◄ Martyriet været: have været.
I trykt udgave: Bind 26 side 286 linje 12
◄ Genialitet har jeg for ... at være Politie-Agent, og ... Hofmand : 254,30 og 254,35. – Hofmand: hoffunktionær, især om de mere overordnede hoffolk.
I trykt udgave: Bind 26 side 286 linje 17
◄ Sandeligen hvad vi kalde Hofmænd ... den sande Majestæt : sml. journaloptegnelsen NB31:120, i SKS 26, 89f.
I trykt udgave: Bind 26 side 286 linje 18
◄ marquere : markere, udtrykke.
I trykt udgave: Bind 26 side 286 linje 19
◄ levede Du saa: således.
I trykt udgave: Bind 26 side 286 linje 32
◄ En hvis Liv dog var Profiten, en Præst : 299,23.
I trykt udgave: Bind 26 side 287 linje 10
◄ D. : 📌Danmark.
I trykt udgave: Bind 26 side 287 linje 30
◄ forskylder : gør sig skyldig i, forvolder.
I trykt udgave: Bind 26 side 287 linje 32
◄ extravagerede : skejede ud, gik til yderligheder, overdrev.
I trykt udgave: Bind 26 side 287 linje 32
◄ erectioris ingenii : lat., egl. 'med oprejst ånd', af højere tænkemåde.
I trykt udgave: Bind 26 side 288 linje 6
◄ som Mskets opreiste Gang er hans Fortrin for Dyret : hentyder til den antikke opfattelse af mennesket. Se fx 1. bog, kap. 9, 26, i den rom. politiker, jurist og filosof M. Tullius 👤Ciceros (106-43 f.Kr.) skrift De legibus (Om lovene): »Thi mens naturen har bøjet de øvrige levende væsener nedad mod jorden, for at de kan tage føde til sig, er mennesket det eneste væsen, den har gjort opret, og den har rejst det op, for at det skulle skue mod himlen som mod sit fædreland og oprindelige hjemsted« (Ciceros filosofiske skrifter, udg. af 👤Franz Blatt, 👤Thure Hastrup og 👤Per Krarup, bd. 1-5, 📌Kbh. 1969-75; bd. 1, overs. af Per Krarup, s. 339f.); jf. M. Tullii Ciceronis opera omnia, udg. af 👤J.A. Ernesti, bd. 1, 2. udg., 📌Halle 1757 [1756], bd. 2,1-2,2 samt bd. 3-4, 1. udg., Halle 1756, og Indices rerum et verborum, 2. udg., Halle 1757 [1756], i alt 6 bd., ktl. 1224-1229; bd. 4, s. 744. Se også 2. bog, kap. 56, 140, i Cicero De natura deorum (Om gudernes væsen), hvor det om de gaver, guderne har tildelt menneskene, siges, at de har »hævet dem op fra jorden, således at de går omkring, høje og oprejste, for at de skulle kunne skue op mod himlen og således erkende guderne. Menneskene er nemlig rundne af jorden ikke som dens beboere og indbyggere, men som en art tilskuere til de overjordiske og himmelske ting« (Ciceros filosofiske skrifter bd. 3, 1970, overs. af F. Blatt, s. 209); jf. M. Tullii Ciceronis opera omnia bd. 4, s. 560.
I trykt udgave: Bind 26 side 288 linje 6
◄ lidende : passiv.
I trykt udgave: Bind 26 side 288 linje 18
◄ udvise : vise hen til.
I trykt udgave: Bind 26 side 288 linje 18
◄ Practici : af lat. practicus, praktikere.
I trykt udgave: Bind 26 side 288 linje 25
◄ Slægt : art.
I trykt udgave: Bind 26 side 289 linje 3
◄ piinligste : mest pinefulde, smerteligste.
I trykt udgave: Bind 26 side 289 linje 7
◄ autopathiske : selvlidende, selvfølende.
I trykt udgave: Bind 26 side 289 linje 7
◄ sympathetiske : egl. 'samlidende', medlidende, medfølende.
I trykt udgave: Bind 26 side 289 linje 8
◄ et Abstraktum : noget abstrakt, en abstraktion.
I trykt udgave: Bind 26 side 289 linje 18
◄ ganske eneste: enestående, eneste af sin slags.
I trykt udgave: Bind 26 side 289 linje 35
◄ in uno : lat., i ét, som ét og det samme.
I trykt udgave: Bind 26 side 289 linje 36
◄ udvises : vises, udtrykkes.
I trykt udgave: Bind 26 side 290 linje 2
◄ er det (...) saa : forholder det sig således.
I trykt udgave: Bind 26 side 290 linje 5
◄ det Guddommelige sat saaledes sammen med det at være Msk : Hvad der nærmere sigtes til i NT, er ikke identificeret.
I trykt udgave: Bind 26 side 290 linje 13
◄ Gavtyvestreger: gavtyveagtig handling, dvs. bedragerisk handling med bibetydning af det lumske, snedige.
I trykt udgave: Bind 26 side 290 linje 20
◄ fremkoglet : fremtryllet.
I trykt udgave: Bind 26 side 290 linje 34
◄ faae Riger og Lande og Stater til Christne : hentyder formentlig til 👤H.L. Martensen Den danske Folkekirkes Forfatningsspørgsmaal, 📌Kbh. 1851, ktl. 655, hvor Martensen indgående argumenterer direkte for en 'christelig Stat' og 'et christeligt Folk' og indirekte for et 'christeligt Land'. Se fx s. 7: »At den christelige Stat staaer i et indre Forhold til den christelige Kirke følger i Almindelighed heraf, at den christelige Stat forudsætter et christeligt Folk; men da det saaledes er det samme Folk, der er i Staten og i Kirken, saa kan og bør der ikke være nogen Strid mellem Statens og Kirkens Principer, skjøndt vistnok [sandt nok] det fælleds Berøringspunkt, det Omraade hvor Kirke og Stat mødes, ikke nærmest og umiddelbart er Troens og Troeslærdommenes, men Sædernes og de sædelig-religiøse Grundsætningers.« Efter at have diskuteret modsætningen mellem 'den christelige Stat' og 'den nyere Humanitetstat' skriver Martensen, s. 11f.: »Idet vi have sammenstillet Humanitetstaten og den christelige Stat, have vi betegnet en Hovedmodsætning i Nutidens Tankemaade. Og for at vi ogsaa skulle [skal] tilkjendegive, paa hvilken Side vi selv staae, da bekjende vi, at efterdi vi betragte Christendommen som den sande Humanitet, og den christelige Stat som den rette og virkelige Humanitetstat, saa kunne [kan] vi kun betragte den saakaldte rene Humanitetstat som et Tankebillede, til hvis indre Sandhed vi ikke kunne fæste nogen Tro, og af hvis Virkeliggjørelse vi ikke antage, at det forventede Held vil oprinde for Nationerne.« Videre argumenterer Martensen for, at Folkekirken, som blev indført med Grundloven af 5. juni 1849, if. Grundlovens kirkelige bestemmelser har bevaret en statskirkelig status. Det fører ham frem til at hævde, s. 22, at de senere tider tydeligt har vist, at den bevidsthed er i folket: »at Christendommen ikke blot skal være et Anliggende for den Enkelte, men for hele Folket; at det Menneskelige og det Folkelige ingenlunde kan være sig selv Nok, men maa have sin Rod i det Guddommelige, naar det ikke skal være bygget paa Sand. Men Folket i dets Heelhed kjender kun det Religiøse i Skikkelsen af den lutherske Christendom, som er overleveret fra Fædrene og gjennem den gamle Statskirke dybt indflettet i Folkets Liv og Sæder. Og om man end vil sige, at der i Folket i mange Henseender kun er ringe Bevidsthed om Christendommens sande Væsen og Kjærne, at det i mange Henseender kun er Sædvanens Magt, der knytter Folket til Christendommen, dog er der i denne Vedhængen ved de gamle Sædvaner Noget, hvorom der maa siges: Fordærv det ikke, thi der er en Velsignelse deri!« Se endvidere s. 45, hvor det hedder: »Det attende Aarhundrede har dømt Samvittighedstvangen, det har dømt den udelukkende Stilling, som de christelige Confessioner indtage til hinanden. Har det ogsaa dømt selve Ideen af [om] den christelige Stat og det christelige Folk? Just dette synes os at være den store Uretfærdighed i den Polemik, der i vore Dage føres mod Statskirkerne, at den kun fremhæver Manglerne, hvilke den viser i Forstørrelsesglas og omgiver med selvskabte Skyggebilleder, men ikke gaaer ind paa den christelige Tanke, der ligger til Grund for Statskirkedømmet, og som i sit inderste Væsen just er en Humanitetens Tanke, nemlig: Christendommens Bestemmelse for Alle, og Alles Kaldelse til Christendommen.« Se endelig Martensens diskussion af og begrundelse for begrebet 'et christeligt Folk', s. 51-56. – Der kan også i videre betydning være tænkt på grundtvigianerne, se fx C. Buchholtz' foredrag ved mødet den 21. okt. 1852 i det grundtvigsk prægede 📌Roskilde præstekonvent »Om det danske Folks religiøse Eiendommelighed«, trykt i Dansk Kirketidende, udg. af R. Th. Fenger og 👤C.J. Brandt (bd. 1-8, 1845-53, ktl. 321-325), nr. 378, den 2. jan. 1853, og nr. 379, den 9. jan. 1853, bd. 8, sp. 1-9 og sp. 20-30, hvor pastor Buchholtz »troer at kunne paavise at det danske Folk er et Christenfolk«, sp. 7. Se desuden pastor 👤J.F. Fengers 'sidebemærkninger' til Buchholtz' foredrag på mødet, trykt som »Om det danske Folks religiøse Eiendommelighed (II)« i Dansk Kirketidende, nr. 383, den 6. feb. 1853, bd. 8, sp. 82-87.
I trykt udgave: Bind 26 side 290 linje 34
◄ er (...) Χstd: Msk-Fjendskab – saaledes opfattede ... Hedenskab og Jødedom den : hentyder formentlig til udtrykket 'odium generis humani' (lat., 'had til menneskeslægten') brugt om kristendommen. Kilden til dette er muligvis den rom.-katolske 'kirkelige forfatter' 👤Tertullian Apologeticus adversus gentes pro christianis (lat., Forsvar for de kristne mod hedningene), 37, 8: »Sed hostes maluistis vocare generis humani« (lat., »Men I har foretrukket at kalde dem [de kristne] fjender af menneskeheden«), jf. Qu. Sept. Flor. Tertulliani opera, udg. af 👤E.F. Leopold, bd. 1-4, 📌Leipzig 1839-41 (i Bibliotheca patrum ecclesiasticorum latinorum selecta, udg. af 👤E.G. Gersdorf, bd. 4-7), ktl. 147-150; bd. 1, s. 109. Se også den rom. historieskriver 👤Tacitus' Annales (lat., Årbøger), 15. bog, kap. 44, 4, jf. C. Cornelii Taciti opera ex recensione Ernestiana, udg. af 👤I. Bekker, 📌Berlin 1825, ktl. 1282, s. 347. Her fortælles det, at de kristne, som var mistænkt for at have forårsaget 📌Roms brand under kejser 👤Nero, ikke så meget blev dømt for brandstiftelse som pga. 'odio humani generis'. I sin oversættelse gengiver 👤J. Baden udtrykket med »Had til det menneskelige Kiøn«, Cajus Cornelius Tacitus bd. 1-3, 📌Kbh. 1773-97, ktl. 1286-1288; bd. 2, 1775, s. 282.
I trykt udgave: Bind 26 side 290 linje 38
◄ Strid og Fjendskab mellem ... Gud og ... Msk : hentyder formentlig til ►Jak 4,4: »I Hoerkarle og Hoerqvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fiendskab? Derfor, hvo [den] som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fiende« (NT-1819). Se også ►Rom 8,7-8, hvor 👤Paulus skriver: »Kiødets Sands er Fiendskab imod Gud; thi den er ikke Guds Lov underdanig, ei heller kan den være det. Men de, som ere kiødelige, kunne [kan] ikke tækkes Gud« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 290 linje 40
◄ opfanger : tilfangetager.
I trykt udgave: Bind 26 side 291 linje 1
◄ optaget : indfanget, taget i besiddelse.
I trykt udgave: Bind 26 side 291 linje 3
◄ et U-Mske : et ikke-menneske.
I trykt udgave: Bind 26 side 291 linje 7
◄ pas vel paa det : læg vel mærke til det.
I trykt udgave: Bind 26 side 291 linje 12
◄ om Dig: omkring.
I trykt udgave: Bind 26 side 291 linje 15
◄ kunne vi: kan.
I trykt udgave: Bind 26 side 291 linje 20
◄ Egoister, som ville: vil.
I trykt udgave: Bind 26 side 291 linje 21
◄ en Χsten ... Had til Verden ... til sig selv ... til alt Det, hvori Mskene have deres Liv : allusion dels til ►Matt 6,24, hvor 👤Jesus siger: »Ingen kan tiene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kunne [kan] ikke tiene Gud og Mammon« (NT-1819). Dels til ►Luk 14,26, hvor Jesus i sin tale om prisen for efterfølgelse siger: »Dersom nogen kommer til mig, og hader ikke sin Fader, og Moder, og Hustru, og Børn, og Brødre, og Søstre, og tilmed sit eget Liv, han kan ikke være min Discipel« (NT-1819). Se også ►Matt 10,21.35-37.
I trykt udgave: Bind 26 side 291 linje 24
◄ »det Valuta, som Banken eier« : Udtrykket er ikke identificeret. Der er tale om bankens beholdning af udmøntede penge, navnlig i guld el. sølv, der bl.a. tjener til dækning (og indløsning) af cirkulerende papirpenge.
I trykt udgave: Bind 26 side 291 linje 38
◄ Seddel-Penge : pengesedler.
I trykt udgave: Bind 26 side 291 linje 39
◄ Primitivitet : oprindelighed, autenticitet, oprigtighed.
I trykt udgave: Bind 26 side 291 linje 40
◄ Squadronerie : det at bruge mange og store (tomme) ord, brovteri, praleri.
I trykt udgave: Bind 26 side 292 linje 10
◄ i det Høieste : højt regnet.
I trykt udgave: Bind 26 side 292 linje 22
◄ det er : det vil sige.
I trykt udgave: Bind 26 side 292 linje 24
◄ Socrates : 258,27.
I trykt udgave: Bind 26 side 292 linje 36
◄ han frygter meest af Alt for at være i en Vildfarelse : hentyder til 👤Platons ( 274,1) dialog Kratylos, 428d, hvor 👤Sokrates siger: »Ja, guter 👤Kratylos, ich wundere mich selbst schon lange über meine eigne Weisheit, und kann kaum daran glauben. Daher dünkt mich, ich sollte wol noch einmal genauer zusehn, was wol eigentlich daran ist. Denn von sich selbst hintergangen zu werden, ist doch das allerärgste. Denn wenn der Betrieger auch nicht auf ein Weilchen sich entfernt, sondern immer bei der Hand ist, wie sollte das nicht schreklich sein?« Platons Werke, overs. af 👤Fr. Schleiermacher, 1. del, 1-2 (bd. 1-2), 2. forbedrede udg., 📌Berlin 1817-18 [1804-05], 2. del, 1-3 (bd. 3-5), 2. forbedrede udg., Berlin 1818-26 [1805-09], 3. del, 1 (bd. 6), Berlin 1828, ktl. 1158-1163; 2. del, 2 (bd. 4), 1824, s. 103f. (Platons Skrifter ( 265,12) bd. 3, s. 64). Se journaloptegnelsen JJ:131, i SKS 18, 183, hvor SK henviser til denne replik i Schleiermachers oversættelse.
I trykt udgave: Bind 26 side 292 linje 38
◄ i Retning af : med sigte på.
I trykt udgave: Bind 26 side 293 linje 1
◄ faaer (...) sig selv ved Næsen : formentlig svarende til udtrykket 'tager sig selv ved næsen' i betydningen: narrer, bedrager sig selv.
I trykt udgave: Bind 26 side 293 linje 9
◄ dette Punkt har H. H. i de to ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger især fremhævet : sigter til »Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden? Et eenligt Menneskes Efterladenskab. Digterisk Forsøg«, den første af de Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger (1849) af den pseudonyme forf. 👤H.H., i SKS 11, 57-93.
I trykt udgave: Bind 26 side 293 linje 23
◄ etsteds hos Clemens Alex: ... bemærket i mit Exemplar af Böhringer : sigter til følgende passus i kapitlet »Klemens von Alexandrien« i den ty.-schweiziske kirkehistoriker og præst Georg 👤Friedrich Böhringers (1812-79) værk Die Kirche Christi und ihre Zeugen oder die Kirchengeschichte in Biographieen bd. 1,1-1,4 og 2,1-2,3 (7 dele), 📌Zürich 1842-55 (senere udkom bd. 2,4-2,5, 1856-58), ktl. 173-177 (forkortet Die Kirche Christi und ihre Zeugen); bd. 1, 1. del, s. 83f.: »Im Gegensatze zu den montanistischen Schwärmern seiner Zeit, welche die Flucht in Verfolgungen unbedingt verwarfen, hatte er aus Matth. X, 23. sich überzeugt, dass und aus welchen Gründen, aber auch unter welchen Beschränkungen, sie von dem Herrn gestattet worden sei. 'Der Herr selbst, sagt er in einem seiner Werke, hat uns geheissen, in eine andere Stadt zu fliehen, wenn wir verfolgt werden; nicht als ob die Verfolgung ein Uebel wäre, nicht als ob wir fliehen sollten, weil wir den Tod fürchteten; aber er will, dass wir Niemanden im Uebelthun helfen, Niemanden dazu verleiten sollen; die nun nicht gehorchen, sind Unbesonnene und stürzen sich ganz mit Unrecht in handgreifliche Gefahren. Wenn der, der einen Menschen tödtet, gegen Gott sündigt, so ist auch der an seinem eigenen Tod schuldig, der sich selbst vor den Richter stellt. Zugleich unterstützt er, so viel an ihm, die Schlechtigkeit dessen, der ihn verfolgt.« SKs eksemplar er ikke kendt. – Clemens Alex:: Clemens Alexandrinus: Titus Flavius Clemens el. 👤Klemens fra Alexandria (o. 150-215), kristen filosof; lærer ved Pantainos' kristne akademi og dets leder fra hans død år 200, men flygtede pga. forfølgelser to år efter til 📌Kæsarea i 📌Kappadokien og fortsatte dér sin lærervirksomhed.
I trykt udgave: Bind 26 side 293 linje 25
◄ saa at: således.
I trykt udgave: Bind 26 side 293 linje 28
◄ høihjertet : storsindet, ædelt.
I trykt udgave: Bind 26 side 293 linje 33
◄ den Elskede og Moderen og Faderen og Børnene : allusion til ►Luk 14,26 ( 291,24).
I trykt udgave: Bind 26 side 293 linje 40
◄ Msk-Slægtens: menneskeheden.
I trykt udgave: Bind 26 side 294 linje 8
◄ i Retning af : i henseende til.
I trykt udgave: Bind 26 side 294 linje 13
◄ endelige Formaal: timelige, verdslige.
I trykt udgave: Bind 26 side 294 linje 15
◄ bliv (...) Dig selv og Andre vigtig og interessant : bliv vigtig og interessant for dig selv og andre.
I trykt udgave: Bind 26 side 294 linje 15
◄ Martyriet ... vil blive i Retning af Latteren : sml. journaloptegnelsen NB10:42, fra feb. 1849, hvor SK skriver: » Latterens Martyrium er det egl. jeg har lidt, ja noget Mere og Dybere tør jeg sige om mig selv: Jeg er Latterens Martyr; thi ikke Enhver der leed om end for en Idee at blive udleet, er derfor ganske nøiagtigt Latterens Martyr. Saaledes fE. naar en slet og ret alvorlig Mand for en god Sag lider det, saa har han ikke det dybere Forhold til det Martyrium han lider. Men jeg er Latterens Martyr, og at blive det, derpaa har mit Liv været lagt an, jeg forstaaer mig saa ganske deri, ja det er som forstod jeg nu først mig selv – hvorimod det fE falder mig vanskeligt at forstaae mig selv i at blive slaaet ihjel, og da endnu vanskeligere at forstaae mig selv i at gjøre Lykke i Verden. Nei i Latterens Martyr gjenkjender jeg mig selv.« SKS 21, 279,2-12. SK hentyder til, at angrebene på ham i ugeskriftet Corsaren medførte, at han blev genstand for latter, grinet ad og chikaneret på gaden. Corsaren bragte en række satiriske artikler om, allusioner til og karikaturtegninger af SK (se ►SKS K20, 41-44), første gang den 2. jan. (nr. 276) og herefter regelmæssigt frem til den 17. juli 1846 (nr. 304); efter 👤M.A. Goldschmidts afgang som redaktør i okt. 1846 fortsatte drillerierne, sidst den 16. feb. 1849 (nr. 439). Om SKs angreb på Corsaren, 253,26.
I trykt udgave: Bind 26 side 294 linje 19
◄ Grinets: SK sætter ofte 'grinet' i forbindelse med Corsaren, se fx optegnelserne NB10:181, fra april 1849, i SKS 21, 350,5; NB12:80, fra aug. 1849, i SKS 22, 187,34; og NB29:70, fra juni 1854, i SKS 25, 334,20-25; se også foregående kommentar.
I trykt udgave: Bind 26 side 294 linje 24
◄ ligeoverfor : i forhold til.
I trykt udgave: Bind 26 side 294 linje 27
◄ Affald : frafald.
I trykt udgave: Bind 26 side 294 linje 30
◄ Slægter : generationer.
I trykt udgave: Bind 26 side 294 linje 30
◄ at træde i Charakteer : udtryk præget af SK i betydningen (at vælge) at tilegne sig (noget) som sin egen personlige opfattelse, stå fuldt og helt inde for (det) og handle efter (det).
I trykt udgave: Bind 26 side 294 linje 33
◄ lefler (...) med : omgås letsindigt el. overfladisk med.
I trykt udgave: Bind 26 side 295 linje 3
◄ naar saa er: det forholder sig således.
I trykt udgave: Bind 26 side 295 linje 10
◄ kunne med deres: kan.
I trykt udgave: Bind 26 side 295 linje 18
◄ Mskener : dvs. mennesker.
I trykt udgave: Bind 26 side 295 linje 21
◄ item : lat., fremdeles, ligeledes.
I trykt udgave: Bind 26 side 295 linje 24
◄ hidses paa : pudses på.
I trykt udgave: Bind 26 side 295 linje 28
I trykt udgave: Bind 26 side 296 linje 1
◄ hiin gamle Anskuelse at Charakteer-Dannelse begynder med Taushed (Pythagoras) : sigter til den praksis, der tillægges den gr. matematiker og filosof 👤Pythagoras fra 📌Samos (o. 580 - o. 500), at hans elever i en prøvetid skulle tilegne sig hans visdom i tavshed for at blive indviet i det filosofiske fællesskab, han havde stiftet. Jf. 8. bog, kap. 1, afsnit 10, i den gr. forf. 👤Diogenes Laertios' (3. årh. e.Kr.) filosofihistorie, hvor det om Pythagoras' disciple fortælles: »For at prøves, vare de i fem Aar tause, blot opmærksomme Tilhørere af hans filosofiske Lærdomme, og saae ikke Pythagor; Fra den Tid kom de i hans Huus og toge Deel i hans personlige Omgang.« Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, i ti Bøger, overs. af 👤B. Riisbrigh, udg. af 👤B. Thorlacius, bd. 1-2, 📌Kbh. 1812, ktl. 1110-1111; bd. 1, s. 368.
I trykt udgave: Bind 26 side 296 linje 7
◄ Luther : 👤Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk (1505-24), prof. i 📌Wittenberg; forlod definitivt augustinerklostret i 1524. Som protestantisk reformator den centrale skikkelse i det opgør og brud med den middelalderlige teologiske tradition, pavemagten og romerkirken, som bl.a. førte til en nyordning af gudstjenesten og det kirkelige liv og til dannelse af en række evangelisk-lutherske kirkeordninger, især i 📌Nordeuropa. Forfatter til en lang række teologiske, eksegetiske, opbyggelige og kirkepolitiske værker, talrige prædikener og salmer; desuden oversatte han Biblen til tysk. Foruden En christelig Postille, sammendragen af Dr. Morten Luthers Kirke- og Huuspostiller, overs. af 👤Jørgen Thisted, 1.-2. del, 📌Kbh. 1828, ktl. 283 (forkortet En christelig Postille) og D. Martin Luthers Geist- und Sinn-reiche auserlesene Tisch-Reden und andere erbauliche Gespräche, udg. af B. Lindner, bd. 1-2, 📌Salfeld 1745, ktl. 225-226, samt Geist aus Luther's Schriften oder Concordanz, udg. af 👤F.W. Lomler, 👤G.F. Lucius, 👤J. Rust, 👤L. Sackreuter og 👤E. Zimmermann, bd. 1-4, 📌Darmstadt 1828-31, ktl. 317-320 (forkortet Geist aus Luther's Schriften oder Concordanz), ejede SK en udgave af Luthers værker i ti bind, jf. ktl. 312-316, en udgave fra 1849 af den lille katekismus, ktl. 189, samt tre ty. Luther-bibler, ktl. 3-5 ( 252,19).
I trykt udgave: Bind 26 side 296 linje 16
◄ det det kommer an paa er at Læren uforfalsket forkyndes : se fx følgende passage i 👤Luthers epistelprædiken over ►1 Pet 4,7-11 (om kærligheden, der skjuler mange synder) til 6. søndag efter påske i En christelig Postille, 2. del, s. 289f.: »Derfor maae saavel Prædikere som Tilhørere først og fremmest agte paa, om Man ogsaa har det usvigelige Vidnesbyrd, at Læren, som foredrages, egentligen er Guds sande Ord, aabenbaret fra Himlen, givet de hellige første Fædre, Propheter og Apostler, bekræftet og til Forkyndelse betroet af Christus Selv. Thi aldrig bør det taales, at Man omgaaes med Læren, som Enhver lyster, eller som det bedst kan rime sig med menneskelig Forstand og Fornuft; aldrig taales, at Man leger og gøgler med Skriften og Guds Ord, tyder det, strækker det, drejer det, slikker derpaa efter eget Tykke, for Menneskers eller for Enigheds Skyld; thi saa havde Man ingen sikker eller bestandig Grund, som Samvittighederne kunde forlade sig paa. / Ligesaalidet bør Man taale det, om Nogen, som har fortrinlig Anseelse, Hellighed, Aand og Forstand – jeg er saa tilfreds det var [for min skyld kunne det være] en Apostel – vilde fremtræde, beraabende sig paa sine Gaver og sit betroede Embed, og have Myndighed til at lære, hvad han fandt for Godt – Tilhørerne bør ikke antage eller troe, hvad slig en Mand lærer. / Herimod lærer St. Petrus, i Overeensstemmelse med hele den øvrige Skrift, at Man, under evig Saligheds Forliis [tab af evig salighed], ej skal see eller agte paa Mennesker eller Gaver i Troens Anliggender, men prøve og bedømme al Lære efter det klare, usvigelige Guds Ord, som er os given fra Himlen og har saavel Apostlenes sikkre, samdrægtige Vidnesbyrd, som Kirkens fra Arilds Tid. Samme Dom fælder St. 👤Paulus mod de falske Lærere, som roste sig af, at være de høje Apostlers Disciple, og pukkede paa deres Person og Myndighed mod ham, Gal. 1, 8: om end en Engel af Himlen prædikede et andet Evangelium, han være fordømt og forbandet etc.«
I trykt udgave: Bind 26 side 296 linje 18
◄ Socrates : 258,27.
I trykt udgave: Bind 26 side 296 linje 23
◄ i Retning af : i henseende til, med sigte på.
I trykt udgave: Bind 26 side 296 linje 24
◄ synes mere end man virkelig er : sml. journaloptegnelsen NB:13, fra marts 1846, hvor SK skriver: »hvad Socr. [👤Sokrates] i Staten saa skjønt udvikler, at man bør undgaae, Skinnet af at være god«, og i marginen tilføjer: »(Stedet er mærket i mit Exemplar af Schleiermachers Oversættelse 2d Bog.)« SKS 20, 24. SK forveksler her Sokrates med 👤Glaukon, der i sin samtale med Sokrates, i 2. bog af 👤Platons dialog Staten, 361b, med en henvisning til 👤Aischylos definerer den retfærdige som den, »der nicht gut scheinen will sondern sein. Das Scheinen muß man ihm also nehmen«, Platons Werke, overs. af 👤Fr. Schleiermacher ( 292,38), 3. del, 1 (bd. 6), s. 128 (Platons Skrifter ( 265,12) bd. 4, s. 70).
I trykt udgave: Bind 26 side 296 linje 24
◄ Omklædning : påklædning; forklædning, maskering.
I trykt udgave: Bind 26 side 296 linje 35
◄ hvo : hvem.
I trykt udgave: Bind 26 side 296 linje 38
◄ afskyelig Forbrydelse: at forgifte Brøndene i et Land eller en Bye : Forgiftning af brønde, bl.a. som militær taktik, er kendt helt tilbage til antikken, fx fortæller den gr. historieskriver 👤Thukydid (o. 460 - o. 400 f.Kr.) i 2. bog, kap. 48, 2, af sit værk om den peloponnesiske krig, at grækerne beskyldte hinanden for at forgifte brøndene, og i kap. 4, v. 319, af sit episke digt »Bellum civile« (Borgerkrigen) betegner den rom. digter Lukan (39-65 e.Kr.) brøndforgiftning som barbarisk. I middelalderen var det en udbredt folkelig forestilling, at brøndforgiftning var årsag til epidemier som pest og kolera. Det ledte ofte til anklager mod hele befolkningsgrupper, fx jøder, sigøjnere og andre randgrupper, for at have forårsaget forgiftningen, hvilket medførte forfølgelser; især under pestepidemien 'den sorte død' (1348-50) blev jøderne i store dele af 📌Europa udsat for grusomme forfølgelser.
I trykt udgave: Bind 26 side 297 linje 1
◄ Slægten : menneskeheden.
I trykt udgave: Bind 26 side 297 linje 6
◄ fra Slægt til Slægt : fra generation til generation.
I trykt udgave: Bind 26 side 297 linje 16
◄ raaber vee over : fordømmer.
I trykt udgave: Bind 26 side 297m linje 1
◄ Veiskjellet: skel langs en vej el. skel, som en vej danner.
I trykt udgave: Bind 26 side 297 linje 2
◄ Veimærkerne : (kende)tegn, hvormed en vej angives el. afmærkes.
I trykt udgave: Bind 26 side 297m linje 3
◄ Guds Majestæt : Udtrykket forekommer i ►Luk 9,43 (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 297 linje 26
◄ Alle Lidelser, Anfægtelser ... forklarer Luther ... kommer fra Djævelen : se fx kap. IX »Von dem Teufel und seinen Wercken« i D. Martin Luthers Tisch-Reden und andere erbauliche Gespräche ( 296,16) bd. 1, s. 272-316. Se især følgende passage i afsnittet »Der satan ist ein kluger geist, durch lange erfahrung und übung«, hvor 👤Luther siger, s. 274: »Denn dencket nur, wenn gleich der teufel im anfang der welt wäre eine schlechte creatur gewest, doch ist er sehr listig und weise worden, durch so lange übung, daß er angefochten und mit aller macht ohn aufhören geplaget hat 👤Adam, Mathusalem, Enoch, 👤Noa, 👤Abraham, 👤David, 👤Salomon, die propheten und apostel, ja den HErrn CHristum und alle gläubigen.« Og afsnittet »Auf zweyerley weise fichtet der teufel die gottseligen und frommen an«, s. 283f.: »Der teufel fichtet die gottseligen und frommen christen auf zweyerley weise an: Entweder, er stürmet mit gewalt zu ihnen ein, ob er sie möchte darnieder werfen und gewinnen; oder wenn er das nicht kan, so hält er mit der anfechtung immerdar an, läst nicht nach, daß er sie also müde und schachtmatt mache, wie Cyprianus von etlichen märtyrern schreibet, daß sie gern wären gestorben, aber man wolte sie nicht umbringen und tödten.« Og videre følgende passage i afsnittet »Der teufel fichtet alle artickel des glaubens an, in der gläubigen hertzen«, s. 284: »Der satan kans nicht lassen, er muß alle artickel des glaubens in unserm hertzen anfechten, ehe wir aus diesem leben abscheiden, so bitter feind ist er dem glauben, welchen er wohl weis, daß er die kraft und überwindung ist, damit wir die welt überwinden«. Desuden afsnittet »Der teufel plaget auch wol die rechten christen mit zauberey, seltzamen, schweren und traurigen gedancken und meinungen«, s. 284f. Og afsnittet »Der teufel plaget uns mit unsern sünden«, s. 286: »Ists nicht ein verkehrt und verdrieslich ding, daß der leidige teufel, der ärgste feind GOttes, die menschliche natur zu fall hat bracht, und der sünden, des todes und alles jammers und unglücks ein stifter und ursacher ist, uns arme menschen auf mancherley weise so jämmerlich plaget, schrecket und anklaget, und unser sünde halben sich unterstehet uns zu verdammen? Was gehets den bösewicht an, daß wir gesündiget haben? Haben wir ihm doch kein leid gethan, viel weniger wider ihn gesündiget, weil er uns kein gesetz gegeben hat; sondern wider GOTT haben wir leider gesündiget, und seine gebot übertreten, darum gestehen wir dem ertz-schalck nichts, sondern es heist: An dir, HErr, allein haben wir gesündiget etc.« Samt afsnittene »Wozu es nütz und gut, daß der teufel die christen anficht«, s. 290f.; »Der teufel ist ein ursach und stifter des todes, aller seuchen, kranckheiten und unglück«, s. 291-294; og »Vom teufel kömmt alle traurigkeit und schwermuth im menschen«, s. 295. Se endelig følgende passage i afsnittet »Der satan fleucht die musica und kan frölichkeit nicht leiden«, s. 297: »Der teufel kans nicht lassen, er muß uns anfechten, und er hat einen grossen vortheil darzu, ja eine starcke pastey und bollwerck wider uns, nemlich unser fleisch und blut, das ihm bald beyfället, wenn dasselbe thät, so wolten wir ihm wol einen zorn entsitzen. Aber was schadets uns, daß er uns gleich plaget und martert? Der HErr Christus spricht: Meine kraft soll in eurer schwachheit starck seyn.« Se desuden artiklen »Teufel« i Geist aus Luther's Schriften oder Concordanz ( 296,16) bd. 4, s. 381-397, hvor Luther fx skriver om 👤Djævelen, »daß er unter uns schieße mit Pestilenz, Franzosen, mit Krieg, mit Feuer, mit Hagel, mit Ungewitter«, s. 396.
I trykt udgave: Bind 26 side 297 linje 29
◄ Slaraffenleben : et liv i lediggang og vellevned.
I trykt udgave: Bind 26 side 297 linje 32
◄ lige over for : i forhold til.
I trykt udgave: Bind 26 side 298 linje 6
◄ summa summarum : lat., summernes sum; det endelige resultat.
I trykt udgave: Bind 26 side 298 linje 9
◄ regner (...) paa : regner, kalkulerer med.
I trykt udgave: Bind 26 side 298 linje 13
◄ Boghøkeren: person, der handler med brugte bøger, antikvarboghandler.
I trykt udgave: Bind 26 side 298 linje 19
◄ Vespasian ... man maa ikke lugte til penge : fri gengivelse af en anekdote om den rom. kejser 👤Titus Flavius Vespasianus (kejser 69-79 e.Kr.), som findes i 👤Svetons biografi over Vespasian, kap. 23, i De vita Caesarum (8. bog). Her hedder det: »Da hans Søn 👤Titus lastede ham, at han havde fundet paa at lægge Skat ogsaa paa Urinen [nemlig på nødtørftsanstalterne], holdt han ham nogle Penge for Næsen, som vare indkomne af det første Qvartal, og spurgte: 'om Lugten var ham imod'? Da han sagde nei, svarer han: 'men det er af Urinen'«, Caji Svetonii Tranqvilli Tolv første Romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse, overs. af 👤J. Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1802-03, ktl. 1281; bd. 2, s. 213.
I trykt udgave: Bind 26 side 298 linje 28
◄ Χsti Svar til Dem, der vilde være Disciple : sigter dels til ►Matt 8,19-22, hvor det fortælles: »Og der gik en Skriftklog frem, og sagde til ham: Mester! jeg vil følge dig, hvor du gaaer hen. Og 👤Jesus sagde til ham: Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskens Søn haver ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved. Men en Anden af hans Disciple sagde til ham: Herre! tilsted mig, at jeg først maa gaae hen og begrave min Fader. Men Jesus sagde til ham: følg mig, og lad de Døde begrave deres Døde« (NT-1819). Dels til ►Luk 14,26 ( 291,24); og ►Luk 14,27, hvor Jesus siger: »Og hvo [den] som ikke bærer sit Kors, og kommer efter mig, kan ikke være min Discipel«, samt ►Luk 14,33 ( 254,9).
I trykt udgave: Bind 26 side 298 linje 34
◄ Klædt i en ringe Tjeners Skikkelse : hentyder til v. 7 i Kristushymnen i ►Fil 2,6-11, hvor 👤Paulus skriver om 👤Jesus Kristus: »han forringede sig selv, i det han tog en Tieners Skikkelse paa, og blev Mennesker liig« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 298 linje 36
◄ uden at have det hvortil han kan helde sit Hoved : hentyder til ►Matt 8,20 ( 298,34).
I trykt udgave: Bind 26 side 298 linje 37
◄ Som han lige overfor Pilatus (...) siger: jeg er dog en Konge : henviser til v. 37 i beretningen i ►Joh 18,33-38 om Pilatus' forhør af 👤Jesus: »Da sagde Pilatus til ham: er du ikke dog en Konge? Jesus svarede: du siger det, at jeg er en Konge. Jeg er dertil fød, og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst« (NT-1819). – Pilatus: 👤Pontius Pilatus, rom. præfekt i 📌Judæa og 📌Samaria (26-36 e.Kr.); i ►Joh 18,28 kaldes han statholder (NT-1992), mens han i ►Matt 27 med urette benævnes landshøvding (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 299 linje 2
◄ det om Djævelen ... som medspillende Magt : 297,29.
I trykt udgave: Bind 26 side 299 linje 9
◄ vedblive (...) det Lutherske : blive ved, holde fast ved det lutherske.
I trykt udgave: Bind 26 side 299 linje 20
◄ der lader sig lønne for : I købstæderne havde borgerne pligt til at yde præsten et pålignet beløb, kaldt 'præstepenge', mens bønderne i landsognene tilsvarende skulle betale præsten en vis procentdel af deres animalske produkter og især af deres korn, kaldt 'tiende'. Størrelsen af denne betaling blev fastsat af Kirke- og Undervisningsministeriet. På kirkens højtidsdage kunne menighedens medlemmer betale deres præst en frivillig pengegave, kaldt 'offer'. Dertil kom i købstæderne en huslejegodtgørelse, mens præsterne på landet havde indtægter fra de dem tillagte jorder og gårde. Alt taget i betragtning havde de københavnske præster en større indtjening end præsterne i provinsen; men generelt set varierede indtægterne meget fra embede til embede, ligesom de jorder, der hørte til præstegårdene, varierede i omfang og bonitet fra sogn til sogn. En komplet oversigt findes i 👤Bloch Suhr Kaldslexicon, omfattende en Beskrivelse over alle danske geistlige Embeder i alphabetisk Orden, 📌Kbh. 1851, ktl. 379. I en vis udstrækning modtog præsten endvidere 'accidenser', dvs. vederlag for at forrette kirkelige handlinger som brudevielse, barnedåb, konfirmation og begravelse.
I trykt udgave: Bind 26 side 299 linje 23
◄ Det med at den Χstne maa lide kommer ikke fra Djævelen : Om den modsatte opfattelse, 297,29.
I trykt udgave: Bind 26 side 299 linje 27
◄ Gud er Kjerlighed : allusion dels til ►1 Joh 4,8, dels til ►1 Joh 4,16 ( 267,12).
I trykt udgave: Bind 26 side 299 linje 36
◄ fra ham kommer alt Godt : formentlig allusion til ►Jak 1,17: »Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse [brat, gennemgribende forandring]« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 299 linje 36
◄ det Onde, alle Plager o: s: v: er fra Djævelen : 297,29.
I trykt udgave: Bind 26 side 299 linje 37
◄ ligesom man jo hjælper et Barn ... ved Talen om en slem Mand : sml. journaloptegnelsen NB7:35, fra sept. 1848, hvor SK skriver: »👤Luthers Fremgangsmaade er ligesom naar man i Forhold til et Barn lærer det at henføre alt det Gode til Gud – det Onde kommer fra onde Msk, en slem Mand o: s: v:. Det er udialektisk.« SKS 21, 93,32-34.
I trykt udgave: Bind 26 side 300 linje 7
◄ være kjendeligt: tydeligt, synligt.
I trykt udgave: Bind 26 side 300 linje 28
◄ Gud er Aand : allusion til beretningen i ►Joh 4,7-26 om 👤Jesu samtale med den samaritanske kvinde ved brønden, hvor han siger til hende: »den Time kommer, ja er nu, da de sande Tilbedere skulle [skal] tilbede i Aand og Sandhed; thi og [også] Faderen søger Saadanne, som ham saaledes tilbede. Gud er Aand; og de som ham tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed«, v. 23-24 (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 300 linje 31
◄ examinando : lat., ved at eksaminere.
I trykt udgave: Bind 26 side 300 linje 31
◄ er eensmærket : har samme kendetegn.
I trykt udgave: Bind 26 side 300 linje 34
◄ »den barnlige Χstd« : sml. journaloptegnelsen NB8:85, fra dec. 1848, hvor SK skriver: »Derom er da ingen Tvivl, at Joh. Climacus har Ret i Alt hvad han siger om den Sentimentalitet med den saa kaldte barnlige Χstd. Julefesten er egl. et Kjætterie, ɔ: saaledes som den nu holdes. Den hænger sammen med hele det uhyre Sandsebedrag af en bestaaende Χsthed.« SKS 21, 181,11-15. Om 👤Johannes Climacus' opfattelse se kap. 5 »Slutning« i anden dels andet afsnit af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 533-559; 536-547, hvor Johannes Climacus bl.a. skriver, s. 541: »Den barnlige Christendom, der hos det lille Barn er elskelig, er hos den Ældre den barnagtige Orthodoxie, der, lyksaliggjort i det Phantastiske, har faaet Christi Navn anbragt med deri. En saadan Orthodoxie forvirrer Alt.« Og når han videre, s. 543, skriver om, at man hører »en Orthodox idelig tale om Barnetroen og Børnelærdommen og Qvindehjertet o: s: v.«, har han formentlig 👤N.F.S. Grundtvig i tankerne.
I trykt udgave: Bind 26 side 297m linje 7
◄ tylde : tylle.
I trykt udgave: Bind 26 side 297m linje 10
◄ forskylde : forvolde.
I trykt udgave: Bind 26 side 298m linje 2
◄ tosser hen : lever på en tankeløs, fjollet måde.
I trykt udgave: Bind 26 side 298m linje 3
◄ ret : virkelig, for alvor.
I trykt udgave: Bind 26 side 298m linje 5
◄ Naar jeg siger ... at Lidelsen kommer fra selve Guds-Forholdet : se foregående optegnelse. – den Forklaring at det at lide ... kommer fra Djævelen: 297,29.
I trykt udgave: Bind 26 side 301 linje 7
◄ Tilsætning : tilføjelse.
I trykt udgave: Bind 26 side 301 linje 10
◄ I de ældre ... Opbyggelsesskrifter ... anfægtende Tanker ... gloende Pile og tilskrives Djævelen : hentyder formentlig til den ty. lutherske teolog og præst 👤Johann Arndts meget udbredte opbyggelsesskrift Vier Bücher vom wahren Christenthum (o. 1605-10), 2. bog, kap. 54 »Trøstegrunde for dem, som føle sig anfægtede af onde, foruroligende og ængstende Tanker«, i Fire Bøger om den sande Christendom. Paa ny oversatte efter den ved Sintenis foranstaltede tydske Udgave, 📌Kristiania [📌Oslo] 1829, ktl. 277 (forkortet Fire Bøger om den sande Christendom), s. 401-405, hvor det indledningsvis hedder: »Baade Skrift og Erfaring vidne for os, at han, der er en Fiende af alt Godt paa Jorden, endnu altid, som Menneskenes afsagte [svorne] Modstander, søger at hindre deres Tro, forlede dem til Utroskab i deres Kald, og forstyrre deres andægtige Bønner. – Saa [således] hedder det blandt andet i Skriften: 'Værer ædrue og vaager; thi Eders Modstander 👤Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge' [►1 Pet 5,8]; og: 'Vee dem, som beboe Jorden og Havet; thi Djævelen er nedsteget til Eder! Han haver stor Vrede, fordi han veed, at han kun haver liden Tid' [►Åb 12,12]. Hjobs [👤Jobs] Historie og fremfor alt Christi egen Fristelse [ 302,15], foruden saa mange Exempler af den daglige Erfaring, stadfæste denne Sandhed.« Og videre s. 402: »Anfægtelserne bestaae i alleslags onde, bespottelige, foruroligende og ængstende Tanker, der ofte reise sig ubevidst og pludseligt i vort Bryst, og som vi aldrig ganske kunne [kan] sikkre os for; hvorfor Apostelen træffende kalder dem: 'Den Ondes gloende Pile' [►Ef 6,16]. Disse ængste Menneskehjertet ligesaa heftigt, som den fiendtlige Ild en beleiret Stad, og ere ligesaa smertende og ængstende for Sindet, som de forgiftede Pile, hvis Saar volde ulidelig Pine og Uro.« Skønt disse anfægtelser tilskrives Djævelen, sker de ikke uden Guds tilladelse, s. 402, og hedder det, s. 403: »Christus boer formedelst Troen i hver sand Christens Hjerte; og denne høie Gjæst boer lige fuldt hos dig, fordi du haardelig anfægtes af Djævelen.«
I trykt udgave: Bind 26 side 301 linje 13
◄ at afdøe : 254,10.
I trykt udgave: Bind 26 side 301 linje 20
◄ at jo denne: denne ikke.
I trykt udgave: Bind 26 side 301 linje 23
◄ purificeret : renset, lutret.
I trykt udgave: Bind 26 side 301 linje 26
◄ et Residuum : en rest, noget tilbageblevent.
I trykt udgave: Bind 26 side 301 linje 28
◄ som de gamle Opbyggelsesskrifter rigtigt lære ... saa langtfra at det tilregnes ... tilgavns har grebet Sagen an : se 2. bog, kap. 54, i 👤Johann Arndt Fire Bøger om den sande Christendom ( 301,13), s. 403f.: »Naar du bliver urolig og ængstelig over de onde Tanker, som maaskee kunne [kan] fødes hos dig imod din Villie: saa vidner det om en kæmpende Tro. Uvilkaarlige onde Tanker, som Mennesket strax viser sin Afsky for, vil Gud ikke tilregne ham; det er kun den onde Villie, som besmitter Menneskets Sjel. Havde 👤Adam ikke frivilligt fulgt den Ondes Indskydelser, skulde han være blevet fri for Synd; men han fulgte dem, og det var hans Synd. Hvad Mennesket maa lide mod sin Villie, er altsaa ikke Synd. Den beleirede Stad maa vel finde sig i, at Fienden, som ligger udenfor kaster Ild inden [for] dens Volde; men paa den anden Side bør Borgerne saa meget som muligt vogte paa Ilden og dæmpe den strax. Saa kunne [således kan] vi vel heller ikke afholde alle onde Anfægtelser fra vor Sjel; men vi skulle [skal] gjøre dem Modstand efter Evne, og naar vi det gjøre, da skulle de tilsidst forstumme i vort Indre, og saaledes ingen Skade volde.« – tilgavns: grundigt, for alvor.
I trykt udgave: Bind 26 side 301 linje 32
◄ jeg paa flere Steder ... mod den Opfattelse, der overalt anbringer Djævelen : sigter især til journaloptegnelserne NB33:53 og NB33:54, i SKS 26, 297-301 og 301f., men se også journaloptegnelserne AA:14, dateret den 19. okt. 1835, i SKS 17, 32-34; NB7:35, fra sept. 1848, og NB9:22, fra jan. 1849, i SKS 21, 93,35f., og 210,3-12; NB25:63, formentlig fra feb. el. marts 1852, i SKS 24, 479,20-27; samt NB27:39, formentlig fra okt. 1852, og NB28:57, fra marts 1854, i SKS 25, 153,6-30, og 265f.
I trykt udgave: Bind 26 side 302 linje 11
◄ Χstus blev fristet af Djævelen : henviser til beretningen i ►Matt 4,1-11 om, hvorledes 👤Jesus i ørkenen blev fristet af 👤Djævelen og modstod fristelserne.
I trykt udgave: Bind 26 side 302 linje 15
◄ Guds Majestæt : Udtrykket forekommer i ►Luk 9,43 (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 302 linje 23
◄ skal ikke tages en Tøddel fra Fordringen : allusion til ►Matt 5,18, hvor 👤Jesus siger: »Thi sandelig siger jeg Eder: indtil Himmelen og Jorden forgaae, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaae af Loven, indtil det skeer altsammen« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 26 side 302 linje 29
◄ Skakker-Jøde : egl. sjakkerjøde, nedsættende betegnelse for en jøde, der lever af at handle (sjakre).
I trykt udgave: Bind 26 side 303 linje 8
◄ Deresses : Deres; formentlig gengivelse af jødisk dansk, se Ordbog over Gadesproget og saakaldt daglig Tale, 2. udg., 📌Kbh. 1908 [1866], s. 75.
I trykt udgave: Bind 26 side 303 linje 11
◄ er i Vinden : talesprogligt udtryk med betydningen: er i en ubehagelig situation, i knibe pga. travlhed, meget at bestille.
I trykt udgave: Bind 26 side 303 linje 15
◄ den der har en Hensigt maa ogsaa ville Midlet : hentyder formentlig til den ty. filosof 👤Immanuel Kants morallære. If. denne lære er det gode et formål i sig selv, hvorfor moral er knyttet til det 'kategoriske imperativ', der påbyder en at handle absolut i overensstemmelse med dette mål. Heroverfor står det 'hypotetiske imperativ', der påbyder en at handle efter et bestemt middel for at opnå et bestemt mål el. hensigt. Det kategoriske imperativ udtrykker den ubetingede, øverste morallov og må følges af pligt el. ren agtelse; det hypotetiske imperativ derimod har ingen moralsk værdi. Derfor er det at handle i overensstemmelse med målet højere og vigtigere end at handle efter midlet.
I trykt udgave: Bind 26 side 303 linje 20
◄ ergo : lat., altså. I en syllogisme, dvs. en logisk følgeslutning, betegner ordet overgangen fra de to præmisser til den deraf dragne konklusion.
I trykt udgave: Bind 26 side 303 linje 25
◄ siger jeg saa gjentaget Gud er idel Subjektivitet : se fx journaloptegnelserne NB32:134, NB33:22 og NB33:23, i SKS 26, 227-230, 263f. og 265.
I trykt udgave: Bind 26 side 303 linje 26
◄ summa summarum : lat., summernes sum; det endelige resultat.
I trykt udgave: Bind 26 side 304 linje 4
◄ Naar saa er: det forholder sig således.
I trykt udgave: Bind 26 side 304 linje 20
◄ som (...) er Kjerlighed : allusion dels til ►1 Joh 4,8, dels til ►1 Joh 4,16 ( 267,12).
I trykt udgave: Bind 26 side 304 linje 22
◄ er Kjerligheden ... som jeg oftere har sagt, lidende i Kjerlighed med den Elskede : se fx journaloptegnelserne NB31:82, NB31:83 og NB31:86; NB32:67 og NB32:93; samt NB33:43, i SKS 26, 60,24-29, 61 og 63; 166f. og 182,16-21; samt 284,27-37.
I trykt udgave: Bind 26 side 304 linje 22
◄ uskatteerlige : uvurderlige.
I trykt udgave: Bind 26 side 304 linje 33
◄ skeer Uret: lider.
I trykt udgave: Bind 26 side 304 linje 34
◄ summa summarum : lat., summernes sum; det endelige resultat.
I trykt udgave: Bind 26 side 305 linje 3
◄ bestaaer saa: således.
I trykt udgave: Bind 26 side 305 linje 14
◄ disse Millioner ... som sagt ... henvende os til Himelens Majestæt : se foregående optegnelse.
I trykt udgave: Bind 26 side 305 linje 14
◄ summa summarum : lat., summernes sum; det endelige resultat.
I trykt udgave: Bind 26 side 305 linje 20
◄ phænomenalt : i det ydre, udadtil.
I trykt udgave: Bind 26 side 305 linje 22
◄ Urtekræmeren : urtekræmmeren; erhversdrivende, der handler med urtekram, dvs. krydderier, sukker, te, kaffe o.l. samt tørrede frugter og andre (især) spiselige varer.
I trykt udgave: Bind 26 side 305 linje 28
◄ ved Siden : ved siden af.
I trykt udgave: Bind 26 side 305 linje 29
◄ 4 ß : 4 skilling; fast udtryk for et meget lille beløb; ß er gængs forkortelse for skilling ( 247,3).
I trykt udgave: Bind 26 side 305 linje 29
◄ en europæisk Krig : hentyder til Krimkrigen (1853-56), mellem 📌Rusland på den ene side og 📌Tyrkiet med dets allierede, 📌England, 📌Frankrig og Sardinien, på den anden.
I trykt udgave: Bind 26 side 305 linje 35
◄ de 5 Verdensdele : I samtiden regnede man med følgende fem verdensdele: 📌Afrika, 📌Amerika, 📌Asien, 📌Australien og 📌Europa.
I trykt udgave: Bind 26 side 305 linje 36
◄ Essents : essens, egl. den væsentlige, virksomme bestanddel, især af en droge, alkoholisk udtræk af droger.
I trykt udgave: Bind 26 side 306 linje 6
◄ Hjertekjender : Om Gud, som kender hjerterne, se ►Luk 16,15; ►ApG 1,24 og 15,8.
I trykt udgave: Bind 26 side 306 linje 13
◄ Elektriseermaskine : maskine el. apparat, hvormed elektricitet frembringes ved gnidning af puder mod en glaskugle, glasskive o.l.; blev opfundet i det 17. årh., men fik først sin egl. form i midten af det 18. årh. Se fx Allgemeine deutsche Real-Encyklopädie ( 257,31) bd. 3, 1833, s. 523f.
I trykt udgave: Bind 26 side 306 linje 17
◄ Sandt : sandt nok (med betydning af en indrømmelse).
I trykt udgave: Bind 26 side 306 linje 32
◄ Gud-Mskets: Gud-Mennesket, dvs. Kristus, der som det menneske, i hvem Gud åbenbarede sig, forener den guddommelige og den menneskelige natur i sig. Sml. kap. 4, § 3, i Balles Lærebog ( 262,23), s. 37f.: »Guds Søn, Jesus Christus, er som Menneske kommet til Verden ved Fødsel af Jomfrue Maria. Han foreenede sin guddommelige Natur med den menneskelige, som blev dannet i Moders Liv paa en for os ubegribelig Maade ved den Hellig Aands Kraft, saa at han er Gud og Menneske tillige, og virker stedse med begge sine Naturer.«
I trykt udgave: Bind 26 side 306 linje 35
◄ at være forladt af Gud : allusion til 👤Jesu sidste korsord if. ►Matt 27,46: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Om den tanke, at også den kristne (som efterfølger, som martyr) kommer til at føle sig forladt af Gud, se fx journaloptegnelserne NB24:48, fra maj 1851, i SKS 24, 346f.; NB30:101, formentlig fra aug. 1854, i SKS 25, 468f.; og NB31:108, i SKS 26, 81.
I trykt udgave: Bind 26 side 306 linje 37
◄ i Kjerlighed lider med : 304,22.
I trykt udgave: Bind 26 side 306 linje 38
◄ længst : for længst.
I trykt udgave: Bind 26 side 306 linje 40
◄ gjort Tilstaaelsen : sml. »Udgiverens Forord« til nr. I i Indøvelse i Christendom (1850), hvor SK skriver: »Dog siges, fremstilles, høres bør jo Fordringen; der bør, christeligt, ikke slaaes af paa Fordringen, ei heller den forties – istedetfor at gjøre Indrømmelse og Tilstaaelse sig selv betræffende [angående].« SKS 12, 15,4-6. Dette forord henvises der til både i nr. II og nr. III, i SKS 12, 85 og 153.
I trykt udgave: Bind 26 side 306 linje 40
◄ gavtyveagtigt : bedragerisk med bibetydning af det lumske, snedige.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 1
◄ ladt som Ingenting : sml. journaloptegnelsen NB31:138, hvor SK skriver: »Uredeligheden vil klogt (og at det i en vis Forstand er klogt indrømmer jeg) være af den Mening: at det Sikkreste er, at lade som Ingenting. Nu ja, det er den sikkreste Vei til, efter maaskee at have haft det godt i denne Verden, at blive evigt casseret.« SKS 26, 101,21-25.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 1
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 1
◄ trodset paa : påberåbt sig, fremhævet.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 2
◄ en Discipel ... (hvilke Ord da bruges af Χstus selv ... eenstydigt) : 298,34. – eenstydigt: entydigt.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 5
◄ har sat Uredelighed mellem Gud og sig : 307,1.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 10
◄ At følge efter: efterfølge Kristus.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 15
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 18
◄ Lucrets, i det ofte nok citerede Sted ... see en Anden i de Lidelser ... man selv er fri : se fx følgende passage i § 58 i fjerde bog »Der Welt als Wille zweite Betrachtung: Bei erreichter Selbsterkenntniß Bejahung und Verneinung des Willens zum Leben« i 👤Arthur Schopenhauer Die Welt als Wille und Vorstellung bd. 1-2, 2. forbedrede og forøgede udg., 📌Leipzig 1844 [1819], ktl. 773-773a; bd. 1, s. 361: »Auch ist nicht zu leugnen, daß in dieser Hinsicht und auf diesem Standpunkt des Egoismus, der die Form des Lebenwollens ist, der Anblick oder die Schilderung fremder Leiden uns auf eben jenem Wege Befriedigung und Genuß giebt, wie es Lukretius schön und offenherzig ausspricht, im Anfang des zweiten Buches: / Suave, mari magno, turbantibus aequora ventis, / E terra magnum alterius spectare laborem: / Non, quia vexari quemquam est jucunda voluptas; / Sed, quibus ipse malis careas, quia cernere suave est.« I 👤Lukrets Om verdens natur, overs. af Ellen A. og 👤Erik H. Madsen, 📌Frederiksberg 1998, lyder passagen således, s. 57: »Lifligt, når vindene rejser storhavets bølger til oprør, / inde fra land at betragte en andens trængsler derude; / ikke at andres lidelser er os en kilde til glæde, / men at få indblik i kvaler, man selv er foruden, er lifligt.« Citatet er fra 2. bog, v. 1-4, i De rerum natura (lat., Om tingenes natur) af den rom., epikuræiske digter 👤Titus Lucretius Carus (o. 95 - o. 55 f.Kr.). I journaloptegnelsen NB25:41, fra begyndelsen af 1852, i SKS 24, 462, bringer SK det samme citat, med få ortografiske afvigelser, og oplyser, at det er citeret efter Chr. Meiners Geschichte der ältern und neuern Ethik oder Lebenswissenschaft bd. 1-2, 📌Göttingen 1800-01, ktl. 675-676; bd. 2, s. 300f.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 18
◄ siger det er saligt ... at henvende sig til Gud ... klogest ikke at indlade sig paa den Salighed : se journaloptegnelserne NB33:56 og NB33:57, i SKS 26, 304f. og 305-307.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 28
◄ uskatterlig : uvurderlig.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 32
◄ indynde Χstd. : gøre kristendommen yndet, skaffe kristendommen bifald.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 34
◄ item : fremdeles, desuden.
I trykt udgave: Bind 26 side 307 linje 34
◄ være Gud velbehageligt : være Gud til behag, i overensstemmelse med Guds vilje el. ønske.
I trykt udgave: Bind 26 side 309 linje 1
◄ regner (...) paa : regner, kalkulerer med.
I trykt udgave: Bind 26 side 309 linje 7
◄ længst : for længst.
I trykt udgave: Bind 26 side 309 linje 16
◄ udvisende : visende, udtrykkende.
I trykt udgave: Bind 26 side 309 linje 17
◄ engang efter Døden skulle befolke Stjernerne : se fx 👤J.L. Heibergs artikel »Det astronomiske Aar« i hans årbog Urania, 📌Kbh. 1844, ktl. U 57, s. 77-160, hvor han s. 129-153 diskuterer, om der findes »Stjernebeboere«, dvs. menneskeligt liv på andre kloder, og skriver, s. 130: »At Meningen om Verdensklodernes Beboelse er i vore Tider i den Grad gaaet ind i den almindelige Forestilling, at den næsten er bleven en Troes-Artikel, er vel ikke i sig selv noget Argument, især naar man tillige betragter de mange Drømmerier, som sættes i Forbindelse dermed, f. Ex. at Mennesket efter Døden skulde faae et andet Legeme paa en anden Klode«. Se også 👤H.L. Martensens artikel »Kirke-Aaret« i samme årbog, s. 161-188, hvor han skriver, s. 176: »I Protestantismen har en ny Astrologie udviklet sig paa Basis af det copernicanske System. (...) Til denne moderne Astrologie hører da Læren om Beboerne paa de hiinsidige Kloder og om disses nærmere Samqvem med Guddommen; herhen hører den Forbindelse, hvori man har bragt disse Kloder med Udødelighedslæren«. Og videre, s. 178: »Maaskee de Stjerner, hvis Lys i stille, klare Nætter udøve en saa tiltrækkende, og vi kunne [kan] sige forædlende Indflydelse paa vor Sjæl, ere bestemte til at være vort tilkommende bedre Hjem! Maaskee vi i disse Lysegne engang skulle [skal] deelagtiggjøres i en høiere Anskuelse af Skabelsens Under! Maaskee – thi hvorfor skulde det ei være tænkeligt – maaskee vi om Stjernerne tør udtyde Aabenbaringens Ord, naar Frelseren siger: I min Faders Huus ere mange Boliger! [►Joh 14,2].« I sin Den christelige Dogmatik, Kbh. 1849, ktl. 653, tager Martensen afstand fra en sådan hypotese, se § 276, hvor han i anmærkningen skriver, s. 548: »Spørger man, hvor de Hensovede befinde sig efter Døden, da er vistnok [helt sikkert] Intet mere feilagtigt end at mene, at de ere skilte fra os ved en udvortes Uendelighed, befinde sig paa en anden Klode o. s. v.« – skulle: skal.
I trykt udgave: Bind 26 side 309 linje 24
◄ gjøre Tjeneste som Engle : spiller på ►Matt 22,30, hvor 👤Jesus siger: »I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som engle i himlen.«
I trykt udgave: Bind 26 side 309 linje 25
◄ Mskene ville: vil.
I trykt udgave: Bind 26 side 309 linje 33
◄ trompetende og basunende : blæsende i trompet og basun; højrøstet agiterende og stærkt rosende.
I trykt udgave: Bind 26 side 309 linje 38
◄ fra Galleriet at være Tilskuer til det kongelige Tafel : hentyder til de kgl. tafler i 1700-tallet; under de da. konger 👤Frederik V (konge 1746-66) og 👤Christian VII (konge 1766-1808) kunne folket efter ansøgning få tilladelse til fra galleriet at overvære et offentligt taffel.
I trykt udgave: Bind 26 side 310 linje 25
◄ Var jeg en Hedning ... en ironisk Guddom (...) have sin Morskab : formentlig allusion til forestillingen om de olympiske guders latter, se 👤Homers Iliade, 1. sang, v. 599, og Odyssé, 8. sang, v. 326, hvor det enslydende hedder: »Men fra de salige Guder der skingred umaadelig Latter«, Homers Iliade, overs. af 👤Chr. Wilster, 1. del, 📌Kbh. 1836, s. 17, og Homers Odyssee, overs. af Chr. Wilster, 1. del, Kbh. 1837, s. 108.
I trykt udgave: Bind 26 side 310 linje 27
◄ Ved Sproget udmærker Msket sig for Dyret : se fx kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 1, § 4, i Balles Lærebog ( 262,23), s. 18: »Iblandt de synlige Guds Skabninger paa Jorden, er Mennesket den ypperste, begavet med en fornuftig Siæl i et Legeme, som passer til samme, og af Gud beskikket, til at herske over andre Dyr.« I en anmærkning hertil hedder det, s. 18: »Menneskene have det store Fortrin for Dyrene, at de kunne [kan] tænke, tale og handle efter fornuftigt Overlæg og Valg; men desto omhyggeligere bør vi da ogsaa vogte os for at misbruge dette Fortrin, imod Guds Villie, til Skade for os selv og andre.« Der kan også være tænkt på den aristoteliske opfattelse, at mennesket i forhold til andre levende væsner udmærker sig ved lógos (tale el. fornuft), som findes udtrykt i 1. bog, kap. 2, 1253a 10, af Politica (Statslæren; jf. ktl. 1088-1089); en opfattelse, der også kommer til udtryk i § 9 i 👤F.C. Sibbern Menneskets aandelige Natur og Væsen. Et Udkast til en Psychologie, 1.-2. del, 📌Kbh. 1819; 1. del, hvor det hedder: »Paa et ganske andet og højere Trin i Væsenernes Række, end alle øvrige Dyr, staaer Mennesket«, s. 50, og videre i anmærkning 2: »Sproget er det første og et af de meest i Øjne faldende Særkjender paa Mennesket, og dets hele højere Natur yttrer sig allerede her«, s. 52.
I trykt udgave: Bind 26 side 310 linje 30