◄ »Studenstrup« ... Ret, at Raad- og Domhuset er en meget anseelig Bygning ... var 10rd meget for dyrt : hentyder til 3. akt, 6. scene, i 👤Ludvig Holbergs komedie Den Ellefte Junii (1724). Skyldenborg har en gæld på 1.000 rigsdaler hos den rige jyske forpagter 👤Studenstrup, der forfalder til betaling den 11. juni, men da han ingen penge har, udtænker hans tjener 👤Henrich en listig løsning på problemet. Den unge 👤Niels Studenstrup, søn af forpagteren, ankommer – for første gang – til 📌København for at opkræve gælden. Henrich modtager ham og lader, som om han er hans fætter, der studerer i København. Henrich overtaler Studenstrup til at overføre Skyldenborgs gæld til Lars Andersen, en opdigtet rig københavner, der ejer en del gårde i byen, mod at få renter for gælden og prioritet i en af gårdene. Desuden har Henrich fået en kammerat af Skyldenborg til at udgive sig for at være Lars Andersen og udvalgt Rådhuset til at være den gård, Studenstrup skal have prioritet i. I 3. akt, 6. scene, spørger Henrich, hvad Studenstrup synes om »Lars Andersens store Gaard paa Torvet«. Studenstrup svarer: »Det var et skiønt Huus nok, Fetter, men det var saa underlig bygget.« Hertil siger Henrich: »Det Huus kand jeg forsikkre Monfrere ikke blev solgt under 20000 Rixdaler, han har selv ladet det bygge, men jeg tør sige ikke med 30000 Rixdaler.« Det undrer Studenstrup, at nogen vil sætte så mange penge i en bygning. Hertil siger Henrich: »Ach! hvad meener I Lars Andersen agter 30000 Rixdaler, ikke meere end Monfrere 10 Rixdaler.« Pludselig dukker Lars Andersen op, i skikkelse af Skyldenborgs kammerat; og da han indrømmer, at Skyldenborg har penge til gode hos ham, fortæller Henrich ham, at Studenstrup ønsker at opsige sit tilgodehavende på 1.000 rigsdaler hos Skyldenborg for at overføre gælden til et sikrere sted. Det ender med, at der bliver indgået aftale om, at Skyldenborgs gæld til Studenstrup skal overføres til Lars Andersen, og at Studenstrup skal have prioritet i den »store Gaard paa Torvet«, dvs. Rådhuset. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 2. Bindene er uden årstal og sidetal. – Raad- og Domhuset: beliggende på 📌Nytorv i København (se kort 2, AB2). – »St.«: Studenstrup. – de kunne: kan. – 10rd: rigsdaler, da. møntfod siden 1713, ved forordning af 31. juli 1818 delt i rigsbankdaler (i samtiden ofte blot kaldt 'rigsdaler' og forkortet 'rd'), mark og skilling, i 1875 afløst af kroner (2 kroner for 1 rigsdaler). Der gik 16 skilling på en mark og 96 skilling, svarende til 6 mark, på 1 rigsbankdaler. I Hof- og Stadsretten havde en dommer 1.200-1.800 og en fuldmægtig 400-500 rigsdaler i årsløn. En håndværkersvend tjente 5 rigsdaler om ugen; et par sko kostede 3 rigsdaler og et pund rugbrød 2-4 skilling.
I trykt udgave: Bind 26 side 247 linje 3