Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

177 XI1A273 Om mig selv.

O, Qval at tænke tilbage paa, hvad jeg leed, da jeg i Ungdommens Dage maatte forstaae, Du er ueensartet med det at være ⓘ Msk –MskMenneske –] , først skrevet Msk, ak, tungsindigt som jeg forstod det, langt, langt under det at være Msk. Ja, mit halve Liv havde jeg givet om jeg kunde være blevet som de Andre, ja, det ⓘ helehele] SKS, heel Liv for blot et halvt Aar at være som andre.

Saa vaagnede der en Aandens Kraft i mig – og jeg begyndte at forstaae mig selv anderledes.

Da skete det at ►jeg blev en Gjenstand for de Dyre-Mskers bestialske Behandling, de Dyre-Msker, blandt 459hvilke jeg lever, og hvem jeg altid har elsket og elsker: det hjalp, de tvang mig til at forstaae mig selv ►tilgavns.

Og nu er det som sagde ►Sty178relsen mildt bebreidende til mig: ►Du lidet Troende, med Din Ungdoms Sukken og Sørgen – Din Ueensartethed var Din ►Udmærkethed, Dit Fortrin. Men det maatte smerteligt skjules for Dig, ellers var Du blevet hovmodig. Nu ⓘ er Duer Du] , < du mere modnet – og ⓘ desudendesuden] , først skrevet <t> er end tungere Lidelser nu Dit Daglige, saa kan Du vel taale at forstaae, hvad Mskene tvang Dig til at ⓘ forstaaeforstaae] , først skrevet forstaae, ved at forskyde Dig.