Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

XI1A270 Det Dæmoniske.

Den der har Gehør for det Dæmoniskes Replik, vil ofte have erfaret, at det med den forholder sig saaledes, at det Sande er tilstede i den, saasnart den vendes om.

En dæmonisk qvindelig eller mandlig Selvraadighed raaber: Eet kan jeg ikke taale, at Nogen hersker over mig. Forstaae det omvendt, og Du har Loven for hans Helbredelse, Det han behøver, det han ikke blot kan taale men just trænger til er En, der hersker over ham.

Dette ligger ►vistnok i, at det Dæmoniske selv veed, idetmindste i en Art ⓘ ►clairvoianceclairvoiance] , < clayrvoiance, hvilket Lægemidlet er; men som Dæmonisk elsker han sin Sygdom er bange 174 for Lægemidlet, og derfor raaber han paa at just det (Lægemidlet) er det eneste han ikke kan taale, det vilde være yderst fordærveligt for mig.