Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

172 XI1A269 Et Mistænkeligt.

Hvoraf kan det vel komme, at medens den hellige Skrift egl. intet bestemt Forbud indeholder mod ►Selvmord, medens betydelige Charakteer-Philosopher tillade ja anprise det, medens saavidt mig bekjendt ingen hedensk Religion forbyder det – hvoraf kan det saa komme, at ►i Handel og Vandel mellem Mskene indbyrdes tales der idelig og idelig om at Selvmord er Feighed.

Jeg forklarer mig atter dette af at det msklig[e] Sprog er et ►Tyvesprog, hvor det man siger betyder noget Andet. Derom er vel neppe nogen Tvivl, at det just er Feighed der afholder en stor Mængde 457Msker fra Selvmord; dette udtrykkes saa i Tyvesproget: det er feigt at aflive sig selv. Maaskee ligger det ogsaa i, at Msket griber efter en173hver Smule Opreisning – saa trøster han sig med, at han viser Mod ved at leve – thi at aflive sig selv er Feighed.