Indhold
- NB30:1 NB30. etiket på bindets forsid...
- NB30:2 Om min Opgave. Paa hvilken som...
- NB30:3 At gjøre Χstd.Christendommen l...
- NB30:4 Serpens, nisi serpentem comede...
- NB30:5 Et Gravvers over en tydsk Digt...
- NB30:6 Tilværelsens uendelige Rigdom....
- NB30:7 Christelig Taknemlighed mod Ch...
- NB30:8 Om mig selv. Det er dog virkel...
- NB30:9 Et skjønt Billede, af Schopenh...
- NB30:10 Stoikernes Selvmord. Derom sig...
- NB30:11 Græsk. DerDet har jo før Hegel...
- NB30:12 Schopenhauer og Χstd.Christend...
- NB30:13 »Windbeutel« Det er et udmærke...
- NB30:14 Christendom – Jødedom. Ikke of...
- NB30:15 I Fremtiden. Der vil vistnok f...
- NB30:16 Nu behøves der ikke mere Mirak...
- NB30:17 Miraklet. I det nye Testamente...
- NB30:18 At man i Christenhed underfund...
- NB30:19 Et betænkeligt Notabene. Hine ...
- NB30:20 Gavtyvestreger. Anstrengelse e...
- NB30:21 Anden Gang er minus (trækker f...
- NB30:22 Det at være Christen i det nye...
- NB30:23 DenDet hykkelske Falsknen. Lov...
- NB30:24 Vildgaasen. Et Billede. Enhver...
- NB30:25 Perler – og deres Anvendelse. ...
- NB30:26 Danmark. Tilbage til det Klost...
- NB30:27 At blive Christen. Verdens Fre...
- NB30:28 Sympathie. Bestandigt kommer j...
- NB30:29 Et i en egen Forstand lykkelig...
- NB30:30 At leve af at Christus blev ko...
- NB30:31 Det at lide. Det at lide er jo...
- NB30:32 Optimisme – Pessimissme. Naar ...
- NB30:33 Christendom. Der gives jo Rett...
- NB30:34 Falsknerier. Det Falsknerie is...
- NB30:35 Christendom. I den Grad er Chr...
- NB30:36 Trøst hos Andre. Den Christne ...
- NB30:37 Denne syndige Verden. Dette er...
- NB30:38 Ubetydelighed. Blot mskligmenn...
- NB30:39 Uendelig Stræben med endelig S...
- NB30:40 Det Hele med MskenesMenneskene...
- NB30:41 Stilistisk Hvor barnagtigt det...
- NB30:42 Et christeligt Notabene. Enhve...
- NB30:43 Hvorledes der skal tales om De...
- NB30:44 Ogsaa en Løgne-Brugløgne-Brug ...
- NB30:45 Nadveren. Man kunde opkaste de...
- NB30:46 Om mig selv. Jeg følte mig uly...
- NB30:47 Løgn og atter Løgn. I den Grad...
- NB30:48 Menneske-Tilværelses Collision...
- NB30:49 Qvinden – Manden. Qvinden er d...
- NB30:50 Saa bagvendt som muligt. Alt, ...
- NB30:51 »Præsten« Det er i Grunden ikk...
- NB30:52 Qvinden. Man fremstiller gjern...
- NB30:53 »Offentlig Personlighed«. Andr...
- NB30:54 Det svagere Kjøn har Lamentati...
- NB30:55 Min Dom om MskeneMenneskene. D...
- NB30:56 Storartet Retortion. Det Ord »...
- NB30:57 Augustinus. A. har dog gjort u...
- NB30:58 Det Overordentlige. At fEfor E...
- NB30:59 Løgn, Hyklerie o: D.og Deslige...
- NB30:60 H. P. Holst som Fuglekonge. Da...
- NB30:61 Publikum – Dag-Presse. Goldsch...
- NB30:62 Den bedste Verden. At det er e...
- NB30:63 Calumnie. Som det i Forhold ti...
- NB30:64 Christenheden. Tusind Fruentim...
- NB30:65 Christd.Christendommen er perf...
- NB30:66 Christendom – Christenhed. Tæn...
- NB30:67 MskenesMenneskenes Gudsdyrkels...
- NB30:68 Forgjeves Møie, om jeg gjorde ...
- NB30:69 ..... Men er det ikke lige saa...
- NB30:70 De Tusinders og Millioners Tro...
- NB30:71 Christendommen som regulerende...
- NB30:72 12. Journalen NB30, s. [144]-1...
- NB30:73 At denne Verden er en Jammerda...
- NB30:74 Incognitoet. Et Incognito, hvo...
- NB30:75 Mit Forhold til vore Fruentimm...
- NB30:76 Det Ubetingede. Det har ethver...
- NB30:77 Et Billede paa anstrenget Exis...
- NB30:78 Kjøns-Forholdet. Jo lavere Msk...
- NB30:79 At Christd.Christendommen ikke...
- NB30:80 Vi frelses Alle. Dette er da a...
- NB30:81 Hvad er Sandhed? I Protestanti...
- NB30:82 Klosteret gik altsaa ud; isted...
- NB30:83 Christelig Betragtning. Saaled...
- NB30:84 Anstrengelse Ideen fordrer, og...
- NB30:85 Ogsaa det Gavtyvagtige. Hos Fo...
- NB30:86 Guds Redskaber. Just fordi det...
- NB30:87 Et Mistænkeligt. Hvoraf kan de...
- NB30:88 Det Dæmoniske. Den der har Geh...
- NB30:89 Ideen – det at offres. Aldrig ...
- NB30:90 MskMenneske-Slægten. Som i enh...
- NB30:91 Om mig selv. O, Qval at tænke ...
- NB30:92 Apostelen Peder. Man taler ned...
- NB30:93 13. Journalen NB30, s. [180], ...
- NB30:94 Om mig selv. Spæd, spinkel og ...
- NB30:95 Martyriets Lidenskab. Naar En ...
- NB30:96 Det at elske Gud. Ingen har, c...
- NB30:97 Ideen. Idee kan ikun være i de...
- NB30:98 Qvinden. I Bibelen er det Qvin...
- NB30:99 Et Brud –Brud, en Brud Forføre...
- NB30:100 Den prædikatløse Væren. Jehova...
- NB30:101 Min Gud, min Gud hvi haver Du ...
- NB30:102 Det er en rar Verden. Tænk en ...
- NB30:103 »De Andre.« At det at være som...
- NB30:104 Phantasien er hvad Styrelsen b...
- NB30:105 Afstands-Maal. Dette kan vel o...
- NB30:106 Denne Verden er en Straffe-Ans...
- NB30:107 Selvmordet. Just fordi, christ...
- NB30:108 Fremtiden. Det vil koste frygt...
- NB30:109 »Blaserethed« Forunderligt og ...
- NB30:110 Christend. Christendom eenlig ...
- NB30:111 Til Orientation i de christeli...
- NB30:112 Augustins Naadevalg. Den Tanke...
- NB30:113 Jødedom – ΧstdomChristendom I ...
- NB30:114 Et Billede paa vor Tids ΧstdCh...
- NB30:115 Verden er som man tager den: e...
- NB30:116 Exempel paa hvad jeg kalder de...
- NB30:117 Skikkelige MskerMennesker – Kj...
- NB30:118 Kjød og Blod. I Forhold til de...
- NB30:119 Et Spørgsmaal. Naar en Mand so...
- NB30:120 Hvor ironisk. Den der opløser ...
- NB30:121 Christendommens Corruption A p...
- NB30:122 Christenhedens 1800 Aar. Hvad ...
- NB30:123 Vore Tiders Charakteerløshed. ...
- NB30:124 Christendommen ligger saa høit...
- NB30:125 Om mig selv. Fra meget tidlig ...
- NB30:126 Coelibatet. Da Paven i sin Tid...
- NB30:127 Den Christne. At blive ved For...
- NB30:128 Methoden maa forandres. Dette ...
- NB30:129 Ubetingede Betingelse for at b...
- NB30:130 At Spørgsmaalet om Christendom...
- NB30:131 Socrates – Christendom Socrate...
- NB30:132 Eensartethed – Ueensartethed S...
- NB30:133 »Guds Redskaber« Guds »Redskab...
- NB30:134 Det Interessante – Alvor. Inte...
- NB30:135 Det Christelige. Tag 110 af de...
- NB30:136 At være Salt – at være Masse –...
- NB30:137 Den MskligemenneskeligeMsklig ...
- NB30:138 Det »Frivillige« Det F.Frivill...
Alle forekomster
XI1A248 440 Mskenes Gudsdyrkelse
Det nye Testamente ligger i den Opfattelse: vov som Enkelt at indlade Dig med Gud. Vi Msker sige: lad os holde sammen for forenede at dyrke Gud; jo flere vi ere jo saligere, jo sandere, jo Gud velbehageligere.
O, I Daarer og I ►Gavtyve; thi begge Dele er det.
Som Χstd. nemlig vender det: som Enkelt at indlade sig med Gud – ja, det er et Vovestykke, hvortil hører Fortvivlelsens Mod, og en Anstren135gelse, den største af alle.
Men naar vi holde sammen (lader os holde sammen) for forenede at dyrke Gud: læg vel Mærke dertil, Du skal see Enhver af disse forenede Tusinder, indskyder bestandig mellem Gud og sig Mellembestemmelsen: de Andre, Folket, ►Msk-Slægten – aha, derved undgaaes baade det at vove og det at anstrenge siga; man dækker sig bestandigt med dette: de ⓘ Andre,Andre,] , først skrevet Andre. ligesom de Andre.
✂ a Anm Det forstaaer sig, tillige ►narre de sig ogsaa derved selv for det Høieste: det som Enkelt at forholde sig til Gud.
Men Guds Selvhævdelse, om jeg saa tør sige, ⓘ fordrerfordrer] , først skrevet ligger i, at han har et Øie med enhver msklig Stræben ►i Retning af at blive Masse, ⓘ MængdeMængde] , < Mængde, o: D: Thi Gud er den Væren, ⓘ hvor athvor at] , først skrevet det være er at være Begrebet; Msket er den Væren, hvor ►det Numeriske er Veien til at blive Magt. See, derfor forstyrrede Gud 📌Babel, og derfor har han altid Mistanke til Foreningerne.
Naar da Msk. sige: lader os 136 holde sammen for forenede at dyrke Gud, saa er her ►underfundigt (dog maaskee ikke bevidst men natur-instinktligt) indeholdt: lad os gjøre Oprør mod Gud, see at blive stærke ►lige over for Gud. O, Msk. er instinktivt en listig Gavtyv – og har en Angest for Gud, hvilken gjør, at her ►ret al msklig Virtuositet i at gjøre Kunster opdrives.
I Christend. har Gud indladt sig med Msk. efter den størst mulige Maalestok: den Enkelte er det gjort muligt at forholde sig til Gud.
Just i denne uhyre Indrømmelse ligger saa igjen Guds Selvhævdelse: jeg vil kun indlade mig med den Enkelte.
Med den Enkelte vil han indlade sig, med hver Enkelt. Dette er det uhyre Mere end alt Hedenskab og end 441Jødedom 137 hvor Gud bestandigt kun tillader den Enkelte gjennem et ►Abstraktum at forholde sig til sig.
Og saa lever vib i Christenhed (fE ogsaa her i 📌Danmark) saaledes, at ►det om Nationaliteten og Staten og den Enkeltes Forhold gjennem dem til Idee eller til Gud, skal være et Høiere end det n: Testamentes Christd. I ⓘ AsnerAsner] , først skrevet As!
✂ b (ved Hjælp af dybe, uudgrundeligt dybe ⓘ TænkereTænkere] , først skrevet Philo som 👤►Hegel og ikke mindre uudgrundeligt ►dybe Seere som 👤Grundtvig)