Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

XI1A234 Min Dom om Mskene.

Det er, som der ►ⓘ staaer istaaer i] , først skrevet staaer, det lille Skrift om min Forfatter-Virksomhed: naar man kan faae Msk. Enkelte er der saa meget ⓘ elskeligtelskeligt] , først skrevet godt i ved dem; men saa snart de 431blive Publikum, Mængde o: s: v: saa kommer alt det Afskyelige.

»Journalisten« ^[a] er egl. Fordærveren, han lever (værre end nogen ►Bordelvært lever af Mskenes Udsvævelser) af at sætte det onde Princip i Msket i Bevægelse: det Numeriske.

Hvad Præsterne angaaer, jeg taler om 📌Danmark, da er min 112 Mening, at de i en vis msklig Forstand er lige saa skikkelige som nogen anden Samfunds-Classe. Men det der gjør at de ⓘ afstedkommeafstedkomme] , først skrevet ast megen Skade, ⓘ er,er,] , først skrevet at at Χstd. er noget saa uendelig Høit, at slet saa jævnt-skikkeligt gaaer det ikke an at paatage sig at repræsentere Χstd. Enten maatte de mere ►træde i Charakteer af det nye Ts Χstd (og saa blev vel de Fleste enige med dem selv om at opgive at være Præst) eller (som jeg foreslaaer det) ved ►Tilstaaelser skaffe det nye Ts Χstd. Plads.

►Den menige Mand kan jeg ikke lade være at holde af, og det uagtet ►en Presse-Nederdrægtighed her gjør Alt for at forvirre ham i Forhold til mig og forbittre mig, hvad jeg elskede saa usigeligt, hvad der var mig den meest velgjørende Hvile fra Aands-Anstrengelser, at leve sammen med den menige Mand.