Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

84 XI1A224 Løgn og atter Løgn.

I den Grad har det verdslige Liv Overmagten i den saa kaldte protestantiske Christenhed, at hvis der saa lever ⓘ enen] , først skrevet et Lidende, der christeligt vil trøste sig ved den ægte christelige Trøst, med hver Dag Du lever, Gud være lovet, een Dag mindre i denne Jammer – saa faaer han, om muligt, ikke Lov dertil, Verdsligheden vil cujonere ham til at ogsaa han statuerer dette Dogma: fryd Dig ved Livet o: s: v:. Ja, »Præsten« (denne lumpne Løgner, der æder, drikker og mæsker sig og avler Børn og ►avancerer i Gage alt paa Conto: Χsti Lidelse og Død) han straffer en saadan Lidende, foreholder ham, at slige Tanker ere ugudelige, syndige. Thi Dogmet »fryd Dig ved Livet« 85 har Præsten ►vistnok ikke ►ved Eed forpligtet sig paa, men ►det er nu gjerne saa, at det, man holder, aflægger man sjelden Eed paa, og det man ikke holder, aflægger man gjerne Eed [paa], det hører ogsaa med til Løgne-Systemet. Det gik jo ikke an at lade Præsten aflægge Eed paa: fryd Dig ved Livet; men naar han har aflagt Eed paa lige det Modsatte, saa ⓘ er maner man] , først skrevet er,, hykkelsk, desto bedre sikkret at han ganske kan offre sig for at ⓘ forkyndeforkynde] , først skrevet k: Fryd Dig ved Livet – offre sig, dette maa naturligviis forstaaes ►cum grano salis, ⓘ hanhan] , < hans bliver naturligviis ikke Offer, men Sjelen i Verdslighedens: Fryd Dig ved Livet.

Og dette er Χstd.