Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

XI1A217 Et christeligt Notabene.

Enhver, hvis Leven, hvis Existeren ikke er mærket af den Existents-Form, hvilken det nye Testamente bestemmer, udtrykker derved, at for ham – hvad saa 416end hans 72 Mund sluddrer, declamerer, forsikkrer – for ham er Χstd. Mythologie, Poesie.

Det Existentielle er det ⓘ CarachteristikonCarachteristikon] , < Carakteristikon som skiller mellem Poesie, Mythologie – og Χstd. Derfor ►har Χstus jo ogsaa forkyndt Χstd. som Efterfølgelse, for at forhindre at forholde sig til det Christelige blot gjennem Phantasie.

Kun i Forhold til Poesie, Mythologie kan Individet fornuftigviis have den Frihed, om han vil indrette sit Liv derefter eller ikke. Men heri ligger igjen at Det, i Forhold til hvilket Individet tager sig denne Frihed, at Det for ham kun er Mythologie, Poesie.

Men er Christd. kun Mythologie, Poesie saa er jo unegteligt Individet fritaget for den Anstrengelse med ►en Dom og et Regnskab, men har ogsaa tillige fritaget sig selv for ►Χstds For73jættelser om en evig Salighed.

Det Eneste Individet ikke vil kunne fritage sig selv fra, er hvad Straf Evigheden maatte ville sætte derpaa; thi hvor meget end her Individet fritager sig, saa tager Χstd. alligevel sig den Frihed muligen at lade ham forstaae, at Χstd. ikke er Poesie eller Mythologie.