Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

XI1A212 ⓘ 413Uendelig Stræben med endelig Stræben under. Uendelig Stræben med endelig Stræben under. ] , < Uendelig Stræben – endelig Stræben.

At ►understryge uendelig Stræben med endelig Stræben er ligesom det at ►svømme i Sele; det har tillige den Fordeel, at man ikke kommer for langt ud, thi deels ligge de timelige Goder altid i Flokken, 66 saa man ikke kan stræbe efter dem ved at komme udenfor Flokken, men at blive i Flokken er jo ►betryggende, og deels er Selen der jo altid til at hale En i Land.

Men det forstaaer ⓘ sig,sig,] , først skrevet sig. evigt er det [det] Dummeste man [kan] gjøre – hvor ►ville alle disse Kloge blive underlige tilmode, naar deres Klogskab strander paa Evigheden.