Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

65 XI1A211 Ubetydelighed.

Blot msklig talt er det jo altid det klogeste at gjøre sit Liv saa ubetydeligt (saa ideeløst, saa aandløst eller ►aandsfrit) som muligt; thi jo ubetydeligere, jo lettere bliver ogsaa Livet.

Maaskee kunde Nogen gaae videre og mene, at det ogsaa saaledes var det klogeste, da man derved vel omtrent opnaaede at undgaae, at Gud blev opmærksom paa En, slap fra hans Maalestok, thi er En med i det uhyre Tal, et Exemplar, ►hvor skal Gud faae Øie derpaa.

Dog her bedrager man sig, hvis man troer det. Thi just derfor kommer Χstd. fra den modsatte Side og gjør Msket ansvarligt – til ►Evighedens Regnskab – for, om han ikke har anlagt det Christeliges Maalestok for sit Liv.