Et Billede.
Enhver der kjender endog blot en lille bitte Smule til Livet i Fugleverdenen, veed, at der mellem Vildgaasen og de tamme Gjæs, 402ⓘ dog, hvor forskjellige de end ere, er en Art Forstaaelse. Naar ►Vildgæssenes Træk høres i Luften, og der da ere tamme Gjæs nede ved Jorden – da mærke disse sidste de[t] strax, de til en vis Grad forstaae hvad dette ⓘ betyder, derfor lette de ogsaa, slaae med Vingerne, vræle og flyve i 38 forvirret uskjøn ⓘ Uorden et Stykke langs med Jorden – og saa er det forbi.
Der var engang en Vildgaas. Ved Efteraarets Tid henimod Afskeds-Trækket, blev den opmærksom paa nogle tamme Gjæs. Til disse fattede den Kjerlighed, den syntes det var Synd at flyve fra dem, den haabede at vinde dem for Sit, saa de kunde beslutte dem til at følge med, naar Trækket gik.
Til den Ende indlod den sig paa enhver Maade med dem, søgte at lokke dem til at stige lidt høiere, og saa igjen lidt høiere i Flugten, for at de saa om muligen kunde følge med i Trækket, frelste fra dette usle, middelmaadige Liv at vralte hen af Jorden som respektable tamme Gjæs.
I Begyndelsen syntes de tamme Gjæs, at det var ganske moersomt, de holdt af den Vildgaas. 39 Men snart blev de ⓘ kjedede af den, saa gav de knubbede Ord fra sig, irrettesatte den som en ►phantastisk ⓘ Nar uden Erfaring og uden Viisdom. Ak, og Vildgaasen havde ►desto værre indladt sig for meget med de tamme Gjæs, de havde efterhaanden faaet Magt over den, saa deres Ord ►betydede den noget – og ►summa summarum blev, det endte med at Vildgaasen blev en tam Gaas.
Det kan i en vis Forstand siges at være smukt af Vildgaas[en] hvad den vilde, dog var det en Misforstaaelse; thia en tam Gaas bliver aldrig en Vildgaas, men vel kan en Vildgaas blive en tam Gaas.
✂ a – dette er Loven –
Skulde det da paa nogen Maade være ►priseligt hvad Vildgaasen gjorde, da maa den fremfor alt passe ubetinget paa Eet: at den da bevarer sig selv; saasnart den mærker, at de tamme Gjæs paa nogen Maade 40 faae Magt over den – saa afsted, afsted med Trækket.
For Geniet gjælder det: Loven er, en tam Gaas bliver aldrig en Vildgaas, vel kan derimod en Vildgaas blive en tam Gaas – vogt Dig derfor!
Christeligt er det ikke ⓘ saaledes. ►Vistnok er den san403de Christen, hvem Aanden er over, forskjellig fra det almdl. Msk. som Vildgaasen fra de tamme Gjæs. Men Christend. lærer jo netop, hvad et Msk. kan blive til i Livet. [b] Her er altsaa Haab at en tam Gaas kan blive en Vildgaas. Derfor bliv hos dem, disse tamme Gjæs, bliv hos dem, kun beskjeftiget med Eet, at ville vinde dem for Forvandlingen – men for Gud i Himlens Skyld pas paa Eet: saasnart Du mærker, at 41 de tamme Gjæs begynde at faae Magt over Dig, saa afsted, afsted bort med Trækket, at det ikke ender med, at Du som en tam Gaas bliver, ►lyksaliggjort, i ⓘ Jammerligheden.
✂ [b] XI1A196Det at være Christen er jo ikke det Oprindelige i Betydning af det Geniale, men er det man er blevet til, her er derfor ikke det Exclusives Hovmodighed men det Ydmyges ►Ligelighed.