Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

NB30:23

#

Den hykkelske Falsknen.


Loven for Tilværelsen er: jo ubetydeligere, jo lettere (Plantens Liv lettere end Dyrets, Dyrets end Mskets, Barnets end Mandens, den Eenfoldige[s] end den Vises o: s: v:).

Verdslig Klogskab tenderer derfor bestandigt til at gjøre Livet ubetydeligt (afskaffe Idealerne, høiere Stræben o: s: v:) thi derved bliver det let.

Nu har Χstd. gjort det at være Msk. saa betydeligt som muligt, nemlig: at være i Slægt med Gud og at stræbe at ville ligne Gud, en Efterfølgelse. Selvfølgeligt har Χstd. (som den har gjort det at være Msk. saa betydeligt som det er muligt) ogsaa gjort det saa svært og qvalfuldt som muligt.

Det kan man saa ikke finde sig i. Men man vil ikke ærlig tilstaae det sande Sammenhæng. Og derfor afskaffer man Χstd. hykkelsk ved at sige, at man er altfor ydmyg til at begjere noget saa høit.

»Betydelig« og »svært«, »ubetydelig« og »let« ere nemlig Correlater, tager Du det Ene bort tager Du ogsaa det andet bort. Saa siger man hykkelsk: jeg begjerer ikke det »Betydelige«, dertil er jeg altfor ydmyg – dette betyder: jeg vil have det »Svære« bort. Og det bliver ogsaa Tilfældet, saasnart jeg faaer det Betydelige bort.