Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

NB30:15

#

I Fremtiden.


Der vil vistnok foregaae en stor Forandring, som en Verdens Omvæltning i Maaden, paa hvilken Χstd. vil blive betjent i Fremtiden.

I en tidligere Tid var Læreren1, som dertil blev udseet af Gud, en af disse dybe religieuse Naturer, der vistnok ogsaa kunne være strenge, naar det behøves, men Alt i ligefrem Toneart, derimod aldeles ikke ere beregnede paa eller have Øie for det Criminelle, det Underfundige o: s: v:

Men i Aarhundredernes Løb, alt efterhaanden som Msk-Slægten mere og mere er traadt ind i Reflexion, er der foregaaet i den saakaldte Christenhed en heel Forandring med Christendommen, det er blevet til Gavtyvestreger; man trodser ikke, gjør ikke Oprør mod Χstd, nei, men det er lutter Gavtyvestreger, Criminalhistorier, Falsknerier.

Dog Styrelsen forhaster sig jo ikke, den giver altid Tid, indtil Øieblikket kommer. Saa seer Styrelsen paa det Hele og siger: naa, det gaaer løs paa Gavtyvestreger, ja, saa, saa forandrer vi Methoden.

Saa vil fremtidigen Læreren komme til at see ganske anderledes ud, være en ganske Anden, beregnet paa, at han ikke har med raa Lidenskaber o: D: at gjøre men med fine Criminal-Forbrydelser, med Falsknere.

Saaledes vil Læreren komme til at være. Han er Intet mindre end en af disse oprindelig dybe religieuse Naturer, tvertimod det er den fineste og intensiveste sandselige Natur, med en Energie i Phantasien i Retning af [at] nyde Livet, saa der af ham kunne laves 10 Forførere og 10 Digtere; fremdeles en eminent Intellectualitet, saa flere Sæt Professorer kunde leve af ham; endelig en afgjort Sands for Intrigue: saaledes er han lagt an; maatte han raade sig selv det blev den yppigste, den interessanteste, den fuldendteste Verdslighed, som nogensinde er seet.

Men det maa han ikke. Dette Msk. giver saa Styrelsen et Knæk (omtrent i samme Forstand som man stækker en Lokkefugl). Ved dette Knæk er det ham gjort umuligt at komme til at nyde Livet. Forsaavidt er endogsaa nu Alt det ham Indrømmede næsten en Qval, idetmindste for det Første. Han har altsaa et Knæk og derved er han ubetinget i Styrelsens Magt, og de ham forundte Evner og Forudsætninger er det just Styrelsen vil disponere over. Knækket er maaskee saaledes anbragt, at intet andet Msk. drømmer derom, men det er den Paagjeldendes Hemmelighed med Gud – desto fastere er han blot knyttet til Gud.

En saadan Skikkelse, han er beregnet paa det Criminelle.

Sandeligen det gaaer ikke fremad med Msk-Slægten – uden i Gavtyvestreger. I en tidligere Tid var det dog næsten som var det at være Msk. noget ganske skikkeligt Noget – deraf kom det, at »Lærerne« vare disse fromme, umiddelbart dybe religieuse Naturer. Nu er det anderledes. Nu er Alt Gavtyvestreger – saa kommer Politie-Agenterne – hine umiddelbart fromme Naturer ville kun blive bedragne. Nei, Politie-Agenter, og selv disse i den Grad controlerede, at de ved et Knæk ere saa umiddelbart i Styrelsens Haand, at de hvert Secund kunne komme til at føle Trykket.

Det gik blodigt til, da der blev kæmpet mod raae Lidenskaber, men Forretningen med Falskneriet bliver maaskee mere anstrengende, og ender maaskee saa ogsaa med Kamp paa Liv og Død, saa Forskjellen mellem de tidligere Sandheds-Vidner og disse senere blot er den, at disse have et meget betydeligt og anstrengende Arbeide først: at faae den gavtyveagtigt kloge Tid, Falskneren, ud af sin Klogskab og i Lidenskab.

1 Anm Herved tænker jeg naturligviis ikke paa den taabelige msklig[e] Opfindelse med disse tusinder af kongelige Embedsmænd, der som Præster og Professorer lege Χstd. Deres hele Virken og Wirtschaften er ikke blot liig Nul men mindre end Nul, da det er en aldeles overflødig Uleilighed, de have paataget sig.