Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

XI1A184 14 Christendom – Jødedom.

Ikke ofte nok kan man gjøre sig det tydeligt, at Jødedommen i Forhold til Χstd. er med for negativt at ►gjøre det Christelige kjendeligt, negativt ɔ: ved ⓘ Frastødet.Frastødet.] , først skrevet Frastødet,

Med ►Styrelsens guddommelige Skarpsynethed er Alt lagt til Rette for at ►udvise Forargelsens Mulighed, og Christend. kunde ikke have haft nogen anden Religion til Forgrund, thi ingen udviser negativt Χstd. saa bestemt, saa afgjørende som Jødedommen.

At ►Christus fødes af en Jomfru – dette vilde ikke afgjørende vække Hedningernes ⓘ Forargelse,Forargelse,] , først skrevet Forargelse, thi men Jødedommen maatte det ret være til Forargelse. Jødedom392men culminerer nemlig just i Guddommeliggjørelsen af Ægteskabet, ►det er jo Gud selv der har ⓘ stiftet detstiftet det] , først skrevet stiftet,; Jødedommen culminerer i Forestillingen om ►Slægtens Forplantelse som en Slags Gudsdyrkelse – og saa at fødes af en Jomfru! Det er i Grunden at negere hele det gamle ⓘ TestamenteTestamente] , < Testamentes eller at tage Kraften fra det.

Forresten er der saa ogsaa i dette Tilfælde indrømmet ⓘ den traditionelle Forestillingden traditionelle Forestilling] tilføjet saa meget, at 15 Samtiden ikke ganske kan slippe fra Phænomenet, ved at kunne documentere at ►denne 👤Messias ikke er 👤Messias. Havde fE ►Christus ikke været af 👤Davids Slægt, saa havde det jo være[t] afgjørende. Men han er af 👤Davids Slægt og dog ikke, thi han er jo født af en Jomfrue, altsaa er han dog udenfor Slægten, og som sagt, for Jødens høie Forestilling om Slægt at nedstamme i Slægt, kan det at være født af en Jomfrue aldrig komme til at stille sig som noget Høiere, men som et Lavere.