Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

↩

XI1A317488At Spørgsmaalet om Christendommen især i Protestantismen, især i 📌D., ⓘ maatte maatte] , først skrevet mat, christeligt, blive criminelt anlagt.

Tag det Forhold med et Regnestykke!

Hvis det er fE en mathema257tisk eller astronomisk Beregning – dersom En her regner feil: saa slutter man ►i Maximum deraf, at han er en daarlig Astronom, Mathematiker; ikke videre; man ►falder ikke paa at sætte denne hans Regnen-feil i Forbindelse med Andet end det Intellectuelle.

Saasnart det derimod er en Regning ►betræffende Mit og Dit – hvis der En regner feil, slutter man anderledes. Hvis fE en Forretningsmand i givet Tilfælde af en Pengesag regner saaledes feil – ja, hvis han regner saaledes feil, at han selv faaer for lidt, saa ►sigter man ikke criminelt paa ham; men hvis han regner saaledes feil, at han faaer for ⓘ megetmeget] , < Meget: strax sigter man criminelt paa ham, man ►erkjender her ingen simpel Feiltagelse, Sligt vil man ikke vide af at sige. Og dog kan det jo være muligt, at det er en simpel Feilregning, og til Undskyldning en Slags Undskyldning kunde det tjene, om Forholdet var af den Art, at han selv dog skulde have nogen Fordeel; thi var det et Tilfælde, hvori ikke det Mindste tilkom ham med Rette, saa var jo en Feilregning, ved hvilken han selv 258 fik nogen Fordeel, ⓘ ►ordentligviisordentligviis] tilføjet aldeles umulig uden ►culpa.

Christendommen er blandt Andet ogsaa en Mellem-Regning mellem Gud og Mske betræffende ►Kjød og Blod^a. Protestantismen har regnet eller regner saaledes forkeert, at Kjød og Blod har faaet for meget; og her er slet Intet, der kunde foranledige en saadan Feilregning, thi ifølge det nye T: skal Kjød og Blod slet Intet have.