XI1A313 Coelibatet.
►Da Paven i sin Tid befalede, at den Geistlige skulde være ugift, da var Synspunktet for Χstd. allerede ►længst tabt og en forvirrende ►Accommodation 246 eller Gaaen paa Accord med Verden indtraadt. Thi ikke staaer Sagen saaledes: Præsten skal være ugift, nei: ►den Χst485ne skal være ugift; Distinktionen mellem Præst og Læg er uchristelig ►aber aber ikke bagvendt i Retning af: ergo skal Præsten ogsaa være gift.
For Χstd. er ►denne Verden en syndig Verden, ►et Barn undfanges i ⓘ Overtrædelse, fødes i Synd. Χstd. vil standse, ►gjøre Fyldest for det Forbigangne, men saa vil den virkelig ikke, at der derpaa skal begyndes paa en ⓘ Frisk. Som naar En betaler en Andens Gjæld, han da fordrer Eet: at Du da ikke igjen begynder at gjøre Gjeld: saaledes med det at være ugift i Forhold til det at være Christen.
Men i Christenheden vies jo Ægtefolkene, og ►Vielsen den helliger dette Forhold. ►Charmant! Saaledes helliger ogsaa Banditen 247 i Syden det at slaae ihjel ved iforveien at knæle for Alteret.
Ved Vielsen hellige Ægtefolkene deres Beslutning. Fortræffeligt. Ved Foden af det Alter, hvor Verdens Frelser hænger paa sit Kors, ►han som ved sin Død gjorde Fyldest for Slægtens Synd, ►Arvesynden, og ►lærte: følg mig efter, at følge mig efter det er at være Christen: der knæle de Elskende og beslutte – de beslutte, at fortsætte Arvesynden. Eller dersom det havde ⓘ Sandhed, ►at Vielsen helligede Kjøns-Forholdet, saa maatte det jo gjælde om det Barn, der fødes, at det ikke undfanges i Overtrædelse og fødes i Synd.
►»Men Χstus var jo selv tilstede ved et Bryllup«. Uforligneligt! Altsaa han, der holdt saa strengt paa hvad det er at 248 være Discipel, at ⓘ han, for at forhindre ham i at indlade sig med Verden, ►ikke engang vilde tillade En at begrave sin Fader: han skulde mene, at ⓘ med at være Discipel lod det sig godt forene at gifte sig og avle Børn, det er efter den størst mulige Maalestok at komme dybt ind i det med denne Tilværelse – og det bevises deraf, at han var tilstede ved et Bryllup. Saa beviser man vel ogsaa at det er sand Χstd. at gjøre Gjestebud det beviser man deraf, at ►Χstus var tilstede ved et Gjestebud; eller ⓘ vel endog at det at være Christen er at være en Bedrager – thi ►Χstus omgikkes jo Toldere og Syndere.
►»Men Apostelen tillader dog at gifte sig.« Ja – han tillader det, Du seer altsaa, at han er uendelig langt fra den Betragt249ning af Ægteskabet, som nu florerer især i Protestantismen især i 📌Danmark. Han tillader det; og hvis Du vil være ærlig, da vil Du ikke kunne negte, at der er en vis Uvillie i Apostelen idet han gjør det, han vilde hellere ikke give efter, ►han siger: det er bedre at gifte sig end at lide ⓘ Brynde ɔ: naar galt skal være, nu vel, saa hellere Ægteskabet end at lide Brynde.
Men vi ere lyksalige i denne Gudsdyrkelse som bestaaer i at avle Børn. Man kommer derfor heller ikke beskæmmet til Døbefondet 486med de Spæde, at Daaben om muligt maatte gjøre godt for ⓘ hvad Forældrene forbrød, nei, med indbildsk Selvtilfredshed producerer man Børnene, 250 man ►føler sig endog, hvis man ⓘ er saa heldig at producere Tvillinger, man mener at have været Gud til Behag ved at have avlet et Barn – – og det er det nye Testamentes Χstd!
Overhovedet er Opfattelsen af Slægtens Forplantelse afgjørende for enhver Religion. Enten er denne Verden dog i Grunden en rar Verden, og det er Gud særdeles velbehageligt, at dens Væren fortsættes, eller – og dette er det nye T:s Χstd – denne Verdens Tilværen og Væren er Gud i høieste Grad imod; just for at standse er Χstd. blevet anbragt, og derfor ogsaa strax Forplantelsen spærret af.
ⓘ De eneste ►tilforladeligere Opfattelser af hvad Χstd er, er deels (hovedsaglig) Χsti og Apostlenes For251kyndelse, deels det samtidige Jødedoms og Hedenskabs Dom. Men denne lyder eensstemmigt paa: ►Χstd er Msk-Had. Og saaledes er det ogsaa i det nye T:. Χstus udtrykker ved sit Liv: det at elske Gud er at hade Mskene. Hvorledes at hade Mskene – han som var idel Msk-Kjerlighed. Ja ganske vist, han forstod fra Første af og fastholdt til det Sidste at han var offret paa Mskene, og derfor var han idel Kjerlighed i Forhold til Alt hvad der er Lidende, Forladt, Forskudt o: s: v:, dog ikke i Betydning af ved Penge, Magt o: s: v: ɔ: paa jordisk at hjælpe dem. Men den Art Msk-Kjerlighed – og det er det vi Msk. kalde Msk-Kjerlighed – som bestaaer i at 252 hjælpe Msk. til at komme til at nyde dette Liv den var han ganske fremmed for, han vidste kun altfor vel at Χstd. gjør Mskene ulykkelige for dette Liv thi det at elske Gud er at ville lide.
Saa kan man forstaae ►hans bekymrede Tale til Apostlene, at de da ikke maatte forarges paa ham, ligeledes kan man forstaae, at det maatte skee, ►hvad han forudsagde dem, hvorledes de ville blive mishandlede, forbandede, forfulgte, ihjelslagne – thi sandeligen at skulle udtrykke, at det at elske Gud er at hade Mskene eller at elske dem saaledes som den msklige Egoisme aldeles ikke bryder sig om at blive elsket, at det maa 253 lønnes saaledes som det blev lønnet, er let at forstaae.
Men denne uhyre Løgn: Χstheden har under Titlen: at elske Mskene, faaet Χstd. aldeles vendt om; og Sandheden af vor Maade at leve paa er egl. den: vi elske os selv og – hade Gud. Det er det man nu tildags kalder Χstd. Naturligviis vogter man sig vel for at sige ⓘ det, man ►regner vel endogsaa paa tilsidst at kunde bilde Gud ind, at det er Christendom.