31 XI1A193 Det at være Christen i det nye T. – Uro – Martyriet – 👤►Luther.
I det nye T. er det at være Christen udtrykt af ⓘ Apostlene; det at være Christen er som Aand, Aandens høieste Uro, ►Evighedens Utaalmodighed, idel ►Frygt og Bæven, skærpet ved at være i denne onde Verden, som korsfæstede Kjerligheden, skærpet ved at skjælve for ►Regnskabet, naar Herren og Mesteren vil komme igjen og dømme, om de have været troe.
►Naar saa er – er det at maatte ►blive Martyr, hvad Χstus forudsiger ⓘ den Christne, saa langt fra at være en Skærpelse, at det ⓘ snarere er en Lindring; thi maatte man sige kun saadanne udvortes Lidelser og tilsidst Martyr-Døden kan lindre, kan dulme den Sjele-Qval, som er Anstrengelsen af det at være Χsten i det nye T.s Forstand. Altsaa er Martyriet ikke en Grusomhed, er tvertimod hvad saa ofte legemlige Lidelser 32 er i For400hold til Sjelsqvaler. Derimod havde det været grusomt, om Χstus havde sagt til Disciplene: efter min Tid have I saa ikke videre at gjøre, see at gifte Jer, og hver især at faae en pæn lille Næringsvei, og skrab saa Penge sammen, vær et rart Msk., som gaaer i Kirke en Gang om Ugen og ►til Alters 3 Gange om Aaret.
I det nye T. svarer altsaa det Ene til det Andet: Uroen i den Christne fordrer Martyriet som en Slags Lindring – og Martyriet er det Fordrede.
Men snart sagtnedes Uroen i »Christenheden«, denne døde aandløse Masse.
Saa holdt man i Middelalderen paa Askesen (Martyriet var der nu ikke mere, meente man, Anledning til eller Leilighed for). Og, ►hvad jeg oftere har bemærket, Feilen stak ikke heri, men i, at man i den Grad gik paa Accord 33 med Χsthedens aandløse Masse af Millioner Christne, at Asketen blev honoreret som overordentlig Christen, istedetfor at tilstaae, at Χstd. var gaaet tilbage, at der var slaaet af.
Saa fandt man mere og mere, at Χstd. voldte En Bryderie, naar man skulde leve roligt og nyde Livet
– – og saa finder dette endelig sit Udtryk i 👤Luther (som forresten jo ►vistnok kan have haft Ret i Modsætning til catholske Misbrug).
👤L. opfinder, at Χstd. er til for at berolige.
►Jeg har oftere bemærket, at 👤L. har altereret Χstd. Som jeg nu seer, ►paastaaer 👤Schopenhauer, at 👤L. ved at alterere Virginiteten har altereret Χstd. Denne Mening har jeg ogsaa forsaavidt haft, som jeg har meent, at 👤L. ►skulde nøiagtigt 34 passet paa at det blev ►gjort kjendeligt, at ►hans Ægteskab var ►en Exception, ►et Correctiv. Men hvad jeg især har sigtet paa er, at 👤L. har altereret Χstd. ved at alterere Martyriet.
Saa vender 👤L. Χstd. ligefrem paa Hovedet. Χstd. er for at berolige, Χstus kom til Verden for at berolige, som der saa tilføies, ►ængstede Samvittigheder.
Dette er det meest Modsatte af det nye T. ►Χstus kommer til Verden for at frelse en syndig Verden, ►en Verden, som ligger i det Onde. Men en syndig Verden lider sandeligen ikke af ængstet Samvittighed. Her gjælder det netop om at vække Uroen.
Men det er Ulykken 35 med 👤Luther, at en til særlig Tid og Sted given Tilstand i Christenhed forvandles til Normativet. ►👤L. har i høi Grad lidt af ængstet Samvittighed, har trængt til Lægedom: godt. Men skal derfor Χstd. ►in toto omgjøres til dette: at berolige ængstede Samvittigheder.
Jo mere jeg seer paa 👤Luther, jo tydeligere synes det mig, at 👤L. og401saa ligger i denne Forvexling at forvexle det at være Patient med det at være Læge. Han er en for Christenheden yderst vigtig Patient men han er ikke Lægen; han har Patientens Lidenskab til at udtrykke og beskrive sin Lidelse, og hvad han føler Trang til som Lindring. Men han har ikke Lægens ►Overskuelse. Og til at reformere Χstd. hører der dog vel først og fremmest Overskuelse over hele Χstd.