Kierkegaard, Søren Journalen NB30

XI1A187 Miraklet.

I det nye Testamente er det fremstillet saaledes, ►at Miraklet er uadskilleligt fra det at være Christen (►Mc: 16, 17) og dette er ogsaa Χstds Mening, saa man 23 ganske rolig, istedetfor ►den Sludder: nu behøves Mirakler ikke mere, kan stille den Sætning: naar der ikke mere er Mirakler ►er Χstd. slet ikke til.

►Aber Miraklet ⓘ harhar] , først skrevet er det et ganske eget Sammenhæng med. Miraklet faaes ikke for at skaffe sig Penge ved Hjælp deraf, eller Profit, eller for at undgaae Farer og Lidelser. Tværtimod i denne Henseende lader Gud bestandigt »Apostelen« eller »Discipelen« aldeles i Stikken, hjælper ham ud i al Qval, fordrer, at han frivilligt skal ⓘ udsætteudsætte] , først skrevet sty sig derfor – og saa har han Miraklets Gave. Ja, det er, blot mskligt forstaaet, en uhyre Qval mere paa det Vilkaar at have Miraklets Gave: ►at sulte – og saa have Miraklets Gave. Fremdeles er Miraklets Gave beregnet paa at ►hidse Mskenes Modstand mod ham.

See, derfor behøves nu ikke mere Mirakler. Nei, ►vi ville ⓘ hellerehellere] SKS, hellere hellere 24 være Χstds Lærere paa det Vilkaar, at det er godt ►betrygget fedt Levebrød med jævnt Avancement for en dannet Mand ⓘ med Familiemed Familie] , først skrevet og.

Mit Forslag har bestandigt været, at vi ⓘ dogdog] , < og skulde være redelige nok til at gjøre en Ende paa denne hykkelske Maade, paa hvilken vi – ydmygt – unddrage os Χstd. Længere gaaer jeg ikke, idetmind396ste er jeg hidtil ikke gaaet længere. Men Hykleriet er maaskee saa dybt og ondartet, at man ikke faae[r] Mskene til at gaae ind paa denne ⓘ Redelighed,Redelighed,] , først skrevet Redelighed. hvad jeg ønskede baade for min og for de Andres Skyld.