Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB30

Saaledes vendte 👤Luther Sagen. Jeg vil nu her ikke tale om den ►Gavtyvestreg, som det i en senere Protestantisme blev til. Nei, jeg vil blive staaende ved ⓘ detdet] tilføjet Lutherske. Min Indvending er: 👤L. burde have ►gjort det kjendeligt, at han slog af paa Χstd. Fremdeles burde han have 222 gjort det kjendeligt, at Det i Kraft af hvilket han bestandig argumenterer egl. er det Msklige: ellers maae vi fortvivle. Men stricte taget har dette Argument inte[t]stedshjemme, naar Spørgsmaalet er, hvad forstaaer det nye T. ved Χstd; og stricte taget viser det, at det kunde falde 👤L. ind at argumentere i Kraft heraf, det viser at Χstd. dog ikke var ham det ubetingede Souveraine; men at, under Antagelse af at »ellers maa et Msk fortvivle«, maa ogsaa dette Souveraine give efter. Men bestandigt kommer jeg tilbage paa dette, at 👤L. skulde have gjort det sande Sammenhæng kjendeligt. Det er efter mine Begreber slet ikke oprør477ske 223 Undersaatter, der, naar det redeligt er saa at de ikke kan svare Afgifterne, da ligefrem sige til Monarken: vi kan ikke svare Afgifterne. Hvad de derimod ikke have Lov til er at forfalske Afgiftens Størrelse, gjøre den i al Stilhed mindre end den ⓘ er –er –] , først skrevet er, og saa ærligt udrede den.