Kierkegaard, Søren Journalen NB30

Msk-Slægten.


Som i enhver anden Dyre-Slægt der kun er Exemplarer ikke Individer, ɔ: hver Enkelt Exemplar og Slægt: saaledes er der ogsaa en anden Forskjel mellem Msk-Slægten og enhver Dyreslægt, at i denne sidste Forholdet mellem Exemplarerne aldrig er dette, at der gives Exemplarer, hvis Bestemmelse er at offres paa de Andre.

Dette er kun Tilfælde i Msk-Slægten.

Og disse Offere, som offres paa de Andre, ere en heel Qvalitet forskjellige fra de almdl. Msker (nogen Analogie hertil findes heller ikke i nogen Dyre-Slægt, at det ene Exemplar skulde være en Qvalitet forskjelligt fra andre), ere de egl. Aands-Msker. Dog gaaer det ikke saaledes til, at disse Aands-Msk. begynde med i Stolthed at føle deres Qvalitets-Forskjel, nei, Slægten forskyder dem paa een eller anden Maade, og just saaledes lidende hjælpes de til ret at opdage deres Udmærkethed.


#