◄ Saxo Grammaticus, efter Peer Degns Forklaring ... equus blakkatus : hentyder til 1. akt, 4. scene, i 👤Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus eller Rasmus Berg (1731), hvor 👤Peer Degn siger: »Her var en gammel Rector i 📌Kiøbenhavns Skole, ved Navn Saxo Grammatica, som forbedrede Latinen her i Landet, og giorde en Latinsk Grammatica, hvorudover han fik det Navn, Saxo Grammatica. Den samme Saxo har bødet meget paa det Latinske Sprog med Danske Ord; thi for [før] hans Tid var Latinen saa fattig, at man ikke kunde skrive en ret Meening, som Folk kunde forstaae«, Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 5. Bindene er uden årstal og sidetal. Her optræder ikke kunstudtrykket 'equus blakkatus', egl. 'equus blaccatus', der stammer fra ærkebiskop Absalons testamente (1201), der dog ikke er forfattet af 👤Saxo, se fx P. Skautrup Det danske Sprogs Historie bd. 1, Kbh. 1944, s. 205. – Saxo Grammaticus: Sakse (o. 1150-1220), da. historieskriver; mest kendt under sit lat. navn Saxo, med det senere tillagte Grammaticus (lat., sprogmester).
I trykt udgave: Bind 25 side 432 linje 29