◄ at spærre af mod Cholera : fx ved at sætte det koleraramte område i karantæne, for at smitten ikke skal brede sig, el. ved at indføre bestemte sikkerhedsforanstaltninger ved landets grænse, for at smitten ikke skal komme ind i det pågældende land. – Cholera: I det 19. årh. opstod en række vandreepidemier af den dødelige infektionssygdom kolera, som bredte sig fra 📌Indien. Sygdommen smitter ikke gennem luften, men via afføring fra sygdomsramte personer, der er ynglested for kolerabakterien (først opdaget 1883). Tidligere mente man i 📌Europa at kunne beskytte sig mod sygdommen ved militær afspærring, undertiden af hele byer, og ved indgreb over for handelsforbindelser og skibstrafik. Den første epidemi (1817 - o. 1822) tog retning mod 📌Kina og 📌Arabien. Under den anden epidemi (1826-38) blev 📌Rusland og Europa hjemsøgt; sygdommen ramte i 1830'ernes begyndelse 📌Tyskland, 📌Sverige og 📌Norge, ligesom den brød ud i 📌Holsten. Det egentlige 📌Danmark gik fri, men da epidemien nærmede sig, indførte man en forordning (af 19. juni 1831), som bl.a. indeholdt strenge bestemmelser om afspærring af de enkelte huse og hele kvarterer, hvori sygdommen måtte vise sig, jf. Forordning, indeholdende Foranstaltninger, som skulle føies i Anledning af den i adskillige Lande herskende Cholera-Sygdom, 📌Kbh. 1831, s. 14f. Den tredje epidemi (1846-61) ramte samtlige lande i Europa samt Nord- og 📌Sydamerika. I 1848 trængte koleraen frem over de russiske stepper og nåede 📌Skt. Petersborg, 📌Helsinki, 📌Åbo, 📌Reval og 📌Riga samt i et enkelt tilfælde 📌Dragør på 📌Amager, hvilket gav anledning til forskellige foranstaltninger (især i form af karantæneregler for anløbende skibe) for at forekomme et muligt epidemisk udbrud, jf. således en række plakater af 22. juli 1848 samt en skærpet plakat af 13. okt. 1848. I 1851-52 var de fleste lande i Europa uden kolera, men den overvintrede i 📌Polen og brød atter ud; i Danmark hærgede den i 1853-57.
I trykt udgave: Bind 25 side 424 linje 14