Uddrag fra Journalen NB30

Mynster : 👤Jakob Peter Mynster (1775-1854), da. teolog, præst, forf. og politiker; fra 1802 sognepræst i 📌Spjellerup, fra 1811 residerende kapellan ved 📌Vor Frue Kirke i 📌København og fra 1826 tillige hofprædikant, fra 1828 kgl. konfessionarius samt hof- og slotspræst ved 📌Christiansborg Slotskirke, fra 1834 biskop over 📌Sjællands stift. Som 📌Sjællands biskop var Mynster den da. kirkes primas og kongens personlige rådgiver. I årene 1835-46 var han medlem af stænderforsamlingen i 📌Roskilde og i 1848-49 medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling. Han havde sæde i en lang række styrende organer og var primus motor i udarbejdelsen af den autoriserede oversættelse af Det Nye Testamente af 1819, af Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual for Danmark, 📌Kbh. 1839, og af et autoriseret Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog, Kbh. 1845. Mynster avancerede i 1847 til rang i 1. klasse, nr. 13, og skulle tituleres med 'eminence'. Han døde den 30. jan. 1854. – SK har flere gange i sine journaler sammenstillet Mynster med 👤Goethe, se fx journaloptegnelserne NB5:37, fra juni 1848, hvor SK skriver om biskop Mynster: »Det Store hos ham er personlig Virtuositet a la Goethe«, SKS 20, 385,23f.; og NB10:28, fra feb. 1849, hvor SK taler om »dette Mynstersk-Goethiske at gjøre de Medlevende [samtidige] til Instantsen«, SKS 21, 271,18f.; samt NB14:62, fra nov. 1849, i SKS 22, 380,34.

I trykt udgave: Bind 25 side 403 linje 24