Kierkegaard, Søren Journalen NB29 : 1854

NB29:89

#

Loven – Evangeliet.


I det nye T. er Forholdet dette: Evangelium er i Forhold til Loven Radical-Couren. Det hjælper ikke med alle disse Lovens Bud og Befalinger, det bliver aldrig til Noget, derved bliver et Msk aldrig salig. Nei, lad det for Alvor komme til et Brud, et Gjennembrud, bryd med Det i Dig, som Loven ligger og kævler med med sine mange Bud; bryd ganske med det – Alt det Forbigangne er Dig tilgivet (Naaden) Gud vil hjælpe Dig (Naaden) og blive saa et nyt Msk. fuldkom saa Sandheden (Evangeliet er Sandheden)

Men i det nye Testamente især i Evangeliet er det paa ingen Maade, som vi have lavet det om, at Naaden er Aflad fra Loven.

Men vi benytte os her som altid af Ordene; det Ord »Naade« tage vi, og see saa, hvad vi kunne ville kalde Naade og det kalde vi Christendommens Lære om Naade. Vi betænke ikke, at Χstd. er Guds Opfindelse, og vi maae behage at være glade ved hvad han i Forhold til sin uendelige Ophøiethed og vor store Skyld item i Forhold til sin sande Kjerlighed til os kalder Naade.


#