Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Journalen NB29 : 1854

Kierkegaard, Søren Journalen NB29 : 1854

Søren Kierkegaards Skrifter

↩
NB29:72

✂

#

Vrøvlet.


Vrøvlet skulde man synes man da snart kunde blive færdig med »det er jo ikke Andet end Vrøvl«.

Sandt nok, men Vrøvlet forstaaer at mystificere: det forklæder ⓘ sig i Skikkelse af 100,000, af Millioner forskjellige Skikkelser – og er dog det samme Vrøvl.

Du staaer og har talt med et Msk. Det var en Mand af Middelhøide, blond, i bruun Frakke – det var et Vrøvlehoved; men Du er ikke langtfra at haabe at have faaet Bugt med ham. I samme Øieblik han gaaer, kommer der en Anden: en høi, svær Mand, sortsmudsig, i blaa ►Livkjole – det er dog vel ikke det samme Msk? ►Vistnok ikke; ak, men det er det samme Vrøvl.

Og saaledes i det Uendelige. Intet Dyr er saa frugtbart som Vrøvl; kun at Vrøvlet ⓘ ►kaster 100,000, Millioner Unger – som alle see forskjelligt ud, men dog ere det samme Vrøvl.

I en ⓘ given Tid lever der i et Land saa og saa mange Millioner – væsentligen sige de alle Eet og det Samme. Det der ►skuffer er at de ►sandseligt see forskjellige ud.

Og saa er tillige igjen ved Vrøvlet den Fare at det jo ►sandselig er Magt.


*   *


»Vrøvlet« er en Illusion. Kun hvad der forholder sig til Idee og ►primitivt lever, lever. Alt det Øvrige er et optisk Bedrag. Ved Døden er det aldeles forsvundet, ligesom naar Comedien er forbi.

Det er denne ►prisede ►Tilforladelighed: at blive salig ligesom – alle de Andre.


#
ⓘ