Kierkegaard, Søren Journalen NB29 : 1854

NB29:54

#

Sandheds-Vidnet og Løgnerne.


.... Og naar saa et Sandheds-Vidne udaander i Marter-Døden: saa ile disse Løgnere til snarest muligt, der skulle leve af at – fremstille hans Lidelser. Ja, saa bagvendt er det, de ikke blot forstaae, hvad sandt er, at det for Virkningens og Profitens Skyld er det bedste at komme først, men de vel endog indbilde sig, at dette, at de vare de Første til at fremstille ham skal komme dem til Gode engang i Evighedens Regnskab, hvor Spørgsmaalet bliver om Efterfølgelse. De Daarer, jo nærmere de have ligget ham, desto større er kun deres Skyld, at de ikke fulgte ham efter men levede af at fremstille ham.