Kierkegaard, Søren Journalen NB29 : 1854

XI1A84►At leve stille og komme lykkelig igjennem Verden.

Maaskee siger Du: ►det er vel saa, at ►Verden ligger i det Onde, men mig lykkedes det dog hidtil ved at leve stille at slippe lykkelig igjennem.

Hertil maa svares: ⓘ seesee] SKS, see, ⓘ DigDig] , < dig vel for, om dette lader sig gjøre. Det 319hjælper ikke, at Du med Munden siger, at Verden ligger i det Onde, ved at slippe godt igjennem udtrykker Dit Liv, at det dog egl. er en ganske god Verden. Nei, ligger Verden i det Onde, er det en demoraliseret ►Slægt Du lever i, da har Du ikke Lov at slippe godt igjennem, det vil sige, det lader sig ikke gjøre ►uden Du paa een eller anden Maade er Medskyldig.

Og paa den anden Side, naar 64 ►Guds-Dom udgaaer over en Slægt, da sparer den Ingen, som ikke har lidt ondt i den onde Verden ɔ: den behandler de Andre som Medskyldige, og deres Skyld ⓘ er ikkeer ikke] , først skrevet er, at de den, at de have gjort Noget, men den, at de ⓘ ikke haveikke have] , < haver gjort Noget. Eller ►da 📌Sodoma og 📌Ghomorra gik under, troer Du, ►at Alle vare bogstaveligt Hoerkarle o: s: v:, troer Du ikke, at der var ►en heel Slump saadan skikkelige Msker: men ►Ingen blev sparet, uden Den, der havde lidt ondt. Thi at være en skikkelig Mand i en ond Verden saaledes at den onde Verden anseer en for en skikkelig Mand, er eo ipso at være paa een eller 65 anden Maade en uskikkelig; og at skjule sig saa godt som muligt for at faae Lov til at leve godt i en ond Verden, er at være Medskyldig, er at unddrage sig det Godes Tjeneste.