Kierkegaard, Søren Journalen NB29 : 1854

NB29:25

#

Stats-Kirke


I den Grad er det at kalde sig Χstena Betingelsen for, at komme frem i Verden, at man saa vist ikke engang kunde faae Lov at erhverve sit Udkomme ved at holde Horehuus naar man ikke godtgjør at man er døbt og at man er (ɔ: kalder sig) Christen. Altsaa: det at erhverve Udkommet paa hiin Maade, det kan nok indrømmes, siger Staten, men kun under den Forudsætning og Antagelse og Betingelse, at Du da er Christen. Gud i Himlene!

a Anm Dette Udtryk er egl. det man nu forstaaer ved at være Χsten.

Og forresten hvilken charakteristisk Modsætning: Staten, som indrømmer hiint Erhverv naar man da er Christen – og Christendommen som deraf at En paa slig Maade erhverver sig Udkommet, beviser, at han ikke er en Christen, selv om han saa hundrede Gange var døbt. Saaledes fordrer Staten altsaa som Betingelse at han er Christen og tillader ham saa Det, hvoraf Χstd. beviser, at han ikke er Christen.