Kierkegaard, Søren Journalen NB29 : 1854

XI1A69 En moderne Geistlig.

Naar jeg tænker ⓘ paapaa] , først skrevet m, hvad der fE ►i min Faders Barndom forstodes ved en ►Kræmmersvend, en ubehjælpelig, ►klodderagtig Jydedreng – og hvad der nu forstaaes ved en Kræmmersvend: en behændig, adræt, 38 en Cavaleer o: s: v: – saa er dette jo et Slags Fremskridt.

Omtrent det Samme er nu en moderne Geistlig. Det er: ⓘ en adræten adræt] tilføjet , behændig, ►gesvind Mand, der yderst let, i en ⓘ smuksmuk] tilføjet Sprogform, med et klædeligt Væsen o: s: v: veed at anbringe lidt Χstd, men saa let, saa let som muligt. I det nye Testamente er Χstd. det dybeste Saar, der kan bibringes et Msk, efter den rædsomste Maalestok beregnet paa at collidere med Alt – og nu perfectioneres den Geistlige i at anbringe det Χstlige saaledes, at det betyder Ingenting; og naar han perfect kan gjøre det, saa er [han] ⓘ MynsteretMynsteret] , < Mønsteret. Det er dog modbydeligt! ⓘ OO] , først skrevet et dobbeltkors , om Barberer perfectionere sig i at kunne tage Skjæget saa let af, at man slet ikke mærker det, ja det kan være godt nok: men i Forhold 39 til hvad der just er beregnet paa at skulle saare, der at perfectionere sig [i] at anbringe det saaledes, ⓘ at detat det] , < at det, saavidt ⓘ muligt,muligt,] , først skrevet muligt (og aldeles ikke ⓘ mærkes:mærkes:] , først skrevet mærkes, det er dog væmmeligt.