XI1A163 En Præst; min Sag.
Lad mig tænke mig en Præst; jeg forpligter mig til i Privat Samtale at gjøre ham det aldeles tydeligt, at Χstd. ikke er til. Og hvad saa? Ja lad mig gjøre det novellistisk.
Saa tager han da (det var en Landsbypræst) han tager hjem. Nu er han kommet hjem, har hilst 251 paa sin Familie, expederet hvad der kan ligge og vente paa ham af ►Forretninger – og det er nu Aften, efter Bordet, han taler med sin Kone og siger: det er dog i Grunden et mærkeligt Msk. den ►Mag.👤Kierkegaard; jeg talte med ham igaar, meget længe, jeg troer et Par Timer. Og han gjorde det aldeles indlysende for mig, ►at Χstd. i Grunden slet ikke er til. Ja det er et mærkeligt Msk.
– Og paa ⓘ Løverdag tager Hr Pastoren ganske roligt den Prædiken frem som er for Tour (thi han er ⓘ af de ►skikkelige Præster, som først hver 6te Aar holder de samme Prædikener igjen) memorer[er] den, holder den paa Søndag. Og i Aarets Løb skaffer han sin Kone en ny Pode; og da det er en Dreng, ►gjør Moderen Paastand at han skal være Theolog, og deri istemmer Faderen, seer ham 252 allerede ⓘ i Aanden som Præst for den Menighed, hvor hans Fader nu ⓘ er – –
375– – og det er ganske indlysende, at Christendommen slet ikke er til.
O, I Asener, man skal have med at gjøre! Og af Saadanne er der Millioner, eller rettere det er det at være ⓘ Msk.
En saadan Præst falder det ikke i fjerneste Maade ind, at det paa nogensomhelst Maade skulde betyde Noget for ham, at Χstd. slet ikke er til. Saa længe blot ►Staten bliver ved at lønne det Sludder, som Præsterne udskjenke og udsælge under Navn af Χstd., saa er han ganske rolig.
Og hvis hans Kone, da 253 han fortalte hende, hvor indlysende Mag. 👤K. havde gjort ham det, at Χstd. slet ikke er til, hvis hans Kone havde været naiv og qvindelig nok til at sige til ham: men Gud, 👤Ludvig, hvorledes kan Du saa være Præst, naar Χstd. slet ikke er til – saa behøvede han blot at svare: ja, min gode 👤Sophie, det bliver nok det rigtigste at jeg ikke indlader mig paa at forstaae Sagen saaledes; thi jeg veed ikke, om Du kan ernære mig og Børnene. Og visseligen mere behøves ikke, i samme Secund er 👤Sophie forvandlet; hun erkjender selv, at hendes Replik var en barnagtig Reminiscentts fra hendes ►ⓘ Jomfruestands Dage; og nu er der Ingen, som mere bestyrker Præsten i at lade som Ingenting end hun.