Kierkegaard, Søren Journalen NB29

Protestantismen især det Grundtvigske.


Det er paa alle Maader naaet, at det man nu kalder Χstd. er netop Det, som Χstus kom for at fortrænge. Det er naaet især i Protestantismen, især blandt Grundtvigianerne.

Grundtvigianerne ere nemlig ganske strikte: Jøder. Jeg forpligter mig til at godtgjøre, at de troe i den Grad jødisk paa Ægteskabet, at de ikke blot, som Χstd. lærer, betragte det som tilladeligt (i Modsætning til Coelibat) ikke blot som αδιαφοϱον, nei, de troe, at man ikke kan være en ret Christen uden at være gift, item at en Børne-Flok og talrig Afkom er Guds Velsignelse, Kjendet paa at være Gud velbehagelig: ganske jødisk.

Fremdeles istedetfor: Omskærelsen har de (ligeledes et Objektivt): Daaben, som de beraabe dem paa, aldeles som Jøderne paa Omskærelse.

Fremdeles: en ægte jødisk Overtroe paa Nedstammelsen.

Fremdeles: Indbildning at være Guds udvalgte Folk; enten blot saaledes, at de Christne (de Døbte) ere Guds udvalgte Folk, eller at de Danske ere det.

Det er jødisk Optimisme, den farligste Art af Epicuræisme, den, hvor Nydelse af dette Liv bliver – Gudsdyrkelse.

Og dette skal være det nye Testamentes Christendom.


#