Indhold
- NB29:1 NB29. etiket på bindets forsid...
- NB29:2 Det at have Sag – det Objektiv...
- NB29:3 10. Journalen NB29, s. 3, med ...
- NB29:4 Naivitet (Vinet) I sin Pastora...
- NB29:5 Samfundets Afstand fra Christe...
- NB29:6 Culturen At Culturen ubetydeli...
- NB29:7 To Ting, jeg har haft at passe...
- NB29:8 Et Ord af Baco, som jeg seer b...
- NB29:9 Det Ædle – det Simple. Den ædl...
- NB29:10 Samtidigheden. Gud-MsketGud-Me...
- NB29:11 Tilværelsens Oeconomie. Tænk e...
- NB29:12 Luther. L. har dog egentligen ...
- NB29:13 Primitivitet. Menneskene ere p...
- NB29:14 Stats-Kirke. Her stikker hele ...
- NB29:15 Menigheden. See her igjen det ...
- NB29:16 Det Majestætiske – »det er kun...
- NB29:17 Feilsynet. Saaledes opfatte vi...
- NB29:18 Feiltagelse. Da der ifølge Gud...
- NB29:19 Vogter Eder for Dem, som gaae ...
- NB29:20 En moderne Geistlig. Naar jeg ...
- NB29:21 En frygtelig Opdagelse – den r...
- NB29:22 I en af den Samling tydske Nek...
- NB29:23 Det sande Sammenhæng. Dersom e...
- NB29:24 Criminal-Historien Christendom...
- NB29:25 Stats-Kirke I den Grad er det ...
- NB29:26 Menneskeligt – Guddommeligt. E...
- NB29:27 Protestantismen Naar Protestan...
- NB29:28 Hvor satiriskSatirisk! I Modsæ...
- NB29:29 Heraclit: τω ουν βιω ονομα μεν...
- NB29:30 Billede – Modbillede. Engang, ...
- NB29:31 Udtrykkenes Historie – Demoral...
- NB29:32 Den Enkelte – Mængde, Numerus ...
- NB29:33 Den Enkelte. Numerus. Guds Sou...
- NB29:34 Kommer hid Alle I, som arbeide...
- NB29:35 At leve stille og komme lykkel...
- NB29:36 Klosteret. Saaledes fremstille...
- NB29:37 Liv – Død. At leve er naturlig...
- NB29:38 Protestantismen Naar Protestan...
- NB29:39 Lutter Gavtyvestreeg. En theol...
- NB29:40 Præke-Selvmodsigelse. For, som...
- NB29:41 Biskop Mynsters Alvor. Som naa...
- NB29:42 Alvor. Χstd.Christendommen er ...
- NB29:43 Biskop Mynster – Stephanus I d...
- NB29:44 Repræsentation – Association E...
- NB29:45 Natur-Videnskaberne. NNatur-Vi...
- NB29:46 Det Ubetingedes Nat. Msk.Menne...
- NB29:47 Christendommen forener ikke Ms...
- NB29:48 Det Officielle. Intet, Intet, ...
- NB29:49 Surrogat; Besynderlige Surroga...
- NB29:50 Samfundet antager ikke blot, s...
- NB29:51 Menneske-Ædere. Vi leve jo rig...
- NB29:52 Det Officielle. Intet, Intet, ...
- NB29:53 Hemmeligheden. Χstd.Christendo...
- NB29:54 Sandheds-Vidnet og Løgnerne. ....
- NB29:55 ... Forgjeves raaber ΧstusChri...
- NB29:56 Præst i Statskirke Men, siger ...
- NB29:57 Protestantisk Opfindelse. Præs...
- NB29:58 En Vanskelighed med det nye Te...
- NB29:59 O, Luther Luther; Du har dog e...
- NB29:60 »Vogter Eder for Dem, som gaae...
- NB29:61 Vor Afstand fra det nye Testam...
- NB29:62 Docendo discimus. Fortræffelig...
- NB29:63 Er Moralen ikke ligesom Astrol...
- NB29:64 FremgangA i Aarene. Der gives ...
- NB29:65 MskMenneske-Slægten. Det gaaer...
- NB29:66 Min Gud, min Gud hvi haver Du ...
- NB29:67 Luc: 14. Slutningen. Slutninge...
- NB29:68 Vi komme Alle med. Nogle ere m...
- NB29:69 Dobbelt Nivellering. eller en ...
- NB29:70 Tidsalderens Fordærvethed. Det...
- NB29:71 Genie – Talent. Talentet range...
- NB29:72 Vrøvlet. Vrøvlet skulde man sy...
- NB29:73 Et Billede paa Troen. Da i vor...
- NB29:74 De smaae Børn. Man lægge dog v...
- NB29:75 De Flestes Christendom bestaae...
- NB29:76 Mit offentlige Livs Collision....
- NB29:77 Christendommen er for den nuvæ...
- NB29:78 Luther. Men er det dog egl.ege...
- NB29:79 Det sande Sammenhæng. Χstd.Chr...
- NB29:80 Protestantismen. Endog i sine ...
- NB29:81 Maalestokken for det at være M...
- NB29:82 Usle Tid. .... Adskillige Offr...
- NB29:83 Jesus og Judas. Hvis jeg et Øi...
- NB29:84 Om mig selv. Blandt de Forskje...
- NB29:85 Tilbagetoget. Det er en Retira...
- NB29:86 Hvordan Sagen staaer. Bag ved ...
- NB29:87 Min Opgave er saaledes nye, at...
- NB29:88 Den egl.egentligPlebs er kjend...
- NB29:89 Loven – Evangeliet. I det nye ...
- NB29:90 Christendom – Jødedom. Jødedom...
- NB29:91 Denne redelige Verden. Det er ...
- NB29:92 Vor Tids Christendom. I det ny...
- NB29:93 Berlingske Tidendes Anmeldelse...
- NB29:94 Christendommen i det nye Testa...
- NB29:95 11. Journalen NB29, s. 173. Be...
- NB29:96 Klogskab – og Klogskab. Tænk e...
- NB29:97 En ved Klogskab demoraliseret ...
- NB29:98 Et i en vis Forstand sandt Ord...
- NB29:99 Hyklerie er dog som uadskillel...
- NB29:100 Protestantismen især det Grund...
- NB29:101 Ægteskabet. Det er afgjørende ...
- NB29:102 Jødedom – Χstd.Christendom Det...
- NB29:103 At fornegte Gud med Gjerninger...
- NB29:104 Det nye Testamente. Det som gj...
- NB29:105 Saaledes kunde maaskee En tænk...
- NB29:106 Christenheden. Det kan man a p...
- NB29:107 Christendommen Med en Skarpsyn...
- NB29:108 Efterfølgelse. ΧstusChristus k...
- NB29:109 Offer. Christus er det eneste ...
- NB29:110 Falsk Interesse. Naar man tage...
- NB29:111 Christendommens Fjender. Det e...
- NB29:112 En Præst; min Sag. Lad mig tæn...
- NB29:113 Qvinden. Hvad Assessoren i and...
- NB29:114 Arthur Schopenhauer. Som man i...
- NB29:115 Protestantismen i Danmark. I D...
- NB29:116 Nittengryneriet. Det der farli...
- NB29:117 »Christenhed« – Verdens Frelse...
- NB29:118 Et christent Folk. Med denne S...
Alle forekomster
XI1A126339Christendommen er for den nuværende Rettroenhed, den protestantiske, Mythologie, Poesie.
Lad os et Øieblik indrømme, at i en vis Forstand er Christd. objektivt til, skjøndt dette dog ikke er sandt, thi selv dens objektive Tilværen er langtfra ikke nøiagtigt Χstd.
Altsaa objektivt er den til. Hvad der derimod ikke er til er den Art Lidenskab, der er den formelle Betingelse for at kunne modtage Χstdommens Indhold, ubetinget Lidenskab, det Ubetingedes Lidenskab.
127Den Art Lidenskab forekommer ganske bogstaveligt ikke mere i Verden. Ja, det er saa længe siden, at den har været til, at selv Roman-Forfattere og Digtere i vor Tid ikke vove – af Frygt for at blive ansete for Gale, Løgnere, eller Latterlige – at fremstille en Lidenskab, der ligger saa høit.
Men naar den formelle Betingelse for at kunne modtage Χstds ⓘ IndholdIndhold] , ord mangler, Pap. foreslår ikke er til, saa er jo Χstdommens, om man saa vil, objektive Væren-til, den er ⓘ enen] tilføjet Væren-til som dog i en anden Forstand ikke er Væren-til ɔ: Χstd. er Mythologie, Poesie, det er den for den saakaldte Rettroenhed.
Og hvor vanskeligt det ⓘ vilvil] , først skrevet b blive at faae Χstd. igjen tilbage, 128 det kan jeg see blot af min Smule Stræbens Erfaring.
Det er nemlig ⓘ ikkeikke] tilføjet vanskeligt at opdage, at jeg har et Fortrin i Forhold til den givne Jammerlighed, hvad saa, saa vil man, det vil sige, de Færre, som dog have Dygtighed til at see dette, man vil saa, istedetfor at hjælpe mig til at trænge videre frem, rive et Noget af Mit og indrette sig derpaa, saa man endog bliver en Modstand mod mig. Fremdeles, i privat Samtale er 340der saa Mangen, der med stor Interesse vil høre mig udvikle ►at Χstd. slet ikke er til – og hvis han mener at dette kunde bruges som en Ingredients i hvad han agter at sige næste Gang paa Prædikestolen eller paa General-For129samling: saa ⓘ erer] tilføjet han villig nok dertil. Men det falder ham aldrig aldrig aldrig end i fjerneste Maade ind, at han skulde have noget Offer at bringe.
O, som i en forvirret, slappet Tid vel en Befalingsmand fortvivlet kan sige: det bliver ikke til Noget førend vi ►faae Livsstraffene for Alvor igjen – o, saaledes maatte vel en religieus Befalingsmand i vor Tid sige: det bliver ikke til Noget førend vi for Alvor ►faae Helvedstraffene igjen. Ak, men jeg skjælver, naar jeg tænker paa i hvilke Qvaler det Msk. maa blive martret og hærdet – der igjen skal anbringe dem. Krig forslaaer ikke mere paa Mskene, Landeplager heller ikke, mod Alt Sligt ere de aandløst væbnede ved 130 deres Aandløshed.