Kierkegaard, Søren Journalen NB29

254 XI1A164 Qvinden.

►Hvad 👤Assessoren i anden Deel af 📖 Enten – Eller paa sin Maade siger om Qvinden, er som man kunde vente det af en Ægtemand, der ethisk begeistret forfægter Ægteskabet.

Qvinden kunde man kalde »Lysten til Livet.« I Manden er ►vistnok Lysten til Livet; men han er væsentligen lagt an paa at være Aand, og dersom han var ene, ene overladt til sig selv, saa vilde han (►her har 👤Assessoren Ret) han vilde ikke vide, hvorledes han skulde ►376fange den 255 Sag an, og han vilde aldrig ret komme til at begynde derpaa.

Men da viser »Lysten til Livet«, som ubestemt er i ham, den viser sig uden for ham i en anden Skikkelse, i Skikkelse af Qvinden, som er Lysten til Livet: og nu vaagner Livslysten.

Saaledes bliver der ogsaa meget sandt i ►det »👤Forføreren« (i »Stadierne«) siger om at Qvinden er Lokkemad. Og hvad der kunde synes underlig det er dog saaledes, just hvad der gjør Forføreren saa dæmonisk, ⓘ ogog] tilføjet hvorfor ikke let nogen Digter kunde udstyre en saadan Skikkelse, er, at han i Viden raader over hele ►den christelige Askeses Anskuelse af Qvinden – kun at han praktiserer paa sin 256 Maade. Han har Viden tilfælleds med Asketen, Eremiten; men de svinge yderst forskjelligt af fra deres Viden.