Kierkegaard, Søren Journalen NB29

144 XI1A132 👤Jesus og ►👤Judas.

Hvis jeg et Øieblik tør tale ganske mskligt derom vilde jeg sige: det Gode havde Χstus dog, at ►👤Judas ganske simplement og bekjendt for Alle var Forræderen og derfor kan Christus ogsaa komme til at vise Ophøiethed imod ham.

Men alt som Verden bliver klogere og klogere, bliver den ogsaa nederdrægtigere og nederdrægtigere, og dens Nederdrægtighed listigere og listigere. I moderne Stiil vilde vel Forræderen være det saa snildt, at til syvende og sidst Χstus selv var den eneste, som saae, at han var Forræderen, hvorimod de Andre, Apostlene just meente at 👤Judas var hans sande Ven. 145

Derved bringes saa den Ophøiede i den Vanskelighed selv at skulle angive ham – og maaskee end ikke blive forstaaet eller troet. Og derved svækkes ligesom Indtrykket af den Ophøiede.