Kierkegaard, Søren Journalen NB29

78 XI1A93 Repræsentation – Association

Engang var det saaledes med det at være Msk: ►Slægten anstrengede Alt for at tilveiebringe og for at bære enkelte eminente Individer. I disse anskuede saa de Øvrige sig. Men ved Hjælp af disse eminente Individer (med hvilke jo dog Alle vare i Slægt) hævdedes Forestillingen om det uendelige Ophøiede at være Msk, at det virkelig var at være ►i Slægtskab med Gud.

Saa seirede efterhaanden det Lave i Slægten, Misundelsen kom op, kom oven paa. Nu forandredes Alt. Ved Hjælp af den Magt som det Numeriske er vilde ⓘ manman] tilføjet nu først og fremmest 79 have Alt Eminent bort, og ved Hjælp af det Numeriske (at man er nogle Stykker, en Slump, et Partie o: s: v:) vilde man tiltvinge sig at være mere.

Det lykkedes. Men som altid ⓘ naar Detnaar Det] , < det lykkes, over hvilket der er Forbandelse, naar man seer nærmere til ⓘ lykkedeslykkedes] , først skrevet lykkes det paa den Maade at hele Slægten blev degraderet. Af al Magt arbeides der for ved Hjælp af det ⓘ NumeriskeNumeriske] , < numeriske at avancere – totalt bevirkes derved at hele Slægten degraderes. Og det er den. Som det nu er at være Msk, er det Nonsens, Latterligt (næsten lige saa latterligt som hvis en Ko eller en Hest vilde falde paa Sligt) at ►tale om Udødelighed, Evighed, at være i Slægt med Gud.