XI1A125 Mit offentlige Livs Collision.
Den Collision, som er mit offentlige Livs, opleves ►vistnok saare sjeldent; og forstaaet af Samtidige tør jeg da ikke vente [at blive] dertil er ⓘ mit Liv lagt meget for høit an. Ja, meget for høit. Dette erindrer mig om ►afdøde Biskop 👤M. Det er dog afskyeligt, han ►stadsede et heelt Liv igjennem som den dybe christelige Alvor – og ►den Indvending han oprigtigt har gjort mig, var, at Mit 122 var for høit – og derpaa ►deeltog han endog selv i Lurvethedens Lumpenhed mod mig.
✂ a Anm Og at en Efterverden vil give sig Skin af at forstaae mig, er naturligviis Galimathias, thi i Samtidighed vilde denne Eftertid handle ligesom Samtiden.
Min Collision er denne. I et lille Land, i smaae Forhold lever et Msk, udrustet med overordentlige Evner, ►begunstiget ved Uafhængighed, med sjelden Gave til at vinde de enkelte Msk. for sig.
Saa begynder han at arbeide. ►Hans første Præstation er i Grunden nok, Alt er vundet, Alt aabner sig for ham eller maa bøie sig for ham.
Men nu fremkommer Collisionen ⓘ saaledes: dette Msk. er baade for tungsindig og for religieus til at ville gjøre Lykke i denne [Verden.] ⓘ Fremdeles elsker han Idealerne og ►de sande Herlige, som have levet, for høit til at ville 123 tillade en Kjøbstads-Forgudelse.
Saa ►støder han, bestandig efter den roligste og meest 338indviede Overveielse, fra, og nu bliver Kjøbstaden mere og mere ⓘ rasende over – hans Stolthed, Hovmod o: s: v:
De Færre, som dog have Forudsætninger til at kunne see det Ædle i hans Adfærd, ere misundelige paa ham, og benytte sig derfor af at han saaledes skaber sig selv Vanskelighederne, at han ►hidser Middelmaadigheden mod sig, Middelmaadigheden der naturligviis kun kan forstaae det enten som Galskab eller som Hovmod, at En – ikke værger sig mod ⓘ ►Nedsættelse, men værger sig mod jublende Ophøielse, Noget som dog for 👤Satan Enhver maa være kisteglad ved.
Dette er Collisionen. 👤Mynsters 124 mangeaarige lurvede, lumpne Χstds-Forkyndelse, der har sat Forgyldning paa Middelmaadigheden, har naturligviis bidraget til, at der i 📌Danmark er vel ikke eet eneste Msk, ►som jo er ⓘ i Middelmaadighedens Vold.
Dette er Collisionen. Min Løn i denne Verden er Lidelsen. I en anden Verden venter jeg den Løn, at naar jeg engang skal see de Herlige, at ►disse da ville indrømme mig, at jeg har været redelig mod dem, at jeg ikke har benyttet mig af Kjøbstaden til at ►tillyve mig hvad der tilhører dem.
Saaledes mener jeg, ⓘ at jeg maaskee ikke vil komme ⓘ til at ligge, ►som Biskop 125 👤M. ønsker det, ⓘ i min Grav som en ærlig ⓘ Mand – thi denne Anerkjendelse af Samtiden venter jeg ikkeb. Men jeg venter, at det vil blive Dommen over mig blandt ►hine Herlige.
✂ b Anm ⓘ Dette vil sige, jeg venter ikke ⓘ at Samtiden skal forstaae, i hvilken Grad jeg har været ærlig og redelig mod de Herlige – thi forresten er Sigtelse for Uærlighed ikke just hvad jeg har været Gjenstand for qua Forfatter.
Og siden jeg er kommet til at tænke paa dette Ønske af Biskop 👤M., saa lad mig tilføie en Bemærkning desangaaende. ►Hans »Erindringer« ender omtrent med dette Ønske. Det ligner ham. Han var dog i en vis Forstand en Bedrager i det Store. Saaledes er denne sidste Uforskammethed ogsaa i sin Orden. Mig synes, at naar man efter den Maalestok som han har ►besviget de Herlige ved falsk at nyde et heelt Liv igjennem Anseelse som var han en af de Herlige – mig synes, at saa burde man ikke være saa ubeskeden at ønske at ligge som 126 en ærlig Mand i sin Grav, men være taknemlig at det holdt, saa længe man levede.