Indhold
- NB25:1 NB25. etiket på bindets forsid...
- NB25:2 Abraham.på forpermens indersid...
- NB25:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB25:4 Guds-Forholdet. Strengt taget ...
- NB25:5 Den Enkelte. Det der forvirrer...
- NB25:6 Det N. T.Nye Testamente Luther...
- NB25:7 Hegel. Det Redeligere i en tid...
- NB25:8 En ældre Tid – vor Tid. Psycho...
- NB25:9 PsychologiskPhyschologisk. Vi ...
- NB25:10 Christendom. Det, at Christend...
- NB25:11 Det Primitive – det Traditione...
- NB25:12 13. Journalen NB25, s. 15. Mar...
- NB25:13 Stephanus. Thema: Hvad der for...
- NB25:14 Guds Ord. For at man ret skal ...
- NB25:15 Sc. Stephans Dag. At Julefeste...
- NB25:16 Julefesten. Hvorfor Verdens Fr...
- NB25:17 Udødelighed. Cicero siger (i d...
- NB25:18 »Kun Een naaer Maalet.« Kan br...
- NB25:19 Hedenskabet. Lige i Slutningen...
- NB25:20 Sammenhold. Det til Grund for ...
- NB25:21 Cicero siger (i de natura deor...
- NB25:22 GudsMajestæt – »Naaden« paa fø...
- NB25:23 Begivenheden i Frankrig. Den a...
- NB25:24 Hedenskabet (cfr.confer de nat...
- NB25:25 14. Journalen NB25, s. 31. SK ...
- NB25:26 »Professoren« Philosophen var ...
- NB25:27 Luther. Enhver vil dog indrømm...
- NB25:28 Gudd.Guddommelig Medlidenhed. ...
- NB25:29 Evangelium for de Fattige Det ...
- NB25:30 Mariæ Bebudelse. Thema: at Eng...
- NB25:31 Banker, saa skal Eder oplades....
- NB25:32 Det at lide for Læren – det Ab...
- NB25:33 Brylluppet i Cana. Χstd.Christ...
- NB25:34 Abraham. Ny Frygt og Bæven. St...
- NB25:35 Christendommen. DetAt det er v...
- NB25:36 Enkens Søn fra Nain eller Møde...
- NB25:37 Kan jeg forstaae? – vil jeg fo...
- NB25:38 Amor og PsychePschyche. Jeg læ...
- NB25:39 Det at afdøe var jo og det Soc...
- NB25:40 Det Stoiske Selvmord : ηνοιϰτα...
- NB25:41 LucretsII, 1II, ·. Svave, mari...
- NB25:42 Den officielle ΧstdsChristendo...
- NB25:43 Socrates. Han er dog eneste i ...
- NB25:44 Proportioner. A. Naar En ønske...
- NB25:45 Sophisterne. I anden Deel af M...
- NB25:46 Christendom – Christenhed Førs...
- NB25:47 Christendom. Christendommen er...
- NB25:48 Moderne Sophisterie. Naar jeg ...
- NB25:49 Gud – Guds Sag. Man taler om G...
- NB25:50 Biskop Mynster – Christendom. ...
- NB25:51 Guds-Dyrkelse. I vore Tider da...
- NB25:52 Sophisten i En selv. Dersom et...
- NB25:53 Overtro – Overtro. Man korser ...
- NB25:54 Den, som ikke haver, fra ham s...
- NB25:55 Sophistik. I Agathon af Wielan...
- NB25:56 »Jeg er Den som jeg er« Dette ...
- NB25:57 Lidelse Den blot mskligemennes...
- NB25:58 »Tillige« Christendommens Meni...
- NB25:59 Gud. Ikke en Spurv falder til ...
- NB25:60 Sophistik. Paa det ethiske og ...
- NB25:61 Davids Psalme: »Dette er mig f...
- NB25:62 Hvo som ikke haver, fra ham sk...
- NB25:63 Guds-Forholdet. Naar En tør be...
- NB25:64 Lidelse. Det blot MskligeMenne...
- NB25:65 At troe er egl.egentlig at gaa...
- NB25:66 Omvendtheden harog h allerede ...
- NB25:67 Efterfølgelsen – Forsoningen. ...
- NB25:68 Den Mynsterske Christendoms-Fo...
- NB25:69 Forkyndelsen. Det er dog saa l...
- NB25:70 Socrates – De Andre. Socrates ...
- NB25:71 Frimodighed i at lide for Sand...
- NB25:72 ΧstdChristendom i Guds Interes...
- NB25:73 »Efterfølgelsen« At dette ikke...
- NB25:74 Det ikke at vove. Dette er i E...
- NB25:75 Charakteerløshed. Hvor ofte hø...
- NB25:76 »Offrene« Frygteligt, maatte m...
- NB25:77 »Kun forsaavidt man kan gjøre ...
- NB25:78 Generations-ΧstdChristendom; d...
- NB25:79 Christi Korsfæstelse. Aldrig h...
- NB25:80 Joseph af Arimathia – Χsthed C...
- NB25:81 Christendom. ... Og naar saa E...
- NB25:82 »Klogskab« har afskaffet Χstdo...
- NB25:83 Naar man er Geistlig at ville ...
- NB25:84 Den mulige Collision med Mynst...
- NB25:85 Lidelses-Historien Ogsaa herpa...
- NB25:86 Christenhed. Status. Egentlige...
- NB25:87 De »Opvaktes« idelige Snakken ...
- NB25:88 »Forsagelse« – Demoralisatione...
- NB25:89 Det Overordentlige er: det Off...
- NB25:90 Sviig. Et Barn kan med sin bed...
- NB25:91 »nu herefter skulle alle Slægt...
- NB25:92 Catholicisme – Protestantisme....
- NB25:93 »Da Tidens FyldeS kom«. Hvad v...
- NB25:94 Thema til Prædiken 2den Paaske...
- NB25:95 Da Dørene vare lukkede, kom Χs...
- NB25:96 Reflexionen. Det at hele Gener...
- NB25:97 Evangeliet om den gode Hyrde ....
- NB25:98 Tilværelses Lov. Først kommer ...
- NB25:99 Socrates. Hvor ophøiet! Han an...
- NB25:100 »Klosteret« Feilen i Middelald...
- NB25:101 Samtidigheden med ΧstusChristu...
- NB25:102 Øienforblindelse. Etatsraad Da...
- NB25:103 Thema. Naar et Msk.Menneske er...
- NB25:104 Det Forfærdelige, at Maalestok...
- NB25:105 Det farlige »Tillige«. Jeg tæn...
- NB25:106 Pascal. HvoHvor er i nyere Tid...
- NB25:107 Det christeligt at vove. Al Kl...
- NB25:108 At vi opdrages fra Barn i Χstd...
- NB25:109 Om »Hende.« Mai 1852. I Løbet ...
- NB25:110 Det Extensive det Intensive i ...
- NB25:111 Det Mynsterske. M. vilde vistn...
- NB25:112 Min Situation. Da jeg kastede ...
- NB25:113 15. Journalen NB25, s. [268], ...
- NB25:114 Mit Livs Fart. I frygtelige in...
Alle forekomster
Vil man forstaae dem, maa man da ►vel erindre, at saaledes som de ⓘ fremstillesfremstilles] , ændret fra vare i 👤►Plato var de ikke, i 👤Plato er jo just Vrangen vendt ud af dem, deres Væsen og Indre gjort aabenbart, medens deres Virkelighed just var ►Underfundighed, Skin, Hyklerie. Det vilde da ogsaa være en taabelig, en dum – og dumme vare Sophisterne ikke – Selvmodsigelse om Den, hvis Hemmelighed var: Opgaven er ►at synes retfærdig, god, men ikke at være det – thi det at være det det er den visse Elendighed1: det vilde 52 være en ►synderlig Selvmodsigelse, ►saa selv ligefrem at ►foredrage dette, saa var jo Skinnet umuliggjort og de gjorte uskadelige. Nei, i Virkeligheden kæmpe de just for at bevare Skinnet: de prise det Gode o: s: v:. (derved naaede de Skinnet af at være det – men de vare det ikke: derved opnaaede de alle jordiske Fordele.) ►👤Meiners i Geschichte der Wissenschaften Lemgo ⓘ 17821782] tilføjet 2den Deel p. ⓘ 208208] tilføjet ►oplyser, efter 👤Philostratus, om deres Liv. Saaledes tilskrives jo ►hiin skjønne, moralske Fortælling om ►👤Hercules paa Skilleveien, den tilskrives ⓘ 👤Prodikus,Prodikus,] , først skrevet Prodikus. en Sophist. ►👤Gorgias opmuntrede Grækerne ved de pythiske og olym53piske Lege til Eenighed. ►👤Hippias skildrede Heltenes Slægter og Gjerninger, de berømte Mænd, de vise Raad som 👤Nestor gav 👤Neoptolemus efter Troias Erobring. Ogsaa forandrede Sophisterne sig efter Omgivelserne: i Theben og Sparta declamerede de om Dyden, prisede den og dydige Mænd – thi det behagede der. I Athen udbredte de sig over Armods og Landflygtigheds Fordele, fordi saadanne Declamationer behagede der. (cfr. ►👤Meinersl: c:p. 209. Han citerer ►i Noten til det Sted om Athen: 👤Isocrates in Helen. Encom. – Kort de vare ►Declamateurs.