X4A466 463 51 Den officielle Χstds-Forkyndelse i Christenhed er Sophistik.
For at oplyse det, et Par Ord om ►de gl. Sophister.
Vil man forstaae dem, maa man da ►vel erindre, at saaledes som de ⓘ fremstilles i 👤►Plato var de ikke, i 👤Plato er jo just Vrangen vendt ud af dem, deres Væsen og Indre gjort aabenbart, medens deres Virkelighed just var ►Underfundighed, Skin, Hyklerie. Det vilde da ogsaa være en taabelig, en dum – og dumme vare Sophisterne ikke – Selvmodsigelse om Den, hvis Hemmelighed var: Opgaven er ►at synes retfærdig, god, men ikke at være det – thi det at være det det er den visse Elendighed1: det vilde 52 være en ►synderlig Selvmodsigelse, ►saa selv ligefrem at ►foredrage dette, saa var jo Skinnet umuliggjort og de gjorte uskadelige. Nei, i Virkeligheden kæmpe de just for at bevare Skinnet: de prise det Gode o: s: v:. (derved naaede de Skinnet af at være det – men de vare det ikke: derved opnaaede de alle jordiske Fordele.) ►👤Meiners i Geschichte der Wissenschaften Lemgo ⓘ 1782 2den Deel p. ⓘ 208 ►oplyser, efter 👤Philostratus, om deres Liv. Saaledes tilskrives jo ►hiin skjønne, moralske Fortælling om ►👤Hercules paa Skilleveien, den tilskrives ⓘ 👤Prodikus, en Sophist. ►👤Gorgias opmuntrede Grækerne ved de pythiske og olym53piske Lege til Eenighed. ►👤Hippias skildrede Heltenes Slægter og Gjerninger, de berømte Mænd, de vise Raad som 👤Nestor gav 👤Neoptolemus efter Troias Erobring. Ogsaa forandrede Sophisterne sig efter Omgivelserne: i Theben og Sparta declamerede de om Dyden, prisede den og dydige Mænd – thi det behagede der. I Athen udbredte de sig over Armods og Landflygtigheds Fordele, fordi saadanne Declamationer behagede der. (cfr. ►👤Meinersl: c:p. 209. Han citerer ►i Noten til det Sted om Athen: 👤Isocrates in Helen. Encom. – Kort de vare ►Declamateurs.
Accurat som Præsterne nu til Dags. Pointen er at synes from men ikke at være det – thi at være det, ja det er Elendighed, Forfølgelse o: s: v:. I ►stille Timer declamerer man saa rørende – man rører, 54 man faaer Skinnet af at ⓘ være – men i Virkeligheden, i Charakteer fra464gaaer man det – og man naaer de jordiske Goder. Men Forsigtighed, Forsigtighed, at da Ingen opdager det – Skinnet er det jo om at gjøre. Og for Penge gjør man det – ►hvad baade 👤Socrates og ⓘ 👤Aristo[te]les anfører som Kjendetegn paa Sophistik. Og ved saaledes at naae Skinnet af at være den Fromme, den Gode, den Retfærdige, bidrager man til, at den sande Retfærdige, omvendt, kommer til at lide som var han den Ugudelige den Uretfærdige. ►Saaledes fremstiller ogsaa 👤Socrates det, at dette er den sidste Anfægtelse for Den, der 55 vil være i Sandhed den ⓘ Gode, at han, omvendt, bliver behandlet og anseet som den Slette, og maa lide som Saadan. ►»Han bliver forfulgt, eller korsfæstet eller brændt – indtil han saa, naar det er for silde, lærer, at det det kommer an paa, ikke er at ⓘ være den Gode, nei at synes at være det.«
Skinnet af at være den Gode det er Comedie-Spil. Og Comedie-Spil det er Maximum Verden kan taale. See derfor gjøre disse Declamateurs Lykke.
►O, 👤Socrates, 👤Socrates, 👤Socrates!
✂ Anm Ikke uden dyb Rørelse ►læste jeg det igjen det Citat af 👤Platos Stat, hvor Sophisten foredrager denne Formel. Saa klart ⓘ saae 👤Socrates det sande Ethiske. Ak, og tænk saa Χstheden som er langt videre end 👤Socrates!